J.J. Abrams og HBO fortsætter samarbejdet efter ‘Westworld’ – har rumdrama i støbeskeen

J.J. Abrams og HBO fortsætter samarbejdet efter ‘Westworld’ – har rumdrama i støbeskeen

Det kunne dårligt gå bedre for produceren og instruktøren J.J. Abrams, der på kort tid har genoplivet både ‘Star Wars’- og ‘Star Trek’-filmfranchisen, forvandlet ‘Cloverfield’ til en antologiserie med succes og har været på producersiden af HBO’s seersucces ‘Westworld’.

Derfor er det heller ikke overraskende, at hans produktionsselskab Bad Robot og HBO fortsætter samarbejdet med endnu en serie, der indtil videre har fået titlen ‘Glare’. Vi ved endnu ikke andet om serien, end at den vil omhandle koloniseringen af en anden planet.

J.J. Abrams er efter alt at dømme producer på ‘Glare’, som er baseret på en idé af Javier Gullón, der også forfattede Denis Villeneuves komplekse ‘Enemy’ og Arnold Schwarzeneggers kommende thrillerdrama ‘Aftermath’.

Læs også: J.J. Abrams skal producere ny tv-serie om Michael Jacksons sidste måneder

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af