Hvor godt er årets Oscarfelt sammenlignet med tidligere år? Det er naturligvis et spørgsmål om både god hukommelse og personlige præferencer. Kniber det med det første, og anerkender man, at objektive kriterier også kan spille en rolle inden for æstetikkens domæne, så kan statistisk data være et brugbart pejlemærke.
Det anerkendte kritikeraggregatsite Metacritic samler anmeldelser af film fra cirka 55 toneangivende kritikere i den engelsksprogede verden, og på baggrund af disse værdidomme regner de sig frem til en overordnet samlet score (mellem 0-100) til hver enkelt filmtitel.
Sidste år foretog vi her på sitet en nærmere granskning af samtlige nominerede i kategorien for bedste film fra 1993 og frem til og med sidste år. Ud fra det kunne vi drage den konklusion, at den bedst anmeldte film i de respektive årgange kun løb med Oscaren for bedste film i 3 ud af 22 tilfælde. Indsnævrede man yderligere feltet til udelukkende at gælde de faktisk nominerede film (alts ved at udelukke alle de bedre anmeldte film, der ikke opnåede en nominering), var vinderen fortsat kun i seks tilfælde den bedst anmeldte af de forhåndenværende titler.
Ergo: Gode anmeldelser er ikke ensbetydende med Oscarsucces. En konklusion, der sikkert ikke kommer bag på særlig mange, der følger med i Oscarkapløbet år efter år.
Årets felt, målt på anmeldelser
Sidste år resulterede dog i et scenarie, hvor den bedst anmeldte af de nominerede film rent faktisk gik og hen og vandt den store hæder. ’Spotlight’ havde en fornem Metacritic-score på 93 og vandt på målstregen over manges forhåndsfavorit ’The Revenant’, der – interessant nok – var den dårligst anmeldte af de otte bedste film-kandidater med en score på 76.
Gennemsnitscoren for de otte nominerede sidste år var på 84,1, hvilket faktisk er noget over gennemsnittet for alle årgange siden 1993, der lyder på 80,3 (gennemsnitsværdien for Oscarvinderen i samme periode er – passende nok – højere: 83,5).
Havde ’The Revenant’ vundet sidste år, havde den ikke stået alene, for det er nemlig sket tre gange siden 1993, at filmen med den dårligste kritikermodtagelse af de nominerede har snuppet Oscaren: ’Braveheart’ (1995, score: 68), ’Gladiator’ (2000, score: 64) og ’Crash’ (2005, score: 69).
Her må man sige, at der er en vis symmetri i forhold til, hvordan filmelskere sidenhen i diskussioner på diverse internetfora eller over en øl i universitetsbaren udpeger de værste vinderfilm i nyere tid. For Metacritics database viser altså, at de tre titler såmænd heller ikke høstede stor kritikerros i deres samtid.
Men lad os se nærmere på dette års felt:
Som vi kan se, er der en bemærkelsesværdig adskillelse i score på tværs af de ni film. Sidste år var der for eksempel kun 17 point mellem topscoreren ’Spotlight’ og bundscoreren ’The Revenant’.
I år er der hele 30 point (!) mellem ’Moonlight’ i toppen og ’Lion’ i bunden. Hvor ’Moonlight’ med en værdi på utrolige 99 skriver sig ind som den næstbedst anmeldte film i Oscarhistorikken i årene 1993-2016 (kun ’Boyhood’ har scoret de magiske 100 – og det førte som bekendt ikke til Oscarhæder!), så kan ’Lion’ trøste sig med, at den så langtfra hører til de værst anmeldte nominerede film set over hele perioden.
For eksempel blev ’Extremely Loud & Incredibly Close’ nomineret i 2011 trods meget tvivlsomme anmeldelser resulterende i en score på sølle 46 (!) og ’The Blind Side’ (2009) med en score på 53. Men det er klart, at hvis ’Lion’ – mod forventning, skal det understreges – vinder Oscaren 26. Februar, vil den med sin score på 69 tangere den negative tredjeplads, som ’Crash’ pt. sidder alene på.
Velanmeldte film klarer sig bedre end før
30 points indbyrdes forskel mellem den bedst og den værst/mindst godt anmeldte film er én ting, men hvordan lyder gennemsnitsscoren for de ni kandidater i årets felt? Den lyder såmænd på 83,2, hvilket altså er en lille snert dårligere end sidste år, men altså fortsat et velvoksent nøk over gennemsnittet for samtlige årgange siden 1993 (der, som nævnt, er på 80,3).
Men hvorfor gør bedre anmeldte film sig generelt mere gældende i dag end i eksempelvis 1990’erne. Den helt oplagte forklaring ligger lige for: Internettet har ført til en mere demokratisk og tilbundsgående diskussion om films kvaliteter eller mangel på samme, en diskussion, der i mindre grad end tidligere er kapret af et eksklusivt, selvsupplerende selskab af brancheinsidere, der lever i deres egen lille boble uden indsigt i, hvad verden uden for tænker, men i stedet er blevet til en anderledes inkluderende og bred samtale på tværs af medier og traditionelle segmenter.
Med internettets udbredelse påbegyndtes en langt mere levende samtale om, hvad der udgør en passende Oscarkandidat. Denne diskussion påvirker på den ene side de kritikergrupperinger, der i slutningen af hvert år – lige midt i Oscarsæsonens opløb – udpeger deres favoritter, og på den anden side påvirkes branchens insidere af den stemning og det momentum, der bygges op i kraft af delingen og spredningen af synspunkter på de sociale medier og på de toneangivende Oscarsites, såsom Awardsdaily.com, som branchen dårligt kan undgå at skele til.
I forhold til dette års kandidater er det bemærkelsesværdigt, at de tre klare kritikertopscorere – for alle tres vedkommende med fornemme værdier i 90’erne – er netop de tre film, der har Oscarfavoritstatus: ’Moonlight’, ’Manchester by the Sea’ og ’La La Land’.
Det kan måske, om ikke bekræfte, så i det mindste antyde, at der er en mere lige linje mellem kritikerkæledægger og Oscarfavoritter i disse år, end der var i en før-digitaliseret tidsalder. Det kan godt være, at internettet bærer et ansvar for det såkaldte post-faktuelle, men det har altså også været med til at gennemtrumfe en ny dagsorden – og kritisk bevidsthed – i modtagelsen af film.
Læs også: Er ’La La Land’ en sikker Oscar-vinder?