Den største overraskelse i det sidste afsnit ‘Game of Thrones’ var velsagtens, da samtlige ledere af de tilbageværende store huse enstemmigt valgte at pege på Bran ‘The Three-Eyed Raven’ Stark som leder af De syv seks kongeriger. Ja, selv skuespilleren bag, Isaac Hempstead-Wright, troede, det var en joke, da han læste manuskriptet.
Den nye kongeskikkelse er allerede blevet heftigt omdiskuteret, og de fleste er nok enige om, at Bran ikke just er det mest tilfredsstillende bud på en leder af Westeros – særligt efter at han i denne sæson er blevet frarøvet de magiske evner, der gjorde ham speciel til at starte med. Så vidt vi ved, var hans væsentligste bedrift at warge ind i nogle ravne, så han kunne se slaget om Winterfell fra et bedre perspektiv. Really, Bran?!
Der er dog en del, der taler for Bran the Broken som Ruler of the Six Kingdoms – og nogle udsagn, der stikker i den fuldkommen modsatte retning. Vi dykker ned i de væsentligste aspekter af Brans kroning.
For: Cirklen sluttede
Der var noget poetisk over, at Bran, der var katalysatoren for War of the Five Kings, da han blev skubbet ud ad et tårnvindue i allerførste afsnit, også skulle afrunde hele kampen om tronen ved selv at indtage den. På papiret er det en elegant sløjfe på den fortælling, serien har oprullet over de seneste 10 år.
Og ser man sagaen i makroperspektiv, giver det faktisk endnu bedre mening. Bran er jo netop opkaldt efter legendariske Bran the Builder, der grundlagde Stark-huset, opførte Winterfell og Muren og var den første konge af Norden. Nu går Bran for alvor i stifterens fodspor ved som den første Stark nogensinde at indtage tronen mod syd og genopbygge hovedstaden.
For: De overnaturlige kræfter
Ved at have ubegrænset adgang til fortiden og samtidig evner til at warge ind i dyr – ja, sågar mennesker – og dermed se nutiden fra forskellige synspunkter, må man sige, at Bran har en fordel, ingen konge før ham har haft.
Han har sågar også set ind i fremtiden, da han i et drømmesyn så et glimt af Daenerys’ destruktion af King’s Landing, mens det også lader til, at han er rejst hele vejen til hovedstaden, fordi han vidste, at det var hans skæbne at indtage tronen (»hvorfor tror I, jeg er kommet hele vejen herned?«).
Der er meget, vi ikke ved om Brans evner, men der er ingen tvivl om, at hvis de bruges til fordel for almenvellet, så står freden i Westeros stærkere end nogensinde. Faktisk har han slet ikke brug for den Master of Whispers, han efterspørger i slutningen af episoden – han har jo selv adgang til det hele.
Man kan dog spørge sig selv, om der mon ikke var en grund til, at Brans forgængere valgte at isolere sig så langt væk fra menneskeheden som muligt. Kunne det være, fordi deres kræfter simpelthen er for farlige, hvis de falder i de forkerte hænder?
Det spørgsmål er dog ikke så presserende, efter at Bran nærmest ikke har brugt sine evner til noget i denne sæson, da han lod King’s Landing brænde ned til grunden og intet gjorde for at udfordre The Night King. Hvorfor skulle det ændre sig, bare fordi han har fået krone på?
Imod: Ikke menneskelig
Hvis der er noget, vi efterhånden har fået slået fast, er det, at The Three-Eyed Raven ikke er menneskelig. Inden Bran overtog den magtfulde stilling, var hans forgænger, spillet af Max von Sydow, rodfæstet i enormt Weirwood-træ nord for Muren, som han havde været forbundet med i en menneskealder.
I bøgerne spiser Bran faktisk selv en mikstur lavet af Weirwood-frø, så han kan blive en del af et træ og få vækket sine evner. Det element er ganske belejligt blevet sprunget over i serien. Ikke desto mindre siger Bran flere gange, at han ikke er som almindelige mennesker. Han har ikke lyster mere, og han kommunikerer bestemt heller ikke efter normale sociale koder.
Det fortæller han åbent om flere gange, blandt andet til Jaime i starten af denne sæson: »Jeg er ikke rigtig en person længere. Jeg er noget andet«. Kan sådan en skikkelse, der nærmest bare er en beholder for The Three-Eyed Raven, virkelig regere? Og er det ikke en anelse skuffende, at serien overgiver sig til de fantasy-troper, den gang på gang har afvist, ved at lade ikke ét, men to overnaturlige væsner runde kampen om tronen af?
Imod: Frasagde sig Winterfell
Da Bran endelig vendte hjem til Winterfell efter adskillige sæsoner nord for muren, fortalte han Sansa, at han aldrig kunne blive lord af Winterfell eller af noget som helst andet for den sags skyld. Og det gentager han i indeværende sæson, da Tyrion spørger ham, hvordan det er at være herre af Winterfell.
Derfor virker det underligt, at Bran er vendt på en tallerken i de efterfølgende tre episoder, hvor vi dårligt har set noget til ham. Det er givetvis en pointe, at Daenerys’ galskab har fået ham til at indse, at han selv som modvillig konge, er den eneste måde at reformere systemet. Men kunne et kig i spåkuglen – eller på de mange lignende konflikter fra fortiden – ikke have fortalt ham det for længe siden?
Alternativet: Bran spillede spillet
En anden mulighed er selvfølgelig, at Bran nøje har planlagt hvert et skridt i sin rejse mod tronen: Han vidste tilsyneladende, at Arya ville redde ham fra The Night King. Så måske vidste han også, at informationen om Jons ophav, som han viderefortalte til Arya og Sansa, ville sprede sig som Drogons ustyrlige flammehav og skubbe Daenerys det sidste stykke mod galskab?
Daenerys’ ødelæggelse af King’s Landing var netop den afgørende begivenhed, der gjorde, at de store huse var villige til at pege på Bran som konge – og droppe det interne magtspil for en stund. Og var det egentlig et tilfælde, at Tyrion havde en hemmelig samtale med Bran off screen, hvorefter de begge endte på toppen af magthierarkiet?
Der skal læses (rigtig) meget mellem linjerne, hvis man skal nå frem til denne konklusion, baseret på det vi har set i denne sæson. Men spørgsmålene omkring Brans overnaturlige evner er så uendeligt mange, at der virkelig skal gætteri til, hvis det hele nogensinde skal falde fuldstændigt i hak.
Læs også: De største ubesvarede spørgsmål efter ‘Game of Thrones’-afslutningen