’Escape at Dannemora’: Ikke engang to Oscar-vindere kan redde Ben Stillers fængselsserie
I 2015 undslap fangerne Richard Matt og David Sweat det topsikrede fængsel Dannemora i udkanten af staten New York. Flugten, viste det sig, havde stået på i adskillige måneder, hvor de to dømte mordere gravede sig ud gennem fængslets underliggende tunneler for at undslippe deres livstidsdomme i bedste ’Shawshank Redemption’-stil.
Den efterfølgende 23 dage lange mandejagt kostede op mod 23 millioner dollars, mens hele delstaten var på den anden ende, da det gradvist kom frem, at de to indsatte kun var lykkedes med flugten, fordi fængselssystemet var bundkorrupt.
Historien lyder næsten for god til at være sand. Det er ikke desto mindre, hvad den er – sand. I hænderne på Ben Stiller, der har instrueret samtlige afsnit af ’Escape at Dannemora’, fremstår den vilde virkelighed dog omtrent lige så sindsoprivende som Wikipedia-siden om selvsamme.
Stiller har ellers fået de bedste forudsætninger for at skildre den psykologiske manipulation, som muliggjorde den på papiret umulige flugt, i form af stjernerne Benicio Del Toro, Paul Dano og Patricia Arquette.
Del Toro spiller 48-årige Richard Matt, der har gjort sig det mageligt efter otte år i brummen. Han forsyner sine cellekammerater med diverse fornødenheder og har et godt forhold til vagterne, der så let som ingenting skaffer ham med alt fra hakket oksekød til varmeplader. I bytte får de fangens malerier, der går rent ind, når konen derhjemme skal imponeres.
Dano spiller hans yngre protege David Sweat, der ganske vist stadig er en novice, når det kommer til de finere nuancere i billedkunst, men som til gengæld har forført makkerparrets overordnede i sy-værkstedet, Tilly Mitchell (Arquette), der bliver instrumental i flugtplanen.
Trekantsdramaet er drivkræften bag serien, der ikke er specielt interesseret i det drama, som unægtelig er forbundet med en hverdag i fængsel. Men selvom Stiller forsøger at give sine fremragende hovedrolleindehavere plads til at udfolde deres karakterer, gør serien aldrig deres indbyrdes magtspil interessant.
Deres motivationer fremstår undervejs mere og mere uklare. Man bliver faktisk i tvivl, om Matt og Sweat rent faktisk udnytter den dybt naive Tillie, eller om det er den anden vej rundt. Det kunne have været en pointe i sig selv, men karaktererne forbliver så underfortalte, at det virker, som om serien selv er i tvivl.
Patricia Arquette imponerer ganske vist som bebrillet forstadskvinde, der for længst har opgivet al personlig pleje. Hun er dybt utilfreds i sit ægteskab og længes efter glamour og lidenskab. Et nemt offer for to manipulerende og stangliderlige fanger.
Men det virker stadig utroligt, at man ikke kan få mere spænding ud af hendes konstante forsøg på ikke at blive opdaget i sin seksuelle omgang med de to fanger, som hun også forsyner med værktøjer til deres graveprojekt. Mitchell er hele tiden så tæt på at blive opdaget af både sin mand og sine overordnede, at det virker for belejligt, når hammeren aldrig falder.
Man mærker aldrig sliden og tiden i det hårde flugtarbejde, mens man først kommer rigtigt tæt på Matt og Sweat i et af seriens allersidste afsnit. Her prøver Stiller for første gang noget nyt. Desværre kommer seriens eneste overraskelse alt for sent til at redde ’Escape at Dannemora’ fra kedsomhedens gab.
Kort sagt:
Fængselsflugt har aldrig været mere triviel end i Ben Stillers ’Escape at Dannemora’ med Patricia Arquette, Benicio Del Toro og Paul Dano.
Læs også: De syv bedste fængselsfilm, du kan streame lige nu (og som ikke er ’The Shawshank Redemption’)