Mega spoiler for ’Sharp Objects’-finalen!
’Sharp Objects’ detonerede en massiv plottwistbombe i gårsdagens sæsonfinale, der først udpegede Münchhausen-mor Adora (Patricia Clarkson) som ungpigemorderen i Wind Gap, for så i sidste nervepirrende minut at afsløre den rigtige morder, genialt leveret med et dukkehusgulv brolagt med tænder fra døde teenagepiger. Lillesøsteren Amma (Eliza Scanlen) fik det sidste ord, der sagde det hele: »Sig det ikke til mor«.
Det var dog ikke den sidste overraskelse: I rulleteksterne havde instruktør Jean-Marc Vallée gemt to scener, heriblandt en ganske gruopvækkende montagesekvens, der i flygtige glimt viser, hvordan Amma slog Natalie, Ann og sin nye ven Mae ihjel. Man kan undre sig over, at en så afgørende handlingsbid placeres i post-credits, men det er et helt bevidst valg fra Vallées side, fortæller han til Vulture:
»Det gav ikke mening pludselig at klippe til disse glimt fra Ammas synsvinkel, når vi lige har set det fra Camilles. Hele serien tager udgangspunkt i Camilles perspektiv. Vi er sammen med hende (i sidste scene, red.), og hun ser Amma komme ind, så selvfølgelig var hun ikke til stede, da Amma slog pigerne ihjel«.
Under postproduktionen var det faktisk på tale helt at droppe den afslørende montagesekvens, men for Vallée var det afgørende at give det definitive svar på mordgåden, nemlig at Amma slog pigerne ihjel med hjælp fra sine to veninder. At Amma er hjernen bag de brutale drab, mens veninderne er med på sidelinjen som opmuntrende heppekor, kommer klart til udtryk i montagen. Ammas status som leder i rulleskøjteslænget er da også tidligere blevet antydet, blandt andet i episoden hvor hun påvirket af stoffer fortæller Camille, at hun kan få sine veninder til hvad som helst.
Vallée er ikke bekymret for, at folk misser den uddybende del i rulleteksterne, fordi »det bliver en ting på nettet. Og folk kommer til at være sådan ’Oh my god, gå tilbage, hvis du ikke har set det’«.
Og det anbefaler vi også, at du gør, hvis du er én af dem, der gik glip af de to listige eastereggs. Men hold øjnene åbne og tungen lige i munden, for mordmontagen består af få splitsekunders billedglimt, der kan være svære at dechifrere, med mindre man ser den flere gange. Og hvad er det så, man ser?
De første rulletekster kører til ’In the Evening’ af Led Zeppelin, der meget passende synger »So don’t let her play you for a fool. She don’t show no pity, baby. She don’t make no rules. Oh, I need your love«, da musikken stopper brat, og kun elguitarens metalliske, forvrængede lyd fortsætter over i montagen som creepy lydtapet i sekvensens tre mordscener, der erstatter hinanden i ultrakorte indstillinger helt uden reallyd.
Scene 1: En mørk hånd flår voldsomt i et hegn, og i baggrunden ses et utydeligt omrids af Ammas nye veninde i St. Louis, nabopigen Mae. Ser man rigtigt godt efter, anes Ammas blomstrede bluse, som hun bærer i den afsluttende scene på værelset med dukkehuset. Maes fingernegle er lakeret lyserøde, en åbenlys reference til seriens tidligere mystik omkring den døde pige Natalies lig med lyserødt lakerede negle, hvilket ifølge broren John måtte være morderens foretagende. Vi blev desuden gjort opmærksom på Maes negle i middagsscenen hos Camilles redaktør dagen forinden, helt neglelakfri.
Scene 2: Der klippes nu til en mere udtalt mordscene med en skrigende pige, der må formodes at være det første mordoffer, Ann, med et reb om halsen og flere sæt hænder, der holder hende fast. Vi ser hendes hånd i en våd skovbund, neglene er lyserøde, og kameraet panorerer op og viser os for første gang morderen midt i akten, nemlig Amma med et stramt greb om rebet i gang med at kvæle Ann. Vi befinder os i skoven, hvor Ammas ansigt er vildt og sammenbidt, og hendes to rulleskøjteveninder sidder i hvide kitler bøjet ind over den desperat kæmpende Ann.
Scene 3: Det andet Wind Gap-offer, Natalie, kommer nu på skærmen midt i et skrig og i vild kamp med en eller flere angribere, som vi ikke får at se. Hun forsøger at vriste sig fri med en hånd, hvis fingernegle er, rigtigt gættet, malet lyserøde. Glimt fra mordscenen med Ann i skoven fletter sig ind, mens Natalie mister livet. Vi har udsyn fra under en seng (måske Johns? Det ville forklare blodet), foran ligger Natalie på gulvet og jamrer, indtil lyset forsvinder fra hendes øjne. I skoven ses Amma råbe i noget, der bedst kan beskrives som sadistisk ekstase.
Til sidst vender vi tilbage til hegnet og Mae, hvis ansigt nu ses tydeligt med rædsel i blikket, hænderne slipper hegnet, og hun falder. En frygtindgydende Amma kommer til syne, og hun kaster sit lange hår tilbage og bider tilfreds sammen, netop som hun har gjort det af med sit nyeste offer.
Rulleteksterne kører videre (til Sylvan Essos »hey mama, won’t you come down«), og så får vi lige til allersidst en afgørende detalje, nemlig Amma iklædt hvid kjole i udkanten af skoven – »den hvide dame«, som en lokal dreng havde set Natalie følge med.
Så det var altså ikke Adora, som Camille ellers havde forestillet sig sin mor stå i den hvide kjole – selvom hun naturligvis heller ikke er uden skyld.
Læs også: ’Sharp Objects’ sluttede isnende med tre hjemsøgende ord og en creepy overraskelse