On demand: Syv film, der beviser, at politik er magtliderlighed, korruption og inkompetence

Den politiske genre er rig på skruppelløse tyranner, og i anledning af valget har vi samlet de mest mindeværdige fra streamingtjenesternes filmudvalg. Om et par dage følger vi op med film, der ser anderledes optimistisk på tingene.
Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

1. Den djævelske spindoktor: ‘In the Loop’

Med et bugnende arsenal af verbalt artilleri gestalter Peter Capaldi den yderste djævelskab i rollen som speedsnakkende spindoktor i ’In the Loop’, Armando Iannuccis filmatisering af sin egen tv-serie ’The Thick of It’ (der i USA dannede forlæg for ’Veep’).

Capaldi spyer f-words til højre og venstre, mens salver af spyt forlader hans læber under de retoriske blodbad. Som da han beder en sympatisk turist om at sutte sine svedige nosser eller brokker sig over, at han blev briefet af en embedsmand, der ikke er meget mere end 20 år gammel: »His briefing notes were written in alphabetti spaghetti. When I left, I nearly tripped up over his fucking umbilical cord«.

Capaldis hvide haj besidder end ikke en flig af formildende træk. Han er den rene, inkarnerede ondskab – og en af de mest mindeværdige karakterer i nyere politisk film.

Kan ses på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

 2. Den uvorne lømmel: ‘Wag the Dog’

Præmissen er genial: Den siddende præsident ligger på grund af en sexskandale til et jordskredsnederlag under valget, da hans tætteste rådgiver (Robert De Niro) hyrer en filmproducer (Dustin Hoffman) til at fabrikere en krig i Albanien. Tanken er naturligvis, at præsidenten skal ’løse’ den opdigtede konflikt og dermed genvinde folkets tillid.

Filmens satire blev styrket af premierens sammenfald med en række skandaler på den virkelige politiske scene. En måned inden filmens udgivelse brød Bill Clintons Lewinsky-skandale ud i lys lue, og kort efter bombede USA en medicinalfabrik i Sudan med store følger for lokalbefolkningen.

De Niro og Hoffman er herligt tøjlesløse som henholdvis spindoktor og Hollywood-producer i Barry Levinsons bidske politiske satire, der resonerer skræmmende klart trods sin vanvittige præmis.

Kan ses på Blockbuster.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

3. Den korrumperede idealist: ’Kamæleonen’

George Clooneys ’Kamæleonen’ (med den anderledes overlegne engelske titel ‘The Ides of March’) følger en klassisk formel i den politiske genre, idet den portrætterer idealistens moralske forfald i et korrupt landskab.

Ryan Goslings pressemedarbejder forsøger at føre en effektiv valgkamp for sin præsidentkandidat (Clooney) uden at ty til moralsk anstødelige greb, men han må revidere sine grundprincipper, da modkandidaten opruster retorikken og går efter manden frem for bolden.

’Kamelæonen’ er ikke så meget en dissektion af det politiske menageri som af dets menneskelige konsekvenser. Gosling giver afkald på sin egen menneskelighed i et kynisk maskespil, hvor uskylden er det første offer.

’Kamæleonen’ er i øvrigt baseret på et teaterstykke af ’House of Cards’-skaberen Beau Willimon, der for alvor har etableret sig som en af de vægtigste, polemiske stemmer i den moderne politiske film.

Kan ses på Blockbuster.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

4. Den politiske tyran: ‘All the King’s Men’

»You can’t make an omelette without cracking eggs«.

Sådan lød det i den første filmatisering af Robert Penn Warrens ‘All the King’s Men’ fra 1949, og Steven Zaillians version fra det nye årtusinde fortsætter i samme spor i en sønderlemmende hudfletning af magtens centrum. Sean Penns sydstatsadvokat kaster idealerne over bord i et febrilsk forsøg på at fastholde hvervet som Louisianas guvernør med alt, hvad det indebærer af korruption, afpresning og udenomsknald.

Zaillians frontalangreb på det politiske miljø savner dog forlæggets intensitet og forfalder ofte til gumpetunge fortællegreb i portrættet af Penns magtbegærlige politiker. Desværre er den overlegne filmversion fra ’49 ikke tilgængelig på streamingtjenesterne.

Kan ses på Viaplay.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

5. Baby-kæbeknuseren: ‘The Campaign’

Will Ferrell og Zach Galifianakis’ kamphaner skyr ingen midler i en indædt politisk tvekamp om magten i North Carolinas fiktive 14. distrikt.

Satiren er for karikeret til for alvor at have bid, men ’The Campaign’ er ikke desto mindre rig på urkomiske optrin, fx da Ferrell giver en baby en veritabel kæbeknuser foran rullende kameraer. Samtidig skrotter Galifianakis’ religiøse levemand sin sukkersøde naivitet til fordel for kompromisløs spin i mødet med Ferrells magtliderlige stodder.

Filmen er i øvrigt instrueret af Jay Roach, der ligeledes står bag pilotepisoden på HBO’s kommende komedieserie ’The Brink’ og Sarah Palin-filmen ’Game Change’ – se næste side.

Kan ses på Blockbuster.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

6. Den tragisk inkompetente republikaner: ‘Game Change’

Sarah Palin er som sådan ikke den største bad guy i Jay Roachs skildring af valgkampagnen, der var tæt på at placere hende – en notorisk ubegavet hystade – et hjerteanfald fra det Det Hvide Hus. Filmens sande skurke er snarere de lyssky strateger, der gjorde den højreorienterede Alaska-politiker til McCains højre hånd ud fra udpræget populistiske betragtninger.

’Game Change’ udstiller nok Palins politiske inkompetence og gabende uvidenhed, men i Julianne Moores nuancerede gestaltning fremstår hun mere som et tragisk offer uden politiske visioner end en tyrannisk Tea Party-tosse.

Palin selv kaldte filmen en »falsk fortælling«, men en række af hendes tidligere kampagnefolk har hyldet dens sandfærdighed.

Kan ses på HBO Nordic.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

7. Den drikfældige drengerøv: ‘W.’

Fra den ene tragikomiske skikkelse i amerikansk toppolitik til den næste. George W. Bush kaprede modsat Palin regeringsmagten – endda ad to omgange! – og sørgede under sin otteårige præsidentperiode for at splitte verdenssamfundet i to: »Either you’re with us or you’re against us«.

At han overhovedet endte i det ovale kontor er ubegribeligt med tanke på den retningsløshed, der prægede hans unge år. I Oliver Stones ’W.’ fremstilles Bush som en stangliderlig, forkælet drukmås, der kører på autopilot gennem tilværelsen med sin præsidentfars rigdom som sovepude.

»Tror du, at du er en Kennedy?« spørger George Bush Senior ham arrigt. »Du er en Bush! Opfør dig som én«.

Et religiøst syn tørlægger ham fluks, og snart sætter han kurs mod regeringsmagten hånd i hånd med sin udkårne, Laura – og med sit efternavn som velsignelse.

Den erklærede socialist Oliver Stone afholder sig overraskende fra at køre Bush i sænk, men anklager i stedet hans stab af skydegale højrefløjspolitikere – Cheney, Rove og Rumsfeld – for at gøre Mellemøsten til landingsplads for amerikanske bomber.

Kan ses på Viaplay.

Læs også: On demand– Syv film for dig, der tvivler på, om der er hjerte i politik

Læs også: Vis os din yndlingsserie, og vi skal fortælle dig, hvad du skal stemme

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af