10. ‘Exodus’
At dømme ud fra traileren lader ’Exodus’ til at blive en af årets største film på alle parametre. Ridley Scott instruerer, og Christian Bale spiller Moses, der fører israelitterne ud af Ægypten. Traileren byder på nogle af Biblens mest berømte begivenheder med de ti plager, hvor vand blandt andet bliver til blod, og det regner med frøer. Og så deler Moses også lige Det Røde Hav, mens der er krig.
De bidder af det gamle Ægypten, som traileren viser, ser vanvittigt flot genskabt ud. Nu må vi se, om der gemmer sig en seværdig historie midt i spektaklet.
Selvom han ikke optræder i traileren, er danske Dar Salim i øvrigt med.
Filmen får premiere 1. juledag.
9. ’Cake’
Jennifer Aniston som Oscar-nomineret i kategorien bedste kvindelige hovedrolle?
Hvad der får et par år siden ville have lydt som en joke, kan pludselig blive en realitet, efter at ’Cake’ med perfekt timing har fået premiere midt i sæsonen for film, der vil gøre sig gældende i Oscar-kampen. Egentlig er traileren ikke specielt opsigtsvækkende bortset fra ét meget centralt element: Den viser, at snakken om Aniston som Oscar-kandidat faktisk har gang på jord, fordi hun spiller godt. Og at traileren får det frem, er en præstation i sig selv.
Det er endnu uvist, om filmen får dansk premiere, eller om vi må nøjes med traileren.
8. ’Bad Neighbors’
Enhver trailer, der kan give lyst til at se en film, hvor Zac Efron spiller collegedreng, gør sig automatisk fortjent til at komme på listen over årets bedste.
Men traileren for Nicholas Stollers ’Bad Neighbors’ giver også et godt indtryk af filmens stemning og humor, ligesom den formidler et præcist billede af, hvilken slags film der venter, når billetprisen er betalt. Måske afslører traileren lidt for mange af filmens bedste scener, men de er til gengæld virkelige sjove, og det er altså sjældent, at man griner højlydt under en trailer.
7. ’Girlhood’
Traileren til Céline Sciammas film er lige så fuld af livslyst og rastløs energi som sine teenagehovedpersoner. Den er en rapport fra ungdommens krigszone, hvor følelserne eksploderer i svimlende lykke og kammeratskab, men også i aggressivitet og melankoli.
Trailerens afsluttende stiliserede trackingshot af en flok farvede piger i en fransk forstad og voiceover virker som en voksens tilbageblik på den tid, der står klarest i et menneskes erindring. »Jeg vil aldrig glemme det«, siger den. En trailer, der tør hvile i sine stemninger i stedet for at puste dramaet op og spoile de vigtigste scener.
6. ’Birdman’
Projektet virker i sig selv helt syret, og traileren lever op til præmissen.
Alejandro González Iñárittu, der er kendt for seriøse trykkoger-dramaer som ’Babel’ og ’Biutiful’, laver en film om en falleret skuespiller, der tilsyneladende har mere end svært ved at slippe rollen som superhelten Birdman. Han bliver spillet af eks-Batman-skuespilleren Michael Keaton. Desuden spiller Zach Galifianakis normal. Der er gigantiske, animerede fugle. Den er optaget midt i New York. Og filmen fingerer, at den er optaget i ét langt take.
Traileren er forrygende sjov og overbeviser én om, at det er næste års must-see. Den får premiere 22. januar.
5. ’Inherent Vice’
Paul Thomas Andersons ’Inherent Vice’ har en af del slags trailere, der forvirrer seeren mere, end den oplyser. Handlingen er totalt uigennemskuelig, og traileren koketterer nærmest med at gøre sig uforståelig.
Det kan dog meget vel vise sig at afspejle selve filmatiseringen af Thomas Pynchons udsyrede romanforlæg, og traileren formidler med stort held filmens syrede, offbeat humor, som er et kendetegn for instruktør Paul Thomas Anderson.
En del af humoren ligger i den kitschede pastiche på 1970’ernes kriminalfilm og miljø med en manisk Joaquin Phoenix med voldsomme bakkenbarter i en labyrint af pastelfarver, zooms og neonlys.
’Inherent Vice’ får dansk premiere 2015.
4. ’One on One’
Selvom alle sydkoreanske Kim Ki-duks film, der tæller ’Tomme huse’ og ’Forår, sommer, efterår, vinter … og forår’, er så interessante, at deres trailers altid vil være spændende, stikker denne trailer alligevel ud.
Den har en stærk fortælling og håndholdt kamera, hvilket er usædvanligt i forhold til mange af instruktørens tidligere tilbageholdte, tableauprægede film. Samtidig består den kun af én scene i modsætning til langt de fleste trailers, der plukker højdepunkter fra hele filmen. Scenen, hvor en teenagepige kvæles ved at få ansigtet plastret til i gaffertape af en flok uaffekterede, effektive gerningsmænd, er så grusom, at man spekulerer på, hvordan resten af filmen mon er.
3. ’En due sad på en gren og funderede over tilværelsen’
Der er hverken grene eller duer med i traileren, så meningen bag den ellers fantastiske titel åbenbares nok først, når filmen rammer biografen. Men traileren afslører, at filmen fortsætter stilen fra de to foregående film i den svenske mesterinstruktør Roy Anderssons trilogi om at være menneske.
’Sange fra anden sal’ og ’Du levende’ bestod også af en række løst forbundne absurd-komiske tableauer med melankolsk slagside uden klip, og hans film er simpelthen bare noget af det mest kunstnerisk originale og rørende, der er sket i skandinavisk film i mange år. Trailerens første scene med gæsten, der gerne vil have den afdødes fadøl, siger det hele.
Får dansk premiere 12. marts.
2. ’Selma’
Traileren til ’Selma’ får filmen til at virke virkelig lovende, men traileren er også rigtig vellykket i sig selv. Historien om Martin Luther King og hans folkemarch i byen Selma i 1965 virker medrivende og barsk med masser af spændinger og politiske overtoner blandt de sorte og hvide i Alabama. Men genistregen er, at traileren elegant blander et handlingsspor, der foregår i 1965, med moderne hiphop – den musik, der i dag er den mest succesfulde del af den sorte kultur, Martin Luther King kæmpede så hårdt for at give accept.
Filmen er instrueret af stortalentet Ava DuVernay, og den spås gode Oscar-chancer. Skulle DuVernay vinde, vil hun være den første sorte kvinde.
’Selma’ får amerikansk premiere 9. januar, mens det ikke vides, hvornår den kommer i biograferne herhjemme.
1. ’Interstellar’
Teaser-traileren til årets mest imødesete film er et studie i overlegen underspillethed, fordi den gør sig bemærket ved alt det, den ikke fortæller.
Den afslører kun meget lidt og det, den afslører, knytter sig ikke til filmens handling, men til dens tema. I et dristigt valg består den mest af arkivoptagelser, der ikke optræder i filmen. I vidunderligt formfuldendte og rytmiske sætninger filosoferer Matthew McConaughey over menneskehedens tabte pionerånd, mens Hans Zimmers musik understreger den elegiske tone.
Men trailerens kunstgreb består i at vende tristessen til håb i slutningen. Skærmen går i sort, mol bliver til dur og billedet af en tilsandet bogreol, der er filmens første billede, toner frem. Voiceoveren slutter med håb, og titlen står vertikalt i billedet, så den mimer røgen fra en opadstigende rumraket. Vi ved intet om filmen, men hold kæft, hvor vi glæder os.
Læs også: Filmårets 10 største bommerter
Læs også: Vi anbefaler grusomt blodige julefilm