’Unge Astrid’: Alba August næsten blænder som Pippis ultraseje mor
»Du er lysende«, siger redaktør hr. Blomberg og kigger tryllebundet på sin nye, unge assistent.
Jeg kunne ikke være mere enig: Alba August næsten blænder i rollen som den spirende Astrid Lindgren. Man falder pladask, ikke bare for karakteren, men også for det lysende stjerneskud, der gemmer sig bag.
Allerede efter fem minutter i selskab med den sprudlende unge kvinde, for hvem Sodoma og Gomorra rimer på sodavand og godmorgen, er man smaskforelsket og vil bare have mere. Og heldigvis synes manuskriptforfatterne Kim Fupz Aakeson og Pernille Fischer Christensen at sætte alle kræfter ind på at opstille et solidt og troværdigt totimers drama, der bevæger sig ud i alle afkroge af følelsesregistret og hele vejen rundt om den unge forfatterspire.
Det starter med leg, sjov, familiehygge og lovende fremtidsudsigter. Over suppen hjemme på familiegården annoncerer far, at den lokale avisredaktør er interesseret i at få den dygtige og skriveglade Astrid som assistent. Snart efter bevæger den håbefulde aspirant, fulgt af et frejdigt håndholdt kamera, sig mod redaktionen, hvor hr. Blomberg sidder klar med en ordleg, der straks knytter bånd mellem den charmerende redaktør og den legesyge unge Astrid.
Legen er dog knapt begyndt, før den brat får en ende. Næsten uundgåeligt udvikler frimodig flirten sig til forbudte følelser, utugt og uønsket svangerskab, og snart står den fuldvoksne unge kvinde over for et vigtigt valg: Hvad skal der ske med den lille purk, der vokser i maven?
Hjemme i det kristne barndomshjem mener mor, at Astrid bør opgive barnet såvel som hr. Blomberg og glemme alt om den skamfulde episode. Hr. Blomberg selv hvirvles ind i en retssag mod ekskonen og er mere optaget af sig selv og sin blændende kæreste end af det lille barn, som er frugten af deres kærlighed.
Både mor og bejler er fejlbarlige og træffer – ligesom Astrid selv – masser af forkerte valg uden dermed at give afkald på deres menneskelighed.
I ’Unge Astrid’ er der nemlig ingen endimensionelt onde skurke. Portrættet af den unge forfatter brillerer i sit fokus på at skabe runde karakterer, der fremstår troværdige til trods for deres (udefra set) konventionelle roller i det veldrejede plot. Den kristne mor. Den midaldrende charmør. Den mælende far. Den normbrydende unge kvinde.
Vi har måske mødt dem før og alligevel føles de både friske og ægte i Pernille Fischer Christensens på én gang barske, rørende og varme fortælling.
De runde karakterer bæres af fine skuespilpræstationer, der blandt andet tæller den altid opvakte Trine Dyrholm. Men ingen anden stjerne funkler dog så klart som dansk-svenske Alba August, der med stor karakterforståelse smelter helt og aldeles sammen med Pippis ultraseje mor. Hun er lysende. Simpelthen.
Kort fortalt:
Stjerneskud Alba August funkler i rollen som ung Astrid Lindgren i barskt, rørende og hjertevarmt drama.
Læs også: Interview med kvinderne bag hypet halvdansk Astrid Lindgren-film: »Mænd ryger på røven over den«