Quentin Tarantino er en mand med mange jern i ilden. Han arbejder konsekvent på adskillige projekter sideløbende og langt fra dem alle bliver til noget – fra hans omtalte ’Kill Bill Volume 3’ til hans bud på en R-rated ’Star Trek’-film.
Således kommer det måske heller ikke som den store overraskelse, at instruktøren flirtede med tanken om at filmatisere en Marvel-tegneserie tilbage i 1990’erne, kort efter han havde fået sit gennembrud med ’Reservoir Dogs’.
I en ny episode af Amy Schumers podcast ’3 Girls, 1 Keith’ fortæller instruktøren, at han dengang drømte om at filmatisere tegneserien ’Luke Cage: Hero for Hire’, der som bekendt blev til Marvel-serien ’Luke Cage’ på Netflix mange år senere.
»Der var en gang før alt det her Marvel-lort kom ud. Det var lige efter ’Reservoir Dogs’, før ’Pulp Fiction’, og jeg legede med den her tanke om at filmatisere ’Luke Cage’. Da jeg voksede op, var jeg en stor tegneserie-samler og to af mine yndlingstegneserier var ’Luke Cage: Hero for Hire’ og siden ’Luke Cage: Power Man’ og ’Shang-Chi: Master of Kung Fu’«, siger instruktøren.
Tarantino havde sågar allerede udset sig sin hovedrolle, nemlig Laurence Fishburne, der senere i 90’erne fik sin vel nok mest ikoniske rolle som Morpheus i ’The Matrix’. Men netop det hovedrollevalg viste sig at være skæbnesvangert for hele projektet.
»Jeg var overbevist om, at Larry Fishburne ville være den perfekte mand til at spille Luke Cage. Men alle mine venner sagde: ’Det skal være Wesley Snipes’. Jeg svarede: ’Hør her, jeg kan godt lide Wesley Snipes, men Fishburne er praktisk talt Marlon Brando. Fish er the man’. Og de var sådan: ’Ja, men han skal virkelig i form. Snipes er allerede muskuløs’. Jeg svarede: ’Fuck det! Det er ikke særligt vigtigt. Fuck jer, nu har I ødelagt det hele!’«, fortæller Tarantino.
Selvom der ikke skulle meget til for at afskrække instruktøren fra sit tegneseriedrømmeprojekt, er det alligevel interessant at spekulere i, hvordan Marvel Cinematic Universe mon havde set ud, hvis Tarantino var kommet først. Instruktørens valg af netop ’Luke Cage’ giver god mening, al den stund at han altid har haft en stor fascination for blaxploitation, som han senere kultiverede i ’Jackie Brown’.