10. The Lizzies (’The Warriors’)
Siden premieren på ’The Warriors’ i 1979 har pigebanden The Lizzies fra Walter Hills kontroversielle kultfilm skabt kontroverser. Som en ultravoldelig bande med et navn, der er slang for lesbisk, kan pigebanden læses som en negativ homoseksuel stereotyp.
Men bundlinjen er, at The Lizzies er cool. Trods relativ kort screentime er pigebanden nemlig et af de mest mindeværdige elementer i filmen om en bandekrig i New Yorks gader.
Vi møder pigebanden, da nogle af de mandlige hovedkarakterer forføres af pigerne og dermed render ind i deres snedige fælde. Til forskel fra filmens andre bander tager de generelt hele bandeopgørs-halløjet med en mere smart, kølig attitude ved at chille med en jukebox i deres lejlighed frem for at rende rundt på gaderne i slatten spandex og krigsmaling som mandebanderne. Og så slår de her barske damer en proper næve.
9. Carrie Mathison (’Homeland’)
’Homeland’s Carrie Mathison, spillet af Claire Danes, er en af efterhånden mange brillante tv- og filmkvinder med en diagnose. Stieg Larssons asociale hackergeni Lisbeth Salander med autistiske træk er en anden, Saga Norén i ‘Broen’ en tredje.
CIA-agenten Carrie er maniodepressiv, hvilket hun skjuler for sin arbejdsgiver. I første sæson bliver hun indlagt til elektrochok, da hun bliver en sikkerhedsrisiko for ’firmaet’. Til gengæld er hun fænomenal til sit job. Med en indimellem skræmmende hensynsløs stålsathed skyer hun som en anden Jack Bauer hverken snigmord, afpresning eller en smule tortur for at redde ’den frie verden’.
I løbet af serien indleder hun en affære med historiens anden hovedkarakter, den måske, måske-ikke afhoppede marinesoldat Nicholas Brody – en homme fatale om man vil – med kone og børn derhjemme.
8. The Heathers (’Heathers’)
Michael Lehmanns sorte komedie ’Heathers’ (1986) foregår ikke i den kriminelle underverden, men en almindelig amerikansk high school kan være et mindst lige så råt miljø.
Den hårde kerne er en pigeklike med tre piger, der alle hedder Heather, og som terroriserer alle på den fiktive Westerburg High School i Ohio. En rød hår-scrunchie signalerer, hvem der er gruppens leder, og med et giftigt terrorregime af ydmygelser, bulimi og gruppepres inficerer de skolen.
Et nyt medlem af kliken, Veronica (Winona Ryder), og hendes blodtørstige enspænder af en kæreste (Christian Slater) stikker imidlertid en kæp i hjulet for bandens tyranni ved at dræbe gruppens leder med afløbsrens, hvilket de skjuler som selvmord. Det sætter snart en populær bølge af moderigtige selvmord i gang på skolen.
’Heathers’ er en herligt morbid moderfilm til film som Tina Feys ‘Mean Girls’ med Lindsay Lohan.
7. Jane Tennison (’Prime Suspect’)
Der er noget befriende over en karakter som hovedpersonen Jane Tennison i den fremragende britiske krimiserie ’Prime Suspect’ (1991-2006), der oprindeligt blev vist på dansk tv under titlen ’Mistænkt’.
Vi er langt fra tidligere tiders gråhårede hattedamedetektiver som Miss Marple. Tennison er en midaldrende alkoholiker med et hidsigt temperament. På jobbet kæmper hun med sexisme fra kollegaer og overordnede. Kærlighedslivet og forholdet til børnene er kaotisk. Og så alligevel er hun vores heltinde. For som kriminaldetektiv er hun skrap.
Den slags roller hænger langt fra på træerne for kvinder over 40. Og Helen Mirren brillerer i rollen. Serien blev genindspillet i USA i 2011 med Maria Bello i hovedrollen, men med mindre held. Den blev aflyst efter en enkelt sæson.
6. Karen Crowder (’Michael Clayton’)
Efter finanskrisens afsløringer af selskabers anløbne moral virker Tony Gilroys thriller ’Michael Clayton’ om muligt endnu mere aktuel og skarpsindig i dag, end da den havde premiere i 2007.
Tilda Swinton stjæler scene efter scene som den korrumperede og hensynsløse advokat Karen Crowder, der i Swintons komplekse spil bliver til mindst lige så interessant en karakter som George Clooneys titelfigur.
Som ‘firmaets kvinde’ gør Crowder det mest beskidte juridiske arbejde for filmens korrupte selskab, der sælger kræftfremkaldende vækstfremmere til landbruget. For at dække firmaets røv beordrer hun en nysgerrig advokat likvideret – og senere også George Clooney, mens nervesammenbruddet lurer under hendes isnende kolde facade.
5. Galina ’Red’ Reznikov (’Orange is the New Black’)
Med lebbesex, kvindeslagsmål og feminisme i samme serie er mafioso-russeren ’Red’ måske ikke den figur i Netflix’ ’Orange is The New Black’, der har fået allermest opmærksomhed.
Men spillet formidabelt af Kate Mulgrew er det aldeles ufortjent. At hun foretrækker at gå stille med dørene, men alligevel er benhård og mere snu end de fleste i spjældet, så man allerede i seriens første sæson. Og det blev afsløret, at der ligger et såret menneske bag filten af harsk sibirisk tigerhun.
’Red’ får kam til sit ildrøde hår af rivalen Vee i seriens anden sæson, men selv når hun ligger ned med en stum køkkenmedhjælper og en dement olding som håndlangere mestrer hun magtspillet. Især med anden sæsons mere dystre tone blev kritikerne og tvivlerne sat til vægs: Med et hav af komplekse kvindekarakterer er ’Orange is the New Black’ en af de mest originale nye amerikanske serier.
4. Coffy (’Coffy’)
Plakaten med linjen »The baddest one chick hit squad that ever hit town« til den ikoniske blaxploitation-film ’Coffy’ (1973) oser af smagløs 70’er-vold med store patter. Og det leverer den.
Men denne slibrige selvtægts-fantasi kan også ses som et proto-feministisk manifest med kvindelig empowerment som en donkraft. Her er det en kvinde, der uddeler øretæverne. Og hvilken kvinde!
En sitrende karismatisk og barmfager Pam Grier spiller sygeplejersken Coffy, der tager på morderisk hævntogt på vegne af sin lillesøster, da denne ender i noget grams med prostitution og heroinforgiftning. Ved brug af både sin seksualitet, fysiske styrke og intellekt rydder Coffy op i den kriminelle underverden af hvide, mandlige svin.
Quentin Tarantino har gentagende gange kaldt ’Coffy’ for en af sine yndlingsfilm og hentede derfor Pam Grier frem fra 70’ernes glemsel til at spille titelrollen i sin blaxbloitation-hyldest ’Jackie Brown’.
3. Nikita (’La Femme Nikita’)
Den franske action-instruktør Luc Besson har en forkærlighed for viljestærke kvinder med næverne og bissen skruet rigtig på: ’Det femte element’, ’Joan of Arc’ og senest ’Lucy’ med Scarlett Johansson.
Men ingen er mere badass end titelrollen i hans allerførste film: ’La femme Nikita’ fra 1990.
Den unge, kriminelle narkoman Nikita (Anne Parillaud) står til livstid, da hun efter et mislykket apoteksrøveri får et lyssky tilbud, hun – så at sige – ikke kan sige nej til: En ny identitet og tilværelsen som spion med licens til at dræbe for den franske efterretningstjeneste og ellers…
Den tidligere punkede teenager viser sig (selvfølgelig) at have talent for snigmord. Men efterretningstjenesten må snart sande, at Nikita ikke sådan kan styres.
Hendes nye blodige livsbane giver hende ar på sjælen, men paradoksalt også muligheden for et normalt liv.
2. Ripley (’Alien’ 1-5)
Sigourney Weaver kan vel noget nær kaldes en specialist på området med ’hård kvinde’-roller i både ’Avatar’, ’Working Girl’ og ’Heartbreakers’. Den mest ikoniske er dog hendes rolle som Ripley i de fem ’Alien’-film med Ridley Scotts rumgys ’Alien – den 8. passager’ som den første.
I filmenes temmelig maskuline science fiction-univers skaber Weaver en nuanceret og i særklasse vred kvindekarakter. Ripleys vrede og hårdkogte bitch-attitude er helt forståelig, da hun er fanget i det ydre rum – hvor ingen som bekendt kan høre dig skrige – med en flok slibrige og syreblødende, blodtørstige rumuhyrer.
I film nummer to griber hun for alvor til de store skydere og leder en flok marinesoldater til en rumkoloni inficeret med alien-æg. På vejen finder hun sit indre moderdyr.
Få er så bad-ass som menneskemoderen Ripley: »Get away from her, you bitch!«
1. Faith, Brittany, Candy og Cotty (’Spring Breakers’)
Harmony Korines avantgardistiske teen-noir ’Spring Breakers’ fra 2012 er et stykke syreholdigt trash-art bøjet i neon og med fire bikinipiger med uzi’er og rod i det moralske kompas i centrum.
Til at finansiere deres ugelange fest ved den årlige Spring Break i Florida røver college-studinerne (to af dem spillet af de tidligere Disney-prinsesser Vanessa Hudgens og Selena Gomez) en grillbar. De lander i detentionen, men kautioneres ud af den småpatetiske drugs & guns-gangster Alien (James Franco med guldtænder og cornrows), som kan bruge deres evner til sine særligt ’beskidte’ jobs.
Da Faith, den mest moralske af pigerne, forlader festen, går de andre piger løs i et mareridtsorgie af technofester og ultravold.
En grotesk og sært poetisk satire over en syg ungdomskultur, der snildt finder sin reference herhjemme i Sunny Beach og ’Paradise Hotel’.
Læs også: Benicio Del Toro og Jamie Foxx i ’Spring Breakers’-instruktørs næste film
Læs også: ’Homeland’-instruktør Charlotte Sielings inspirationskilder
Læs også: Vores yndlingskarakterer i ’Orange Is the New Black’ sæson 2