’Maria Stuart – Dronning af Skotland’: Saoirse Ronan og Margot Robbies søsterskab virker som et postulat fra nutidsperspektiv
Det historiske drama ‘Maria Stuart – Dronning af Skotland’, skrevet af ‘House of Card’-forfatter Beau Willimon og instrueret af teaterveteran Josie Rourke, har mange gode kort på hånden. Filmen tegner et portræt af to stærke kvinde i historien, der vækker feministisk resonans i dag. Den har to Oscar-nominerede unge skuespillerinder, Saoirse Ronan og Margot Robbie, i hovedrollerne. Kampen om den engelske trone byder på lige så mange politiske intriger, forførelser, halshugninger og beskidte tricks som ‘Game of Thrones’. Og 1500-tallets overdådige kostumer og de skotske sletter er en fryd at skue.
Men de lovende elementer bliver desværre overskygget af en klodset fortælling og et søsterskab mellem kusinerne Maria Stuart og Dronning Elizabeth I, der virker som en påstand fra et 2019-perspektiv. Hvis bare ikke alle de mænd omkring de to dronninger var så lede, manipulerende og magtsyge, kunne de to kvinder sagtens have fundet ud af striden selv, siger filmen med meget store bogstaver.
Det er muligvis rigtigt, og man kan i hvert fald hurtigt slå fast, at mændene i filmen er nogle misogyne røvhuller, der opildner dronningernes fjendskab og fører populistiske smædekampagner mod Maria. Ifølge filmens pressemateriale er der fundet et brev i 2010, hvor Elizabeth omtaler dem som dronningesøstre og rækker hånden ud mod forsoning. Men deres videre skæbne taget i betragtning synes jeg, at filmen overspiller søstersolidariteten ved konstant at lade dronningerne italesætte den. »Så ondskabsfulde mænd er«, funderer Elizabeth højt på et tidspunkt, hvor den altså er sivet ind.
Kunne man ikke tænke sig, at de to kvinder, som historiebøgerne tyder på, først og fremmest var fjender, fordi de begge to følte sig berettiget til tronen og var splittet af religion? Maria Stuart og Elizabeth mødtes aldrig i virkeligheden (det gør de i filmen), til gengæld var Maria Stuart del af et snigmorderkomplot mod Elizabeth (det bemærker filmen knap nok), og Elizabeth beordrede Maria Stuart i husarrest og senere halshugning. Historien om to magtbegærlige kvinders blodige strid ville i mine øjne have været mere feministisk. Men den må vi nøjes med at få i ‘The Favourite’.
Filmen følger den skotske dronning Maria Stuart, der vender hjem til Skotland og gør krav på sin trone i 1561, efter hendes mand, den franske tronarving Frans, er død. Da hun slægtsmæssigt har lige så meget krav på den engelske trone som den regerende Dronning Elizabeth, er hendes blotte eksistens en trussel. Truslen er ekstra alvorlig, fordi Maria er katolik, mens Elizabeth og det herskende England er protestanter. Hvad religionsstriden rent faktisk betyder for dronningernes visioner og for folket og den førte politik, forklarer filmen dårligt. Vi får heller aldrig klarlagt, hvad de to kvinder vil med tronen.
Nu følger en politisk magtkamp, der rulles ret langsommeligt ud, fordi den foregår via brev mellem de to regenter. Elizabeth anmoder Maria til at gifte sig med en engelsk adelsmand og sender sin egen ’favorit’ afsted som madding. Mary gifter sig med en engelsk adelsmand, Lord Darnley, ifølge filmen fordi han giver hende oralsex. Men han er forkert, mener Elizabeth, fordi han er katolik. Sådan fortsætter det frem og tilbage, afbrudt af kvindernes kærlighedsaffærer. I en film om to kvinders relation er det frustrerende, at det foregår som langdistanceforhold.
Saoirse Ronan, en af sin generations bedste skuespillerinder, er ikke helt på sit højeste niveau, men er stadig en fornøjelse. Hun spiller Maria Stuart med rank stolthed, stålsatte øjne og skotsk accent. Margot Robbie virker mere på herrens mark i en rolle, som filmen ikke kan bestemme sig til er helt eller skurk – en frygtløs leder eller en skør kvinde, der sidder og maler blomster og ikke vil blande sig i politik og er slået ud af jalousi over Maria Stuarts skønhed (ironisk når Elizabeth spilles af Robbie), handlekraft og arving.
Kort sagt:
Den fascinerende skotske dronning Maria Stuart fortjener en mere velfortalt film end denne, der har mere travlt med at postulere 2019-søstersolidaritet mellem Stuart og Dronning Elizabeth end at fortælle, hvad konflikten mellem dem egentlig handlede om og havde af konsekvenser.
Læs også: Ny Netflix-romcom beviser endelig, at Rebel Wilson er meget mere end Hollywoods ‘token fat girl’