(Spoiler alert: Læs først videre, når du har set ’Us’)
Det er svært at komme på en film, der nailede den iltre racekonflikt i USA bedre end Jordan Peeles instruktørdebut ’Get Out’ fra 2017.
Her viste Peele et USA, hvor velhavende hvide liberale, der forsikrer omverdenen om, at de skam ville stemme på Obama en tredje gang, stadig anser sorte kroppe som en vare, der kan ejes og sælges. Mange var overraskede over, at komikeren Jordan Peele sprang ud som horrorinstruktør, men han viste sig at være en genrenørd, og han formåede at dykke ned i den saftigt dystopiske samfundskritik, som genren dryppede af i 60’erne og 70’erne med alt fra ’Night of the Living Dead’ til ’Texas Chainsaw Massacre’ og ’Black Christmas’.
Forventningerne til hans opfølger ’Us’ har derfor også været tårnhøje. Her følger vi familien Wilson, der en varm sommeraften bliver angrebet af en mystisk gruppe mennesker i deres sommerhus ved Santa Cruz. Gruppen, iklædt røde heldragter og med knivskarpe sakse som våben, viser sig at være en morderisk dobbeltgængerversion af far (Winston Duke), mor (Lupita Nyong’o), teenagerdatter og sønnike og begynder straks at jagte dem rundt i en bestialsk leg på liv eller død.
Det lyder som en simpel præmis, men hvor Jordan Peele i ’Get Out’ fortalte en ligetil historie om komplicerede samfundsstrukturer, slår han et endnu større brød op med ’Us’. For hvem er disse mystiske fremmede? Moren Adelaides dobbeltgænger Red giver det kryptiske svar i sin dyriske raspen: »Vi er amerikanere«.
Et shyamalansk twist
Men hvad skal det betyde?
Hen imod slutningen af ’Us’ står det klart, at familien Wilson ikke er de eneste beboere omkring Santa Cruz, som har fået et grimt visit af deres onde spejlinger. De mystiske fremmede viser sig at være en del af The Tethered, et underjordisk skyggesamfund, som er resultatet af et fejlslagent kloningseksperiment. Filmen giver aldrig en klar forklaring på eksperimentets mål eller oprindelse, men som The Tethereds leder Red forklarer mor Adelaide, blev de replikeret uden en sjæl, og derfor blev dobbeltgængerne morbide hylstre, der i bogstavelig forstand bevæger sig rundt i skyggen af deres originale versioner.
Reds plan er i al sin enkelhed at slagte de originale versioner og tage deres plads i sollyset og som et udtryk for solidaritet skabe en menneskekæde, som selv spejler en velgørenhedskampagne fra 1986 ved navn Hands Across America organiseret af USA For Africa. I kampagnen deltog omkring 6,5 millioner amerikanere, som dannede en menneskekæde for at skabe opmærksomhed om hungersnød og fattigdom.
Men vent, det bliver mere kompliceret! I et shyamalansk sidste twist viser det sig, at Adelaide hele tiden har været en Tethered. Hun flygtede fra undergrunden ved at skifte plads med den ’ægte’ Adelaide tilbage i 1986, hvilket forklarer, hvorfor Red – altså Adelaide – er den eneste blandt dobbeltgængerne, som kan tale engelsk, og hvorfor hun er så forbandet bitter.
Genoplivning af zombien
Hvor ’Us’ altså starter som en invasionsfilm, udvikler den sig til et helt andet bæst. Efter at have myrdet deres naboers dobbeltgængere tænder familien Wilson fjernsynet og ser til deres gru, at nyhederne melder om kaos og mystiske individer, som myrder tilfældigt i gaderne. Det er en scene, man har set masser af gange i film, men den er mest kendt fra ’Night of the Living Dead’.
Og det var her, det slog mig: ’Us’ er en zombie-film.
Ligesom de levende døde raller og skaber sig, efterligner The Tethered de levende i groteske parodier. Og da familien Wilson går i offensiven, er det hovedsageligt med stumme våben som statuetter, baseballbats og golfkøller, som vi kender det fra de overlevende i zombieapokalypser.
Men ligheden er ikke kun overfladisk, men også tematisk. Da vi først møder Adelaide som en lille pige på Santa Cruz’ svagt oplyste karnevalsmole i 1986, støder hun ind i en mand med et skilt, hvor der står Jeremiah 11:11. Citatet er fra Biblen, hvor Gud siger til det jødiske folk: »I will bring on them a disaster they cannot escape. Although they cry out to me, I will not listen to them«.
Hermed slår ‘Us’ den samme religiøse dommedagsstemning an som en anden George A. Romero-zombiefilm, ’Dawn of the Dead’, hvor den overlevende Peter beskriver zombierne på følgende vis: »When there is no more room in hell, the dead will walk the earth«. For at slå ligheden fuldstændigt fast siger Peter få sekunder før, at zombierne »er os«.
Det amerikanske hykleri
Zombier har i nyere tid komplet mistet sit bid. I serier som ’The Walking Dead’ og film som ’28 Days Later’ er de blot baggrundsstøj, mens mennesket er det sande monster. Men Jordan Peele bruger dem i stedet som en samfundskritisk analogi.
En umiddelbar fortolkning af The Tethered i ’Us’ ville være, at de er Amerikas samlede freudianske id, en dyrisk skyggeside, som i bogstavelig forstand befinder sig i landets identitetsmæssige underbevidsthed – The Tethered er vitterligt skjult i underjordiske tunneller.
’Us’ er i den forstand en grusom fortælling om det moderne amerikanske mareridt, hvor denne underbevidsthed pibler op til overfladen. USA’s nuværende præsident Donald Trump kan i sig selv siges at være en perverteret udgave af republikanernes gamle yndling Ronald Reagan fra 80’erne, hvor ’Us’ i øvrigt begynder i et flashback til Adelaides barndom. Reagan var en tidligere skuespiller, mens Trump er en tidligere reality-stjerne. Den første ville vælte muren, mens den anden vil opføre én. Og mens Reagan holdt på konservative amerikanske idealer, holder Donald Trump hånden over hvide højrenationalistiske ekstremister.
På den anden side føles det efterhånden som en falliterklæring at smide Trump-kortet ved den først givne lejlighed, når en moderne tekst skal under lup. Og ’Us’ graver da også dybere i den amerikanske psyke end som så.
The Tethered er nok snarere en mere fundamental metafor for USA’s hykleri. Det er en nation, som priser sig ved sine principper om frihed, selvstændighed og fremdrift. Men det er samtidig et samfund, der er bygget på udryddelsen af indfødte og på ryggen af slaver.
På samme vis repræsenterer Reds misformede familie disse ubehagelige grundsten, der konfronterer Adelaides sunde kernefamilie, som nyder landets friheder og privilegier.
Det gør filmen mere kompleks end blot en sort-hvid konflikt mellem den dyriske underbevidsthed og det civiliserede samfund. For de to hænger i sidste ende uløseligt sammen. På den måde er der virkelig bund i Reds påstand: »Vi er amerikanere«.
Læs også: Anmeldelse af ‘Us’ – Jordan Peeles opfølger til ‘Get Out’ er et grusomt og komisk mareridt
Læs også: Jordan Peele om sin nye film ’Us’: »Jeg var nødt til at se mine egne dæmoner i øjnene«