Soundvenue Filmklub er præsenteret i samarbejde med Viaplay. Hver uge dykker vi dybt ned i en moderne klassiker og undersøger, om den stadig holder. Hør en dybere diskussion af ‘Clueless’ i ugens afsnit af Soundvenue Filmklub-podcasten.
Siden Hollywood i 1950’erne fik øjnene op for teenagere som en købestærk og selvstændig målgruppe, begyndte man flittigt at producere film om og for unge mennesker. Og da Amy Heckerlings ’Clueless’ udkom i 1995, var den på mange måder både kulminationen på og en hyldest til en ‘kun’ 40 år gammel kultur.
Filmen var fyldt med referencer til værker og musiknumre, der løb forud for den, og som hver især indkapsler en specifik periode i ungdomskulturen. Tag bare coverudgaven af det skelsættende 80’er-hit ’Kids in America’, der åbner ballet, eller Christian-karakteren (Justin Walker), der mest af alt ligner James Dean, som henter hovedpersonen Cher (Alicia Silverstone) i en klassisk convertible med Billie Holiday i bilradioen.
Ligesom ’Clueless’ udviste respekt til dens forgængere, formåede den dog også selv at inspirere. Ikke bare når det gjaldt efterfølgende highschool-film, men også andre popkulturelle produkter – se bare på rapper Iggy Azaleas musikvideo til 2014-hittet ’Fancy’.
Filmen har i den grad sat sine tydelige spor som en af de mest ikoniske film i genren.
For god til tv
’Clueless’ var faktisk slet ikke tænkt som en spillefilm. Oprindelig var manuskriptet et pilotafsnit til en serie ved navn ’No Worries’, men der var umiddelbart ingen, der bed på. Men efter en agent proklamerede, at idéen var for god til tv, valgte instruktør og manuskriptforfatter Amy Heckerling at gentænke den som film. Det skulle vise sig at være en god idé, og da først succesproduceren Scott Rudin udviste interesse i filmen, udbrød der en decideret budkrig i Hollywood.
Det var på samme tidspunkt, Heckerling indså, at historien mindede om en moderne udgave af Jane Austins ‘Emma’, en bog hun holdt meget af, hvilket fik stor betydning for udformningen af det endelige manuskript. Ligesom Emma har Cher så travlt med at lege Kirsten Giftekniv for andre, at hun ikke sander, at hendes eget livs kærlighed er lige for næsen af hende i form at den tidligere (!) papbror Josh (Paul Rudd).
Det var ikke første gang, Heckerling behandlede highschool-livet. Allerede i debuten ’Fast Times at Ridgemont High’ viste hun, at hun havde et helt særligt touch, når det angik portrætter af ungdommen. Begge film rummer både bidende satire og ren kærlighed til deres unge hormon-pumpende figurer uden at løfte pegefingeren.
Rent visuelt er ’Clueless’ også dødlækker at se på. Det skyldes ikke mindst de mange ikoniske, farvestrålende outfits, der pryder det unge cast, hvoraf den kun 18-årige Alicia Silverstone, der på daværende tidspunkt mest var kendt for en række Aerosmith-musikvideoer, stråler klarest. Hun er perfekt i rollen som den privilegieblinde, fashionable rigmandsdatter, som man til at starte med har virkelig svært ved at finde sympati for, men som man ender med selv at blive lidt småforelsket i.
Filmens sande styrke ligger dog i den sylespidse dialog. Få film har så mange mindeværdige oneliners og slang-begreber som ’Clueless’, og det kan derfor være svært at vælge ens favorit. Hvis jeg – ligesom Cher – blev truet med en pistol, ville jeg nok være tilbøjelig til at vælge et af filmhistoriens største burns, nemlig: »You’re a virgin, who can’t drive«, som Tai (Brittany Murphy), skolens nye pige og makeover-offer, bittert konstaterer over for den mindre seksuelt erfarne Cher, der netop har dumpet sin køreprøve.
Den svier stadig lige så meget her 25 år senere.
Vi har ligeledes spurgt jer om jeres yndlingscitater. Dem kan du høre mere om i denne uges episode af Soundvenue Filmklub-podcasten.
Det er jo en tøsefilm!
Da vi for nogle måneder siden i Soundvenue Filmklub diskuterede Lindsay Lohan-hovedværket ’Mean Girls’, blev jeg af nogle i min omgangskreds mødt med undren over, at jeg i podcast-episoden erklærede, jeg havde haft en fest med filmen og sågar havde lyst til at gense den endnu engang.
Bemærkningerne kom primært fra mænd, som ikke selv havde set den. Når jeg spurgte dem hvorfor, faldt svaret prompte: Det er jo en tøsefilm!
Det samme vil sikkert være tilfældet efter denne uges episode…
Jeg forstår selvfølgelig godt, hvad de mener, når de siger »tøsefilm« eller »chick flick«. Jeg er da heller ikke i tvivl om, hvem studiet bag filmen ser som deres kernepublikum, når jeg tager min ’Clueless’ ”Whatever!” Edition DVD ned fra hylden. Jeg medgiver, at det candyfloss-farvede cover med hjerter og bling-bling ikke ligefrem skriger videoaften med gutterne.
Men ser man gennem den beregnende markedsføring, gemmer der sig en ualmindelig vellavet og ikke mindst vanvittig morsom film fuld af 90’er-nostalgi.
Jeg begriber ikke, at vi stadig ikke er kommet videre fra idéen om, at bare fordi en film har en kvindelig hovedperson og et mere eller mindre romantisk islæt, så skal den kategoriseres som en ’chick flick’. Hvorfor ses romantik og kærlighed som temaer, der udelukkende vedrører kvinder? Jeg stemmer for at aflive begrebet omgående.
Der er absolut intet at skamme sig over, når man som mand bliver revet med af en sød og sjov kærlighedsfortælling (heller ikke når det er mellem to tidligere papsøskende). Der skal derfor lyde en kæmpe opfordring til alle – og måske især skeptiske hankønsvæsner – til totally at se eller gense ’Clueless’ i 2020.
Følg med i Soundvenue Filmklub i næste uge, hvor vi endevender den mislykkede romance i komediedramaet ’(500) Days of Summer’.