Showrunner Noah Hawley har i de tre første forrygende sæsoner af ’Fargo’ lånt frit fra Coen-brødrenes univers til at udforme sine egne fortællelystne fabler om fatale sneboldseffekter blandt jævne folk i Minnesota. Altid med den historiske kontekst som et tyst omrids i baggrunden.
I første sæson var det midt 00’ernes Bush-æra, anden sæson 70’ernes politiske opbrud før 80’ernes Reaganisme og tredje sæson den globale finanskrise for lidt over ti år siden.
Hovedplottet i fjerde ombæring af ’Fargo’ udspiller sig mellem en italiensk og en afroamerikansk gangsterfamilie i 1950, men serien har aldrig været så direkte i dialog med sin samtid som nu. Historien om USA er rykket i forgrunden. Vel at mærke de oversetes historie.
»Jeg ønskede med denne sæson at undersøge tematisk, hvad det vil sige at være amerikaner, hvad det vil sige at være udenfor den oplevelse, og hvem der får lov til at være en del af den oplevelse. Det har aldrig været mere relevant«, understregede Noah Hawley til et virtuelt FX-pressemøde med det stærkt besatte cast på den længe ventede fjerde sæson af ’Fargo’.
Sæsonpræmieren på sæson 4 var oprindeligt sat til den 19. april. Så kom Covid-19, og produktionen blev udsat. Intet er dog så skidt, at det ikke er godt for noget. Ventetiden gav Noah Hawley mulighed for at finjustere sæsonstrukturen. 10 afsnit blev til 11.
De to sidste afsnit blev færdiggjort i starten af september. Cast og crew måtte inden gennemgå en længere forberedende træningssession og 40 siders protokol med standardiseringsorganisationen International SOS som konsulenter. Men igen: Intet er så skidt… Selv ikke en verdensomspændende pandemi, hvis du spørger Chris Rock.
»Skal jeg være helt ærlig? Pausen tillod mig at genoplade mine batterier efter otte afsnit. Jeg så et par afsnit og tænkte ’okay, der er noget at arbejde på’. Jeg ønsker ikke, at verden skal have corona, men jeg synes, de to sidste afsnit er mine bedste præstationer«, sagde Chris Rock, der spiller den Don Corleone-alfaderlige gangsterboss Loy Cannon.
Genlyd af Black Lives Matter
Rock er en del af en interessant blanding af kendte ansigter som Jason Schwartzman, Ben Whishaw, Timothy Olyphant og fremadstormende Jessie Buckley (’Chernobyl’, ’Wild Rose’, ’I’m Thinking of Ending Things’).
»Med Oraetta kunne jeg gå steder hen, jeg virkelig ikke havde været før«, fortalte irske Buckley, der med tyk Minnesota-accent spiller den farligt uforudsigelige sygeplejerske Oraetta Mayflower, som ikke sådan er lige til at placere mellem Hawleys vanlige opdeling af gode og onde karakterer.
Efter i tre sæsoner at have fulgt godhjertede politibetjente tilhører historien i sæson 4 den relativt ukendte Emyri Crutchfield, som spiller pigen Ethelrida Pearl Smutny af en sort mor og hvid far.
Det er Ethelrida, som i første afsnits lange anslag giver os en historielektion i, hvordan immigrantgrupper på skift har tilkæmpet sig magten i Kansas City. Alle drømmer de om at blive en integreret del af den amerikanske drøm. Etherilda stiller det paradoksale spørgsmål: »Hvis Amerika er en nation af immigranter, hvordan bliver du så amerikaner?«.
Et spørgsmål, der giver genlyd af de seneste måneders Black Lives Matter-protester.
»Da jeg læste manuskriptet for et år siden – længe før protesterne – var det ret kraftfuldt. Står det så stærkere nu? Ja. Det sker, når du er på det rigtige sted. Og ’Fargo’ og Noah befinder sig generelt på det rigtige sted«, fortalte Chris Rock.
Ironi uden humor er vold
Noah Hawleys serieversion af ’Fargo’ har dog hidtil også været et ganske indhyllet rum. Med et credo a la »hvordan ville Coen-brødrene gøre det?« har den eksperimenterende manuskriptforfatter nørdet ud i kunsten at fortælle en historie. Hawley har selv nævnt Coen-brødrenes ’Raising Arizona’ som inspiration til den nye sæson, mens flere anmeldere har fundet klare spor af ’Miller’s Crossing’ og ’The Hudsucker Proxy’.
Den nye sæson er med andre ord stadig Coen’sk, men den postmoderne leg med de mange sandheder har fået et klarere perspektiv, der stiler ud over fiktionens boble og ind i den nutidige alvor.
»Sidste gang handlede at dekonstruere ideen om en ’sand historie’. For hvordan kan sandhed og historie fungere sammen? Da slog det mig, at ironi uden humor blot er vold. Hvis du ser på Kafka eller Coen-brødrenes film som ’Barton Fink’, er der meget humor, men humoren føles i sig selv voldelig. Hvis du ikke giver de ironiske situationer, du sætter karaktererne i, et komisk pust, bliver det til ren horror«, forklarede Noah Hawley og fortsatte:
»De amerikanere, som er uden for den amerikanske oplevelse, bliver af Amerika pålagt byrden at skulle bevise sig selv over for amerikanerne uden en reel chance for at gøre det. Se det er en kafkask situation uden humor. Kun vold«.
’Fargo’ sæson 4 kan premiere på HBO Nordic – nyt afsnit hver uge.