TV 2’s webserie ‘Ondt i røven’ er en queer gamechanger på dansk tv

Bum. Der skrev TV 2 sgu lige dansk seriehistorie.

I sidste uge landede instruktør Rikke Koldings ’Ondt i røven’ på TV 2 Play, og dermed blev det endegyldigt uaktuelt at pitche diskussionen om samtlige danske ungdomsserier mod nabolandets mytologiske ’Skam’-forbillede.

Præmissen er ganske vist klassisk – ung pige flytter til storbyen på jagt efter sig selv og kærligheden – men eksekveringen bobler af sprudlende originalitet med en vildt morsom og vildt vedkommende skildring af Københavns unge queer-miljø, der inkluderer, selvironiserer og drillende skoser både seerens og hovedpersonen Tessas (Tessa Hoder) velmenende forvirring omkring alt fra cisheteronormativitet og menstruationskopper til veganeridealer og flydende køn. Inspireret af Rikke Kolding og vennernes egen hverdag.

Det er noget nær social public service på linje med DR3’s fremragende dokumentar ‘Hunkøn’ fra sidste år, og som seer kan man dårligt få få armene ned over den rivende udvikling, queer-repræsentation og millennial-komedier som genre pt. gennemgår i de lavere vækstlag af mainstreamkulturen, hvor unge talenter owner en ny tv-æra. En æra, der giver de store, traditionelle seriesatsninger samfundsrelevant kam til de grånende lokker.

Når dét er sagt, er det svært ikke samtidig at bide mærke i, at seksuelt frustrerede, blonde 20-somethings fra landet med livskriser indhyllet i numsesymbolik (?!) tilsyneladende er blevet en kuriøs subtrend på skærmen, og man kommer således uvægerligt til at drage visse tematiske paralleller mellem DR3’s Robert-vindende ’Doggystyle’ og ’Ondt i røven’, hvis hovedroller kunne have passeret hinanden på Københavns Hovedbanegård: Bitchy Asta modstræbende på vej tilbage til rødderne i Udkantsdanmark, blåøjede Tessa på vej ind med firetoget fra noget så etisk og vegansk forkasteligt som forældrenes minkfarm.

Helt spøjst er det, at begge piger i første afsnit jokker gevaldigt i spinaten ved hver deres respektive møder med kollektivlivet: Asta fordi hun afslørede en lummer forkærlighed for snackpølser, Tessa fordi hun uforvarende flasher en minkhale i nøgleringen. Numsefetichen slår til igen!

Her begynder lighederne dog også at høre op, for hvor Asta kunne være et bittert bekendtskab, er kejtede Tessa anderledes røvcharmerende og relaterbar fra første færd. Hun spiser tømmermændsslik proppet med gelatin (yikes), spørger blåøjet sin ene, sorte roommate, hvor hun sådan rigtigt kommer fra (»Odense«) og fornærmer en anden, da hun fascineret udbryder »Du ligner en rigtig kvinde« til transkønnede Jackie (»Det gør du også«, lyder comebacket syrligt).

Og da Tessa for åben badeværelsesdør og med hænderne smurt ind i blod frustreret himler op over, at hendes vagina har skabt et uhensigtsmæssigt vakuum, der har suget den nyindkøbte, propfyldte menstruationskop fast – samtidig med, at crushet Loui (Loui Buhl) pludselig stikker hovedet ind – spyttede jeg (gelatininficerede) vingummier ud over tastaturet af grin. Tyske ’Vådområder’ møder ’Klovn’ møder virkeligheden anno 2019. Her troede 90’er-Carrie, at hun havde en penibel sitation på hånden, da Samantha måtte hjælpe hende med at pille et vildfarent pessar ud i ‘Sex and the City’… »Jeg er sådan en noobqueer« sukker Tessa til Loui.

‘Ondt i røven’s mest bemærkelsesværdige gave er imidlertid ikke situationskomikken – der ubemærket glider over i sårbar alvor fra scene til scene – men derimod måden, Kolding lader de romantiske relationer og seksuelle forviklinger være just det, uden at de specifikt dramatiseres som queer-relationer. Da Tessa efter en fest i kollektivet ender i seng med Ronja (Ronja Mannov Olesen), er seriens morgenfokus ingenlunde, at hovedpersonen har knaldet med en kvinde, men om Ronja nu tror, at de skal til at ses eksklusivt.

For det er Tessa ikke lige klar på efter at have flettet fingre med Loui aftenen forinden. Det er, rent ud sagt, fucking forfriskende med en ungdomsserie, der for engangs skyld ikke sensationaliserer hovedpersonens seksuelle præferencer eller forvandler selvsamme til et ømtåleligt eksistentialistisk – og dermed automatisk problematiseret – omdrejningspunkt.

At jeg som anmelder sad med en lettere ubevidst, forudindtaget forventning om, at ovenstående scene ville illustrere et skelsættende coming-out-øjeblik for Tessa siger noget om, hvilken form for queer-fortællinger, mediernes mainstreamplatformene traditionelt har vægtet højest (i udlandet har små uafhængige queer-webserier blomstret i årevis). Og min derigennem dovne antagelse af, at pigen som udgangspunkt nok var straight’ish, gjorde mig ærligt talt lidt flov på egne vegne.

Castet løfter lydefrit den delvist improviserede dialog under egne navne (man kan lære dem bedre at kende på TV2 Echo), Laura Mølgaard Tams fra ‘Hunkøn’ dukker op i en birolle, og den transkønnede skuespiller Jackie Kristensen agerer både foran kameraet såvel som i den sparringsgruppe, der har været med til at udvikle seriens plot.

Men hvem er det, der har smerter bagi?

I ‘Doggystyle’ herskede der ikke megen tvivl om, at Asta i lige så høj grad blev tvunget ned på knæ og albuer af omstændighederne som af fuckbuddy’en Aske Bang. Er det Tessa eller os seere, der har ondt i røven af queer-uvidenhed ovre på TV 2? Eller er en øm booty i dag egentlig bare synonym for et værkende ungdomshjerte? Det er muligt at snuse sig frem til adskillige tolkningsmuligheder.

Med seriens ultrakorte afsnit af cirka tre til otte minutters varighed, når man aldrig at blive træt af Tessas dannelsesrejse, og man sidder tilbage med en følelse af, at Kolding og co. har skabt en knaldperle af en lille, dansk tv-milepæl. Det kan de færreste trods alt have ondt i røven over!

Læs også: DR3’s drønpopulære ‘Doggystyle’ på vej med sæson 2