Indie-instruktør: Ironi er et generationsproblem

En af de markante instruktører bag mumblecore-komedierne, Joe Swanberg, er på CPH PIX med den forfriskende anderledes romcom ’Drinking Buddies’. Her fortæller han som romcoms, improvisation og Chicago-druk.
Indie-instruktør: Ironi er et generationsproblem

32-årige Joe Swanberg er med film som ’Hannah Takes the Stairs’ og ’Nights and Weekends’ (begge med Greta Gerwig) et af ikonerne i den såkaldte mumblecore-bølge – underspillede og improviserede amerikanske komedier produceret stort set uden budget.

Nu har han lavet sin i manges øjne bedste film til dato. ‘Drinking Buddies’ handler om vennerne Luke og Kate, der arbejder på et mikrobryggeri og flirter så kraftigt, at det sætter deres respektive forhold på spil.

»Et forfriskende take på den romantiske komedie, som man bør skynde sig ind at se med kæresten ved den ene side og flirten ved den anden«, skriver vores anmelder om filmen og uddeler hele fem stjerner. ’Drinking Buddies’ udvikler sig nemlig ikke, som de gængse romantiske komedier har for vane.

Joe Swanberg, man får følelsen af, at Kate og Luke er forelskede. Hvorfor springer de ikke hovedkulds ud i det?
»Jeg tror ikke, de er forelskede. De har fantastisk kemi, men de er begge for egoistiske til at være i et forhold med hinanden, tror jeg«.

De gemmer deres følelser bag en masse ironi. Er det et problem for vores generation som sådan? Eller er det helt naturligt?
»Jeg synes faktisk, det er et generationsproblem. Jeg er meget interesseret i at udforske det emne og er vendt tilbage til det igen og igen i mine film. Hvis folk generelt var bedre til at kommunikere, ville det løse mange problemer, særligt kærlighedsproblemer. Kampen for at overkomme ironi og være ærlig er det værd, men meget svær«.

Ligesom Lynn Sheltons ’You Sister’s Sister’ har ’Drinking Buddies’ en forfriskende tilgang til den romantiske komedie? Hvad ville du gerne tilføre genren – og hvorfor er du overhovedet interesseret i den genre?
»Da jeg voksede op, elskede jeg romantiske komedier, og det er trist, at genren er blevet associeret med så dårlige film. ‘Drinking Buddies’ var inspireret af film som ‘Bob & Carol & Ted & Alice’ og Elaine Mays ‘The Heartbreak Kid’, som er sjove og komplicerede og tager mange chancer. Jeg håbede på at kunne give genren noget kompleksitet og romantik tilbage«.

’Drinking Buddies’ er et nyt kapitel i din karriere, lidt på samme måde det er sket for andre ’mumblecore’-instruktører som Duplass-brødrene og Andrew Bujalski. Nu har du pludselig haft et egentligt budget, og du arbejder med etablerede skuespillere. Er Hollywood næste skridt?
»Jeg ved ikke, om det her vil føre til Hollywood-film. På en måde er det uden for min kontrol. Jeg vælger ofte projekter baseret på skuespillere, jeg gerne vil arbejde med, så hvis et Hollywood-projekt åbner sig op med skuespillere, jeg kan lide, ville jeg med glæde springe ud i det. Men lige nu fokuserer jeg på mine egne film, og jeg vil fortsætte med at følge min mavefornemmelse og lave det, der fascinerer mig«.

‘Drinking Buddies’ er din første film med etablerede skuespillere som Olivia Wilde, Jake Johnson og Anna Kendrick. Improviserede I manuskriptet frem, som du plejer i dine film?
»Ja, produktionen af ‘Drinking Buddies’ var større end mine tidligere film, men jeg arbejdede med skuespillerne på præcis samme måde. De hjalp mig med at skabe karaktererne og improviserede hele dialogen ud fra en kort outline. Jeg kan godt lide at arbejde på den måde, fordi det åbner op for så mange synsvinkler i processen. Hver enkelt skuespiller er i stand til at tilføre deres egen livserfaring. Og vi arbejder sammen om at løse de typiske manuskriptproblemer, der dukker op«.

Dine film er af nogle anmeldere blevet kritiseret for kvindelige hovedroller, der er irriterende narcissistiske. Hvad siger du til det?
»Jeg anerkender, at jeg er interesseret i andre ting end mange folk. Det giver mening for mig, at mine film ikke appellerer til et stort publikum. Men jeg synes aldrig, karaktererne er irriterende. Jeg elsker karaktererne og kan sætte mig ind i dem. Det er altid nemt for mig at forstå, hvorfor de træffer de beslutninger, de gør. Jeg fokuserer ikke på kritikernes reaktioner på mine film. Det er den del af publikum, der er mindst vigtigt for mig«.

Du er fra det politisk korrekte USA. Var du slet ikke nervøs for så fordomsfrit at skildre mennesker, der tager godt fat i ølhanen?
»Jeg havde slet ikke tænkt på det, indtil filmen fik premiere, og mange kommenterede på det. Det lod til at passe til karaktererne og situationerne, så vi gik den vej, men det er rigtigt, at de drikker meget. Jeg ville ikke lave et statement, og jeg tænkte ikke over, at de skulle være alkoholikere, men det er muligt, at de er. Men for mig virkede det bare til at være en normal mængde Chicago-sommer-druk«.

’Drinking Buddies’ vises 6. april kl. 21.30 i Park Bio og 16. april kl. 18 med ølsmagning først.

Læs også: Vores anmeldelse af ‘Drinking Buddies’

Læs også: Her er must see-filmene på CPH PIX

Læs også: 10 events du ikke må gå glip af på CPH PIX

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af