Hver dag frem til juleaften peger en markant personlighed på sine favoritter inden for musik, film og tv fra året, der gik. I dag er det Rasmus Botoft, som for alvor er brudt igennem med satireprogrammet ‘Rytteriet’ og nu også bliver en del af 2. sæson af ‘Arvingerne’, som får premiere 1. januar.
Her spiller han en lummer håndbolddirektør ved navn Martin, der udover at være en torn i øjet på træner John Larsen også har et godt øje til datteren Signe, seriens hovedperson.
Hvad er den bedste film fra i år, du har set?
‘Interstellar’ (Christopher Nolan) og ‘Stille hjerte’ (Bille August)
»Jeg vil gerne nævne to sindssygt forskellige film. ‘Interstellar’ var jeg helt vild med. Den delte vandene, men jeg var helt betaget af den. Jeg fik lov at se den i Imperial i den der 70 mm-kopi, og det var helt fantastisk. Jeg har gået og tænkt i rumfilm lige siden, og jeg er ellers ikke specielt science fiction-interesseret. Selvfølgelig sker der mærkelige ting, men det er jo en rejse, man skal acceptere, og jeg var helt med den. Det var så rørende, da han kommer ned på den der planet og finder ud af, at hver time er syv år, eller hvordan det nu hænger sammen. Åh neeej, jeg sad bare og græd og tænkte på mit eget barn.
Den anden er ‘Stille hjerte’, som jeg lige har set. Den er jo fuldstændig modsat ‘Interstellar’ med mere eller mindre én location hele filmen, og de der helt gammeldags stilleben-billeder af trappeopgang, billede på væggen, stuen. Det var både en rørende historie, men samtidig også et indlæg i en vigtig debat. Det var bare en pisse god film, altså, og det er klart Bille Augusts bedste film i mange år«.
Hvad er det bedste album, du har hørt i 2014?
Jacob Bellens, ‘My Convictions’
»Jacob Bellens har gang i noget ret fantastisk. Jeg så ham også live med sit klaver. Der er altså hul igennem til noget. Det er ikke, fordi jeg har nærlyttet hans nye album, men jeg har bare hørt sangene, og jeg synes, det er rigtig godt. Nummeret ‘Fireworks’ hørte jeg lige i bilen tidligere, og det er en meget smuk ballade. Han kan jo skrive ballader på et næsten Elthon John-agtigt niveau. Jeg vil ikke sige, at det er alle hans tekster, jeg forstår. Det kræver nok, at man sidder og læser dem. Men jeg synes, han er dygtig, og han har en god stemme.«
Hvad er din favoritsang fra året, der gik?
‘Million’, Joey Moe
»Min søn elsker den sang, og den hører vi utrolig tit derhjemme. Jeg kan den næsten udenad. Så danser vi rundt og laver hiphop-moves. Jeg synes, at Joey Moe er ret fed«.
Hvad var årets største kulturoplevelse for dig?
»I sommer var jeg i Montreal i seks uger for at optage ‘Min søsters børn’, og der så jeg Keith Jarrett sammen med Lærke Winther Andersen, som jeg spiller sammen med. Det var hans første solokoncert i mange år. Vi købte billetter på tredje bagerste række i sådan en kæmpe koncertsal. Det var virkelig fedt. Vi sad rimelig langt fra scenen, og til at starte med kom den her mand ind til sit flygel, der var det eneste på scenen. Der var intet andet. Han glemmer fuldstændig at tale ind i mikrofonen, så vi kan overhovedet ikke høre ham. Og når det går op for ham selv, så vælger han altså ikke at starte forfra, men snakker bare videre derfra, hvor han nu var kommet til i teksten. Så sætter han sig blot ned og begynder at spille en to timer impro-koncert. Og det var bare vildt fedt«.
Hvad var årets skuffelse i dine øjne?
»Der var DR2-serien ‘Banken – New Normal’, som handlede om bankverdenen. Det synes jeg ikke var særligt godt. Der er et tysk udtryk, der hedder: ’Man merkt die Absicht und wird verstimmt’, altså, man ser alt for tydeligt, hvad hensigten er med det her program, og så bliver man så træt. Det blev ligesom stavet ud i pap: Det er det her, I skal tænke«.
Læs også: Casper Crump om årets favoritter
Læs også: Årets bedste danske film