Selvhenter – for lidt mening med galskaben

Forvrængede saxofon-hvin, trækbasun, violin og hele to kvindelige trommeslager er ikke noget konservativt line-up, men det er sådan de ruller i danske Selvhenter som onsdag eftermiddag indtog Pavilion Junior. Der var mødt relativt mange musikalsk nysgerrige frem, og de fik en sælsom koncertoplevelse med et band, der var kommet for at støje igennem.

Instrumentale Selvhenter er musikalsk en slags Rytmekons-version af Sonic Youths støj-eksperimenter med elementer af drone og free jazz – en cocktail der gav en mere interessant end vellydende koncert. Det fungerede klart bedst, når de to trommeslager fik lov at buldre igennem, og de forvrængede blæsere gav en næsten metal-agtig sonisk storm, mens det til gengæld var lidt af en prøvelse, når de skruede ned for tempoet og op for galskaben.

Selv om Selvhenters eksperimenter er spændende fremstår de, måske på grund af den manglende vokal, mere som et kuriosum end et helhjertet musikalsk projekt. De fem fruer i Selvhenter er bestemt kompetente og idérige, men under koncerten virkede det, som om de gemte sig lidt bag musikkens svære grad af tilgængelighed. Publikum gik derfra en anderledes men ikke totalt vellykket oplevelse rigere.

Roskilde Festival: Se hele vores dækning