CPH PIX: ‘Casa Grande’

Tænk, hvis du voksede op i et kæmpe palæ med pool, jacuzzi, hushjælp, gartner og chauffør, fordi dine forældre var loadede. Tænk så, hvis chaufføren blev fyret, så gartneren og så hushjælpen, og dit verdensbillede langsomt smuldrede, og dine forældre fremstod som elitære hyklere, der ikke turde indrømme deres økonomiske og psykologiske fallit.

Det er nogenlunde den situation, der rammer 17-årige Jean i den brasilianske debutfilm ’Casa Grande’, som deltager i hovedkonkurrencen Grand Pix under CPH PIX-festivalen. Han går på en pæn privatskole i Rio og skal til at finde ud af, hvilket universitet han vil ind på. Efter chaufførens fyring må han tage bussen til skole, og her møder han en sød pige, der kommer fra langt mindre privilegerede kår, og med udspring i deres boblende forelskelse åbner sig et interessant kikhul til den kolossale ulighed, der præger den brasilianske megaby.

Filmen, der delvist er baseret på oplevelser, instruktør Fellipe Barbosa selv havde som barn, har nemlig masser på hjerte og hjerne, og i Jeans skoleklasse bliver der diskuteret kvotesystemer og klassesamfund på livet løs. Sympatisk, men nerven i den af og til lidt flakkende fortælling ligger mindre i den eksplicitte samfundskritik end i den konstant vedkommende coming-of-age-historie.

I hovedrollen bærer Thales Cavalcanti filmen som den klassiske teenager med kejtede bevægelser og uren hud, og hans amorøse rejse mod voksenlivet er både øm og humoristisk, ikke mindst når han teenageliderligt (på den søde måde) forsøger at få den erfarne hushjælp til at give ham et uddannende sympatiknald.

I Jeans historie spirer også et forløsende brasiliansk ungdomsoprør, for hvor forældrene holder på deres ret til deres privilegier, har han sværere ved at se det naturlige i konstruktionen. Et varmende håb i en absolut godkendt debut.

Køb billet her.