‘Peninsula’: Opfølger til ‘Train to Busan’ har større action og mindre hjerte
I en tid hvor verden ikke ligefrem går og mangler zombiefilm, er det et klart udtryk for kvalitet, at den sydkoreanske ‘Train to Busan’ fra 2016 nåede langt ud over hjemlandets grænser.
Filmen havde da et uhyre enkelt, men vellykket spin på zombiegenren, i og med den placerede det meste af handlingen på et tog. Dette greb, kombineret med stærke karakterer, var så effektivt, at vi her på sitet kaldte den en af de bedste zombiefilm i nyere tid.
Derfor kom det ikke som en overraskelse, da opfølgeren ‘Peninsula’ blev annonceret – men kan den så fylde det biograftomrum, som udskydelsen af sommerens store blockbusters har medført?
Meget lidt er ved det samme i fortsættelsen. Her er hverken noget tog (hvorfor vi desværre også går glip af titlen ‘Train 2 Busan’), eller nogle tilbageværende karakterer fra den første film. Ud over nogle vage referencer til første films begivenheder, er det i bund og grund kun designet af zombierne der er tilbage, så ‘Peninsula’ kan sagtens ses alene.
Filmen foregår fire år efter udbruddet af virussen, og hele Korea er én stor karantænezone. Et svoger-par, der ved udbruddets start nåede at flygte til Hongkong, har siden levet en ussel og fattig tilværelse. Derfor slår de til, da de får mulighed for at tage tilbage til Korea for at finde en lastvogn med 20 millioner dollars, som ingen værdi har for de tilbageværende i landet. Missionen går selvfølgelig galt, da de overraskes af zombier, svogrene skilles, og mens den ene bliver reddet af en mor og hendes hårdtslående døtre, bliver den anden fanget af en grusom flok soldater, der smider ham fluks ind i gladiatorkampe mod zombier.
Hvor ‘Train to Busan’ var fortalt stramt og fokuseret, da det meste af filmen handlede om at kæmpe sig fra kupé til kupé, er ‘Peninsula’ en mere rodet omgang.
For ikke bare følger man de to svogre, men en lang række af de karakterer, de møder, gives også deres egne handlingstråde. Persongalleriet bliver hurtigt så stort, at der ikke er tid til at gå i dybden, og kun få får mere end et enkelt karaktertræk at gøre godt med. Derfor er filmen ikke i nærheden af at kunne genskabe det centrale far-datter-forhold, der formåede at gøre den første film rørende.
Det er ellers ikke fordi ‘Peninsula’ ikke prøver: Der er adskillige scener undervejs, hvor publikum gøres opmærksom på dramatikken idet sørgelige strygere skrues op til 11, og alle karakterer græder og skriger på én gang. Det bliver aldrig rørende, men i stedet hysterisk og irriterende.
Det, der fylder mest i filmen, er heldigvis ikke dramaet, men actionscenerne, som der er rigeligt af – og som langt overgår ‘Train to Busan’ i skala. Der er lidt af det hele at komme efter: Nævekampe, jagtscener til fods og i bil, gladiatorkampe, shootouts og ikke mindst zombier i så store mængder at de bliver til bølger af rådnende kroppe. Den ene actionsekvens erstatter den næste i sådan et tempo, at de sidste 45 minutter føles som ét langt klimaks, der bliver ved med at eskalere.
Selvom scenerne hist og her præges af effekter, der ikke kan følge med Hollywood – såsom biler hvis skrog nogle gange er som gummi – er de det meste af tiden meget underholdende. Et højdepunkt er en sjaskvåd one take-gladiatorkamp, der er et stykke overlegent orkestreret kaos, som kun få actionfilm kan prale af.
En stor del af filmen foregår om natten, da zombierne er natteblinde, og billederne af det mørklagte postapokalyptiske Seoul er mere visuelt slående, end meget andet inden for genren. Det hele kulminerer til sidst, da der går ‘Fast and Furious’ i den, med en gigantisk biljagt gennem de mørke gader, der dog illumineres af store spotlys fra de bagerste biler, mens zombierne løber ind på vejen fra alle sider.
Havde karaktererne bare kunnet følge med opfindsomheden i actionscenerne, havde ‘Peninsula’ efterladt mere end et smørret smil, der langsomt forsvinder under rulleteksterne.
Kort sagt: ‘Peninsula’ er propfyldt med actionsekvenser, der er lige dele store, underholdende og visuelt spændende, men forgængerens stramme fortælling og bankende hjerte savnes.