(Spoiler alert: Læs først videre, når du har set andet afsnit i ‘Arvingerne’s tredje sæson)
Hun var ikke røget i fængsel, og hun var ikke bare faret vild på sin snescooter i Grønland efter sin aktivistiske kunstaktion.
Andet afsnits timelange søgen på Frederik og Solveigs teenagedatter Hannah kulminerede med fundet af hendes lig i Grønlands sne. Pludselig er arvingernes egen arv gået tabt, og der er lagt i ovnen til adskillige anklagende pegefingre i kølvandet på den største sorg og meningsløshed: Emil kørte Hannah og hendes kæreste til lufthavnen uden at fortælle det til nogen. Gro gav kunstgruppen frie tøjler. Frederik rejste fra hus og hjem.
Et af de store spørgsmål er, hvordan Solveig vil reagere. Tredje sæsons twist har sat Frederiks ekskone i scene, og det er en udvikling, der glæder skuespilleren bag, Lene Maria Christensen.
Den erfarne skuespiller har fra første sekund leveret en solid præstation som den fornuftige kvinde, der har taget mange slag gennem seriens to sæsoner. Fra Frederiks vredesudbrud til børnenes afsky og engangsforseelsen med onkel Emil.
Med ny mand Claus (Henrik Birch), Frederik i USA og indkøb af elbil for at imødekomme datteren så det ud til at vende for Solveig i det nye års første afsnit. Men så da hun læste manuskriptet til andet afsnit, blev hun sendt i en helt ny retning.
Hvad var det første, du tænkte, da du læste, at Hannah skulle dø?
»Jeg blev ramt af en meget virkelig sorg i hjertet. Jeg gik længe efterfølgende og prøvede at forstå, hvad det er for et sted, man ender, når man oplever den slags«.
Hvor ender Solveig henne?
»Hun skal kæmpe med den sorg, det er at miste sit barn, og hvordan hun overhovedet skal kunne få et liv igen. Hun skal tackle en skyld, der igennem sæsonen bliver trigget så voldsomt, at hun går i opløsning. Hun forsvinder ikke, men hun kan ikke deltage normalt i nogle situationer – hverken familie- eller arbejdsmæssigt. Hun er kort sagt færdig«.
Som at gå under vand
Hvordan forberedte du dig på den spillemæssige udfordring?
»Som så mange andre kender jeg jo til sorg, men jeg har heldigvis aldrig haft den slags sorg inde på livet. Faktisk har jeg ikke læst meget eller talt med nogle om det. I stedet har Maya Ilsøe (hovedforfatter, red.) og jeg tænkt os om. Vi har snakket om, hvordan vi tror, Solveig ville reagere. Jeg havde for eksempel en idé om, at hun hele tiden skulle skubbe noget fra sig.
Det er vildt svært at forklare, men… jeg ville vise følelsen af ikke at eje sproget, kroppen eller mulighederne for at være i verden, som man kender den, samtidig med at man ikke ved, hvad det nye er. Imellem de to følelser kunne jeg lade min fantasi fortælle mig, hvordan jeg tror, det er. Jeg tænker, det må føles som at gå i vand med hele kroppen, mens alt langsomt passerer forbi«.
Hvordan har det været for dig personligt at spille Solveigs deroute?
»Det har været helt fantastisk, for det er noget, jeg har ønsket. At få lov til at spille så voldsom en nedtur, og at lade Solveig stå ansigt til ansigt med den overmand, livet kan være. Men det har også været en udfordring – at balancere mellem at give helt fortabt, samtidig med at hun kæmper for Villads, og at Frederik tager ansvar for ham, for det kan hun ikke selv«.
Har du ventet på, at Solveig skulle få mere plads?
»Jeg ved ikke, om jeg har ventet på det, for jeg vidste ikke, om det var det, min rolle skulle i ’Arvingerne’. Dengang jeg gik ind til det, var det jo en mega fed rolle, men som konen og ikke en hovedkarakter. De skal igennem alt muligt, mens vi bifigurer skal være med til at spejle deres historier. Men jeg synes, det er så fedt, at Solveig får lov til at opleve denne voldsomme nedtur«.
En gang kone, altid kone
Lene Maria Christensen fik sin debut i tv-serien ’Hotellet’ ved årtusindeskiftet og har siden hen haft markante roller i film som ’Fidibus’, ’Frygtelig lykkelig’, ’En familie’ og ’Sover Dolly på ryggen?’.
I 2014 debuterede hun så i ’Arvingerne’ og var også med i ’Kartellet’, hvor hun spillede konen til Anders W. Berthelsens byggeentreprenør. I 2015 fulgte ’Sommeren ’92’ med rollen som kone til Ulrich Thomsens Richard Møller Nielsen, og i 2017 spiller hun med i Ole Bornedals ’Dræberne fra Nibe’ og Mikkel Serups ’Den bedste mand’ som… kone.
Tendens eller tilfældighed? Svaret falder, inden spørgsmålet er stillet…
Det er jo ikke kun i ’Arvingerne’, vi har set dig spille konen. I ’Sommeren ’92’ og den kommende ’Dræberne fra Nibe’ indtager du også rollen som…
»Jamen jeg er så træt af det. Jeg er færdig med det. Jeg er færdig!«.
Det lyder som noget, du har tænkt over?
»Om jeg har! Hvilken som helst kone, der findes…. jeg har spillet hende. Jeg gider ikke mere! Men hvad fanden skal jeg gøre? Hvis det er en pissefed rolle, og hun så er kone, så vil jeg jo gerne have den. Jeg snakkede med en forleden, og vi blev enige om, at det skal stå i den danske Grundlov, at jeg er færdig med at spille koner. Men hvis det mantra afholder mig fra at spille fede ting, jamen så kan det ikke blive mit projekt. Men ja, jeg er skide træt af det. For fanden, hvor jeg ikke gider mere«.
Kan det være, fordi dansk film ikke tilbyder nok spændende roller til kvinder?
»Nej, vi kvinder laver alt muligt. I en serie som ’Arvingerne’ er alle mulige kvinder repræsenteret både i alder og status. Nu blev jeg så lige konen her for nogle år siden, men det havde jeg ikke noget problem med. Jeg havde det så fedt med det, vi skulle lave, og de mennesker, jeg skulle spille sammen med.
Men nu… nu synes jeg fandeme, jeg har spillet konen lidt for mange gange. Jeg har gudhjælpemig også lige spillet konen til Mikkel Boe Følsgaard i ’Den bedste mand’. Men til den film havde jeg så nogle krav. Jeg sagde, ’hvis jeg skal spille denne her rolle, så er det hende, der er manden i den familie«.
Men hvad med uden for ’Arvingerne’s univers? Står kvinderne på sidelinjen i dansk film?
»Jeg ved det ikke rigtigt. Jeg gider heller ikke sige de eksakte ord, men ja der har selvfølgelig været en del tendenser. Men jeg synes også, der er gjort en del for at lave det om, som med de mange kvindelige hovedkarakterer især på tv-fronten«.
Og de koneroller du får – er der nok kød på dem?
»Ja, jeg har jo efterhånden spillet hende på alle mulige måder. Men nu er jeg færdig. Men samtidig ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre… Hvad har jeg af andre muligheder? Dronningen. Politikeren. Politimand! Det vil jeg gerne spille. Der skal ikke være nogen redegørelse for hendes privatliv, hun skal bare være glad for skydevåben og stå på stationen. Fuck, jeg gider bare ikke spille konen mere«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Arvingerne’ sæson 3 afsnit 2 – »chokerende slutning sendte serien på rette spor«
Læs også: Interview med ‘Arvingerne’s hovedforfatter Maya Ilsøe – »vi misser en vigtig pointe fra de unge«