Danskerne tøver, amerikanerne rykker: Handicappede spiller handicappede på tv

I danske tv-serier har vi endnu ikke set en karakter med handikap blive spillet af en ditto skuespiller, men internationalt er man begyndt at caste mere autentisk. Sarah Glerup har talt med to amerikanske skuespillere, der begge navigerer i tv-branchen fra en kørestol: Steve Way fra ’Ramy’ og Sophie Kim fra ’The Healing Powers of Dude’.
Danskerne tøver, amerikanerne rykker: Handicappede spiller handicappede på tv
Steve Way og Ramy Youssef i ‘Ramy’.

2018 gav os to danske serier, ’Doggystyle’ og ’Klaphat’, der bød på karakterer med fysisk handikap, men lod kropskapable skuespillere indtage rollerne.

Det affødte en debat med to skarpt optrukne fronter: På den ene side meningsdannere med handikap som forfatter Caspar Eric og jeg selv, der har forsket i handikap på film. Vi mener, at man skal caste mere autentisk, og at ordentlig medierepræsentation er politisk afgørende. På den anden side en stort set handikapfri medieindustri, der mener, at det er for besværligt at hyre folk i kørestol, og at det væsentligste er at finde den bedste skuespiller.

Industrien har indtil videre fået sidste ord, og derfor har danske tv-serier hidtil holdt sig til handikapfri skuespillere.

Kaster man blikket udad, er billedet imidlertid ved at ændre sig. Britiske produktioner som ’Call the Midwife’ har længe rutinemæssigt castet skuespillere med alt fra CP til Down’s syndrom, og sidste års ’Years And Years’ havde en hovedperson i kørestol, uden at det nogensinde kom i fokus.

Fra amerikansk side har vi set serier som ’Speechless’, ’Glee’ og ’Breaking Bad’ bruge skuespillere med handikap, og i to hyperaktuelle serier kan man finde skuespillere med min egen sjældne type muskelsvind:

29-årige Steve Way, der spiller bedstevennen Steve i den prisbelønnede ’Ramy’, og 13-årige Sophie Kim, der spiller bedstevennen Amara i ungdomsserien ’The Healing Powers of Dude’.

Sophie Kim med sine venner i ‘The Healing Powers of Dude’. (Foto: Netflix)

Jeg inviterede dem til en Skype-samtale om, hvorfor netop deres bidrag til tv er vigtige. Og da jeg beskriver den danske debat om casting, udstøder Steve et tørt og lidt træt grin. Han har tydeligvis hørt argumenterne før:

»Folk siger så tit, ’det skal bare være den bedste skuespiller’. Fint, men hvordan ved du, du har fundet den bedste, hvis du aldrig giver os en chance?«.

Steve har et halvt livs erfaring fra industrien. Allerede i teenageårene lavede han film sammen med en håndfuld venner, der i dag alle har succes i branchen. Selv har Steve blandt andet produceret webserien ’Uplifting Dystrophy’, men handikap spænder ofte ben for hans auditions – selv når det gælder en karakter med handikap!

»Vilkårene er barske i tv-industrien, hvis du har et handikap. Du skal være ekstra god. Jeg har været til auditions på karakterer med handikap, hvor jeg var eneste fremmødte skuespiller, der faktisk havde et handikap, og jeg fik ikke rollen alligevel. Ofte kan jeg mærke, at casterne slet ikke tager mig seriøst. Normalt vil du løbe replikkerne igennem mindst to, gerne tre gange, men når jeg har sagt dem én gang, lyder det ’tak, vi har det!’. De har simpelthen valgt mig fra på forhånd«.

En banebrydende karakter

Sophie er tv-debutant og har ellers kun erfaring fra skolekomedier. Her minder hun om sin karakter Amara i ’The Healing Powers of Dude’, der går til audition på skolens musical – og bliver vraget på grund af sin kørestol, selvom hun er den bedste sanger. Den scene er ikke taget ud af den blå luft, påpeger Sophie.

»Scenen afspejler virkeligheden ret præcist. Mange tænker slet og ret, at det er for besværligt at tilpasse et teaterstykke til nogen i kørestol. Så det sker helt sikkert også i den virkelige verden«, siger hun.

Når jeg spørger, hvorfor det er vigtigt at caste skuespillere med handikap til roller med handikap, så handler det for både Steve og Sophie i første omgang om at lave bedst muligt tv. At den bedste skuespiller er den, der også har troværdig fysik.

»Jeg mener, det er et stort problem, at industrien ikke caster skuespillere med handikap, for det går ud over tv-seriernes univers og respektabilitet. Når man caster autentisk, gør det serien så meget bedre«, siger Sophie.

Steve Way og Ramy Youssef i ‘Ramy’.

Steve forklarer, at hans karakter i ’Ramy’ fungerer godt, netop fordi autenticitet er i højsædet:

»Ramy var omhyggelig med at spørge, hvordan jeg gør forskellige ting. Som i afsnit tre, hvor jeg skal tage smertestillende – min mor knuser pillen og putter den i chokoladebudding. Det er præcis sådan, jeg tager piller. På den måde sikrede Ramy, at mine scener blev troværdige. Ellers er det tit et problem, at tekstforfatterne ikke ved noget som helst om handikap. Jeg er sikker på, at mindst halvdelen af alle film om mennesker med handikap handler om, at de gerne vil og ikke kan dyrke sex; at de ligesom er ude af stand til at opleve kærlighed. Det gør mig rasende!«.

Lige præcis på dét punkt er især karakteren Amara revolutionerende. Hendes ven Simon bager på hende, uden at kørestolen nogensinde bliver nævnt. Faktisk bliver ordet »muskelsvind« slet ikke ytret i nogen af serierne, og det er for både Steve og Sophie en god ting.

»Jeg mener, Amara er banebrydende, fordi hun ikke er defineret af sit handikap. Det er bare en del af hende. Hun kommer til at påvirke en masse seere og ikke kun dem med handikap. Også de kropskapable. De vil kunne se, at vi er ligesom alle andre«, siger Sophie.

»For mig er det det vigtigste ved vellykket repræsentation, at en karakter med handikap ikke er defineret af handikap. Et godt eksempel er Walt Junior i ’Breaking Bad’. Han har et handikap, men de diskuterer det aldrig«, tilføjer Steve.

Pligt til ikke at fucke up

Selvom førsteprioritet for Steve og Sophie er at lave godt tv, er de samtidig bevidste om, at medierepræsentation kan påvirke mennesker i den virkelige verden.

»Jeg tror, at vi virkelig kan rykke verden med fortællinger. Måske mere end med noget som helst andet. Fortællinger maler jo mulige virkeligheder frem for os, som vi kan blive inspirerede af. Derfor betyder det noget at se nogen, der ligner én selv, i de fortællinger«, siger Sophie.

Steve føler ligefrem et særligt ansvar, når han skriver om handikap.

»Jeg føler vel nærmest, at jeg har pligt til ikke at fucke up. Når jeg skriver, har jeg altid den her tanke i baghovedet: Vil det her skade handikapmiljøet? Jeg forsøger at fortælle historier, der er tro mod mine erfaringer, og jeg er hvid og hetero. Jeg aner intet om at være sort med et handikap. Men hvis jeg kan bane vejen for, at dén historie også en dag fortælles, er det fedt. Det er mit ultimative mål – at få så mange forskellige marginaliserede mennesker med handikap frem i lyset som muligt. At vise, at vi er lige så store røvhuller som alle andre, men også skildre de kampe, vi faktisk kæmper i samfundet«.

‘De urørlige’.

Og her bliver repræsentationen – og autenticiteten – for alvor politisk. Som eksempel på, hvor galt det kan gå, nævner Steve ’The Upside’, der er et amerikansk remake af den franske ’De urørlige’, som jeg selv blev frustreret over af samme grunde som Steve.

»Filmen pissede mig af! Den handler om den her fyr, der får et handikap, og hjælperen, der tager sig af ham, og den har alle klicheerne med. At det er hjælperen, der skal lære ham at score. At alle hans udfordringer bare handler om attitude. Men det, der generede mig mest, er, at fyren med handikap er sindssygt rig. Han har sådan over to millioner dollars. Og sådan er virkeligheden altså bare ikke!«.

Vil se superhelte med handicap

Nej, virkeligheden er, at handikap og fattigdom følges ad, og at rigtig mange af os må kæmpe benhårdt for bare at få hjælp til at komme ud af sengen. Men de samfundskritiske fortællinger om handikap når sjældent tv eller lærred. Da jeg i 2012 skrev speciale om handikap i dansk filmhistorie, kunne jeg ikke finde én eneste af slagsen.

Lige præcis de samfundskritiske historier vil Steve gerne se flere af.

»Jeg vil se nogen, der rent faktisk ligner os, slås med det amerikanske sundhedsvæsen. Med buschauffører, der nægter at samle dem op. Med regeringen. Jeg vil se virkeligheden! Men sjovt og solidt fortalt. Selv skal jeg om tre uger bogstaveligt talt møde op foran en dommer for at bevise, hvor handikappet jeg er – for de tror ikke på, at jeg har brug for en hjælper. Det er da perfekt materiale til satire!«.

Sophie ønsker sig fortællinger, der bryder med forestillinger om, hvad folk med handikap kan.

»Ved I, hvad det fede ville være? Superhelte med handikap! De ville også være sjove at spille. Nogen, der var super hurtige eller kunne telepatere… Det ville vise, at vi kan have forcer, der ikke har spor med muskler at gøre. At vi kan være mægtige på andre måder«.

Kommer det til at ske? Steve tror på muligheden, for nye streamingtjenester og formater såsom webserier gør det lettere at producere smalle serier end før i tiden.

»Det er ved at ændre sig. Lige nu er jeg ved at udvikle en serie for Apple, et af verdens største selskaber. For ti år siden havde jeg aldrig haft de samme muligheder«, siger han.

Kommer det også til at ske i Danmark, hvor industrien indtil videre har været tilbageholdende med at lukke folk med handikap ind i varmen? Det kommer an på os seere, mener Steve:

»Det er op til os at bringe vores fortællinger til de rigtige mennesker. Og det er op til os at se og støtte de gode serier – og kræve flere af dem!«.

‘Ramy’ kan ses på C More. ‘The Healing Powers of Dude’ kan ses på Netflix.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af