’Semester’: Ny norsk serie med Penetrator-Chris kan charmere bukserne af de fleste
»Julen stinker uden dig. Kom nu hjem…«, lyder den sms, der sætter gang i DR3’s seneste norske serieimport til de abstinerende ’Skam’-fans. En ung gut iført cowboyjakke med lammeuldsfor, tophue og runde solbriller render rundt i Paris med et spejlreflekskamera og fotograferer gadeartister, da det pludselig vibrerer i lommen.
Selvom det irriterer øjet, er det næppe tilfældigt, at præsentationen af ’Semester’s hovedrolle er et bombardement af klichéer. Det tager få sekunder at afkode, hvor Erling befinder sig – både fysisk og mentalt. Eiffeltårnet dominerer billedets baggrund som en kitschet screensaver, og Erling dokumenterer sin postgymnasiale dannelsesrejse med urbane fotografier, der – uden at man behøver at have set et eneste af dem – leder tankerne hen på IKEAs plakatkatalog.
Han er alene undervejs, flanerer i den franske hovedstads stræder og lader tankerne vandre, mens han drikker øl på gadecaféer. Først da sms’ens yndige afsender, Alba, melder ud, at hun er blevet single, vender Erling snuden hjem mod Oslo.
Ligesom NRKs webserie ’Blank’, der blev lanceret i april måned og fik ’Skam’-fans til at juble i glædelig forventning til gensyn med et beslægtet univers, udspiller ’Semester’ sig i tiden mellem gymnasiet og voksenlivet. Selveste Herman Tømmeraas aka Penetrator-Chris fra ’Skam’ spiller Erling og har sågar været med til at producere serien, hvis anden sæson har premiere næste år.
Forventningerne til norsk tv-fiktion er stadigvæk tårnhøje, da nordmændene foreløbigt er lykkedes med at bære Skam-arvesølvet videre. Herhjemme har vi blandt andet kunnet streame ’Unge lovende’, ’Blank’, ’Lovleg’ og senest ’17’, der på hver deres måde tegner omsorgsfulde portrætter af unge mennesker i forskellige livsfaser og situationer.
I ’Semester’ er de norske vartegn, såsom den umoraliserende tone og de autentiske samtaler, i topform. Men det er, som om der mangler noget.
Tømmeraas’ hovedrolledebut kunne sagtens gå for at være Penetrator-Chris i en opdateret og mere moden version. Tidsperspektivet passer, og Erling er lige så glad for damer, om end han er mindre player og mere velopdragen. Selvom ’Semester’ giver Tømmeraas mulighed for at forme en karakter, der har langt flere dimensioner end sleske Chris, når Erling aldrig at blive rigtigt interessant.
Hjemme i Oslo venter en gruppe bitre skolekammerater på at afkræve ham det det store beløb, han skylder for russebussen (ja, vi er så sandelig i ’Skam’-land), og efter den gældsudligning er Erling decideret flad. Der bliver hintet om problematiske familieforhold, da han skriver til den ene perifere kammerat efter den anden for ikke at skulle sove hjemme. Han ender med at bo hos sin indiske ven Sunny, som arbejder på en dokumentar om den norske juls kapitalistiske skyggesider ved siden af sit job i 7-Eleven.
Det viser sig, at Erling er rigmandssøn fra en skilsmissefamilie, og hans venskab med den hårdtarbejdende, pligtopfyldende inder er et af flere modsætningsforhold, der fremhæver seriens stereotyper uhensigtsmæssigt meget. Det samme gælder for Erlings piger: Da yndige Alba, der mildt sagt også kommer fra et hjem med klaver, viser sig ikke at være helt færdig med sin eks, finder Erling tilfældigvis en lækker, intellektuel boheme nede i Sunnys baggård. Iris er et par år ældre, bor i en lejlighed fyldt med planter og bøger og bruger sin tid på at male og se sorthvid-film.
Og når man ikke er synderligt interesseret i hverken Erling, Sunny eller pigerne, hjælper det ikke at smide et forkvaklet mor-søn-forhold og en potentiel kræftdiagnose ind i ligningen.
Med alt det sagt er bundniveauet i det norske tv-fiktion, vi kender herhjemme, stadigvæk enormt højt, og den skarpe, intelligente dialog kan også her charmere bukserne af de fleste.
Kort sagt:
Har man skam-abstinenser, er ’Semester’ et pauvert fix, men Erling og co. er trods alt et charmerende bekendtskab.
Læs også: Anna Emma Haudals ‘Doggystyle’ på DR3 er meget mere end ’Skam’ – den er skrevet med kroppen