Når éns spillefilmsdebut omhandler en flygtning, der søger opholdstilladelse i Danmark, og man samtidig selv har iranske forældre, bliver man nemt sat i bås. Det er tydeligvis en tendens, som instruktør Milad Alami forsøger at modarbejde.
Da vi møder ham op til danmarkspremieren på ’Charmøren’ i produktionsselskabet Good Company Films’ lokaler, bliver det nemlig hurtigt klart, at Milad er træt af den boks, som omverdenen af og til placerer ham i.
»Jeg bliver nogle gange irriteret, når folk spørger, ’Er du en indvandrerinstruktør?’, forklarer han, mens han hælder en kop kaffe op.
»Man skal jo heller ikke spørge: ’Er du en kvindelig instruktør?’ eller ’Er du en hvid instruktør?’ Nu viser det sig, at min førstespillefilm handler om en flygtning, men jeg har også lavet film om alt muligt andet«.
Milad Alami er født i Iran, opvokset i Sverige og har siden 2007 været bosat i Danmark, hvor han dimitterede fra Den Danske Filmskole i 2011. Efterfølgende har han instrueret fire kortfilm, der indeholdt karakterer med vidt forskellig baggrund. ’Mini’ følger eksempelvis en svensk dreng, hvis mor er dedikeret bodybuilder, mens ’Mommy’ handler om en ung og festglad dansk kvinde, der ikke kan kapere sit nye ansvar som mor.
Den 36-årige instruktørs spillefilmsdebut handler om iranske Esmail, som har været i Danmark i et par år. Her har han løbende forsøgt at få opholdstilladelse, og nu er tiden ved at rinde ud. Hans sidste mulighed for ikke at blive smidt ud af landet er at finde en dansk kvinde, der vil gifte sig med ham.
Selvom ’Charmøren’ helt bestemt handler om en indvandrer, håber Milad Alami ikke, at filmen bliver stemplet på forhånd:
»Jeg ville lave mere end en ’indvandrerfilm’«, siger han.
»For hvis man kun tænker på, at det er en indvandrerfilm, når man ser den, mister filmen noget kompleksitet. Man tænker, at en film om en flygtning sikkert er supertragisk og kedelig, og det synes jeg ikke, den her er. Jeg håber bare, at man kan se, at filmen er meget mere end det«.
Heldigvis har det indtil videre været tilfældet, når filmen er blevet vist på diverse festivaler verden over:
»Der er kommet folk fra alle mulige baggrunde – fra pensionister til kinesiske udvekslingsstudenter til folk, der selv arbejder med immigration. Og alle har sagt: ’Fuck, det var vildt at se’ og ’Det var spændende’. Jeg tror ikke, at de tænkte, det er en indvandrer. De tænkte bare, at det er en person«.
En velintegreret outsider
’Charmøren’ er skrevet i samarbejde med danske Ingeborg Topsøe, der er uddannet fra National Film & Television School i England og ligeledes spillefilmsdebuterer. Da de to filmfolk påbegyndte samarbejdet, handlede den indledende idé til ’Charmøren’ faktisk ikke specifikt om en indvandrerfortælling:
»Idéen kom af, at vi sad og snakkede om, at det ville være sindssygt spændende at lave en historie om en karakter, der er et mysterium – at man ikke rigtigt ved noget om ham, og filmen bare starter«, siger Alami og knipser med fingrene.
På samme måde som hovedpersonen Esmail hemmeligholder sit egentlige motiv for de kvinder, han kurtiserer på den lokale vinbar, skjuler han også dele af sig selv for seeren, hvis sympatibalance for ham løbende ændrer sig.
Som Alami og Topsøe skrev Esmail-karakteren, var det allervigtigste punkt, at han ikke fremstop stereotypisk.
»Når jeg ser film, føles karakterne nogle gange mere som et billede af en person end en virkelig person. Det kan være en kvinde, en bøsse eller en indvandrer – de føles bare ikke som rigtige mennesker«, forklarer Alami, der ville tegne et anderledes billede af en flygtning.
»Esmails karakter, passer egentlig ret godt ind overalt, men alle andre minder ham hele tiden om, at han er ny. Han er ret god til sproget, han har god stil, han kan tale med folk, han er charmerende. Han ligner egentlig ikke en person, som har brug for hjælp. Dét med at han ikke passer ind, er mere i andre menneskers øjne. Han er på en måde både velintegreret og en fuldstændig outsider«
»Vi prøver at komme væk fra tabloid-billedet, man ser i aviserne. Vi spørger: ’Hvorfor gør han det her? Hvad er grunden til det her?’. Han er så desperat, at han nærmest prostituerer sig selv. Det var vigtigt, at han ikke skulle føles som en parasit. Man mærker, at det her er hans sidste udvej, og det største offer er ham selv«, tilføjer han.
»Det var også vigtigt, at det ikke kun er ham, der prøver at bruge folk. Andre bruger også ham. Der er nogle scener i filmen, hvor han bliver eksotificeret, og hvor de ser ham som en stereotyp af en mand fra Mellemøsten – hård, uden følelsesliv, bare et beast. Det var også sjovt at lege med den stereotyp«.
Tilfældige castings
Et troværdigt og nuanceret menneskeportræt kræver selvfølgelig en del research. Milad Alami og Ingeborg Topsøe besøgte derfor flere flygtningelejre, hvor de mødte folk, der havde gået gennem de samme ting som Esmail.
Derudover krævede det den rette skuespiller til rollen som den desperate charmør, og den endte med at gå til svenske Ardalan Esmaili, som faktisk er instruktørens gamle barndomsven:
»Det er sjovt, for jeg har kendt Ardalan siden vi var seks år gamle. Vi er opvokset det samme sted. Da jeg begyndte at skrive den her film med Ingeborg, sagde jeg til ham: ’Jeg er tror, det bliver ret godt’, og han sagde: ’Okay, fedt, fedt’«. Der gik nogle år, hvor vi skrev manuskriptet, og han var hele tiden med i samtalen, men mere som en ven«, fortæller Alami.
»På et tidspunkt besluttede vi os for at invitere ham til en casting. Vi havde afholdt castings med hundrede mennesker i Danmark, og jeg kunne ikke finde nogen, der egnede sig til karakteren. Så tænkte jeg, ’Hvad hvis vi bruger Ardalan?’ Han skal jo ikke tale perfekt dansk. Efter at have snakket om filmen i to år var han helt klar. Han sagde bare: ’Okay’. Og så kunne jeg mærke, at han var helt perfekt. Han balancerer mellem det mørke og det skrøbelige. Det er fedt for karakteren«.
Esmails planer om at charmere sig ind på de danske kvinder forpurres, da han støder på dansk-iranske Sarah, der med det samme ser gennem ham. Han drages af hende og bruger mere og mere tid sammen med hende, mens han forsøger at overbevise sig selv om, at han ikke er forelsket.
Ligesom med Esmail-karakteren skulle de igennem mange castings for at finde personen, som skulle spille Sarah. Det endte med at blive sangerinden Soho Rezanejad, der aldrig tidligere har ageret skuespiller, men brillerer i sin debut. Alami fandt ganske tilfældigt frem til hende, da han tilbragte en dag sammen med sin gode ven Ali Abbasi, der har instrueret arthouse-gyserfilmen ’Shelley’ og den Cannes-aktuelle ’Gräns’.
»Vi sad på Paradis Is og spiste is, mens jeg sagde til ham: ’Jeg er nødt til at finde nogen, som kan bære den her rolle’. Og så lå der et blad – jeg tror faktisk, det var Soundvenue – med et billede af Soho«, fortæller Alami.
»Jeg læste navnet og tænkte, at det lød persisk. Jeg besluttede mig for at invitere hende til casting, og det lykkedes mig at overbevise hende om at mødes. Og så var hun sindssygt god. Vi arbejdede rigtigt meget med karakteren, som hun med det samme kunne forstå. Hun bærer ligesom Sarah en kulturel rygsæk, hvor en del er persisk, fra hendes forældre, og en del er dansk. Samtidig er Soho så afslappet, at hun intimiderer. Man sidder og tænker: ’Hvad fanden kan hun finde på?’«
Det lysner forude
Flere gange i vores samtale lægger Milad Alami vægt på, at han vil udfordre filmmediet og overraske publikum med sine film. Det er der simpelthen brug for.
»Film bliver nogle gange så kedelige. Musik og litteratur udvikler sig hele tiden, men man har brug for en infrastruktur for at lave en fucking film, fordi det er så dyrt. Men hvis ikke man på manuskriptplan sigter efter at lave noget, som er helt nyt, som ikke ligner de andre ting – what’s the point?«, siger Alami, der dog mener, at den nye generation i dansk film viser lovende takter:
»Jeg synes, det er ved at blive bedre med generationen af filmskabere, som består af blandt andre Ali Abbasi, Samanou Acheche Sahlstrøm, Isabella Eklöf og Fenar Ahmad. Det er en årgang, som ser tingene på en anden måde. Der sker et generationsskifte, hvor man faktisk tænker mere på, at det ikke må være stereotypt«, siger han og tilføjer:
»Det er en sjov oplevelse, at de mest interessante film lige nu er fra folk, jeg kender. Selvom man ikke siger det, føles det som om, at man inspirerer hinanden. De historier, vi snakker om, føles ikke som klassisk svenske, danske, persiske eller som indvandrerhistorier. De føles bare som nogle fucking fede film. Og jeg tror, at man kommer til at kigge tilbage på den her tid i dansk film, hvor flere rigtigt gode ting skete«.
Alami mener desuden ikke, at folk skal være alt for bange for, at han selv og folk som svensk-iranske Ali Abbasi og islandske Hlynur Pálmason smutter tilbage til hjemlandet for at lave film efter at have nydt godt af de danske skattekroner på Den Danske Filmskole.
»Både Hlynur, Ali og jeg kommer til at lave film i begge lande, og det, synes jeg bare, er fedt. Det gør folk jo nu – hopper lidt mellem landene. I øjeblikket laver Pernille Fischer Christensen for eksempel også en film i Sverige«, fortæller instruktøren, refererende til ’Unge Astrid’, der følger Astrid Lindgren i sine tidlige år.
Alami selv har allerede gang i flere danske filmprojekter. Han og Ali Abbasi skriver så småt på en dansk film, som de skal instruere sammen, mens hans næste film igen udarbejdes i samarbejde med Ingeborg Topsøe.
»Jeg tror det bliver en dansk film, som ingen har set før«, fortæller han hemmelighedsfuldt.
»Vi kommer til at gå meget mere ind i genrelegen og lave nogle store skift i filmen. ’Charmøren’ lavede vi som en klaustrofobisk film-noir og et psykologisk drama. Næste film bliver meget mere episk. Det bliver en mere sindssyg historie«.
Lige nu er tiden dog kommet til ’Charmøren’s danske premiere, og her spår Milad Alami filmen gode publikumschancer:
»Det bedste ved filmen har været, at folk virkelig har ville snakke om den. Der var en forpremiere i Sverige, hvor vi holdt en Q&A på næsten to timer, fordi folk blev ved med at spørge om alt muligt«, siger han.
»Det er heldigvis en film, som folk anbefaler, og jeg tror, det er fordi, de bliver overrasket af den. Jeg håber også, at det danske publikum går ind og får en oplevelse, de ikke havde regnet med, og at filmen på en eller anden måde åbner deres perspektiv«.
’Charmøren’ får premiere i morgen, 17. maj.
Læs også: To markante danske film gør op med fordommene om indvandrerfortællinger
Læs også: En ny epoke er skudt ind i dansk film – men alt for få har opdaget det