Dette er en fuldfed SPOILER-ARTIKEL for ’Loki’ afsnit 3. Har du ikke set serien endnu, kan du læse vores spoilerfri anmeldelse HER.
En opsummering af de vildeste easter-eggs i afsnit 1 finder du HER, mens vores guide til afsnit 2 er HER.
’Loki’s tredje afsnit var en markant stilistisk afstikker fra Time Variance Authority’s brune gange, idet vor antihelt og hans alter-ego fra en anden tidslinje, Sylvie (hun vil ikke kaldes Loki!), under stor tumult og lilla neonlys endte på planeten Lamentis midt under dennes dommedag.
Et perfekt sted at gemme sig fra TVA i et par timer, men knapt så fedt, hvis man ikke kan tidshoppe derfra igen inden den visse død.
Dét scenarie efterlod os naturligvis med lidt af en cliffhanger i 11. time, men det var afsnittets store plotafsløringer, der for alvor fik os til at tabe underkæben:
Ikke mere queer-bating!
Efter 11 år, 23 superheltefilm, tre Disney+-serier og et hav af kritik for manglende LGBTQ-repræsentation tog Marvel endelig springet – og lod Loki springe ud.
Tidligere i serien har vi set, at Lokis køn står angivet som ’Fluid’ på hans arrestordre hos TVA. Og da Sylvie i tredje afsnit udspurgte sin ’tvillingebror’ om, hvorvidt der havde været nogen romancer med prinsesser eller prinser i tidens løb, lød svaret uden omsvøb:
»A bit of both«.
Og så gik en queer-kærlighedsbombe ellers af på Twitter onsdag aften, hvor seriens instruktør, Kate Herron, slog fast, at det hele tiden havde været målet, at Lokis biseksualitet skulle frem i lyset:
Som tegneseriefans vil vide, er Lokis biseksualitet ikke noget nyt, og i den nordiske mytologi skifter karakteren køn og form efter forgodtbefindende. Tegnene har også været der i filmene, men det var en milepæl for Marvel at anerkende Lokis seksualitet på skærmen og bade hele afsnittet i lilla og lyserøde farver løftet direkte fra Pride-flaget for biseksualitet:
Happy Pride Month fra Marvel! Hvem skulle have troet, at vi ville nå hertil for bare et par år siden?
Loki er din nye ven på Spotify
Ligesom søsterserien ’WandaVision’ synes ’Loki’s fornemste opgave at være at kaste Marvel-troperne op i luften, én skæv popkulturel reference efter den anden. Det mindede tredje afsnit os om inden for de første sekunder, da Hayley Kiyokos inciterende elektropophit ’Demons’ spillede hen over Marvel-logoet:
»Please, forgive me, I’ve got demons in my head … «.
Under rulleteksterne fik vi Boonie Guitars mindst lige så passende antikærlighedssang ’Dark Moon’ (»Mortals have dreams of love’s perfect schemes … «), og sammen med sidste uges »temasang« ’I Need a Hero’, begynder en ’Loki’-playliste at tage form.
Lady Loki er Sylvie – og hun er ikke ond
Lady Loki vil under ingen omstændigheder kaldes Loki, men derimod Sylvie, som hun selv har valgt (tegneseriekyndige vil bide mærke i, at det er navnet på Marvel-skurkinden Enchantress, men det logiske her er, at ’Loki’ blot har blandet forskellige karaktertræk).
Sophia Di Martino spildte ingen tid i opbygningen af en interessant og karismatisk karakter, hvis fortid tydeligvis er præget af endnu mere smerte end Lokis, og selvom vi – og Loki – stadig har en million spørgsmål til hende, ved vi at:
– Hun dårligt kan huske sin biologiske mor (dén var Loki ellers meget interesseret i, eftersom han selv kun har kendt sin adoptivmor, Frigga)
– Hun har været på flugt fra TVA i evigheder, fordi hun tilsyneladende engang forbrød sig mod The Time Keepers »regler«.
– Hun har været i et langdistanceforhold med et postbud (!), men »kun for at holde sig selv kørende«.
– Hun slås akkurat ligesom Loki – scenen, hvor hun brugte sin ’hjelm’ til at slå en modstander spejlede Lokis moves i ’Thor: Ragnarok’ 1:1.
– Hun er ikke ond, men derimod en potentiel frihedskæmper (jep, vi kaldte den i sidste uge. Just sayin’).
Vi glæder os allerede til at lære variant-rebellen endnu bedre at kende over de resterende tre afsnit.
»Kærlighed er en usynlig dolk«
Loki er en »big metaphor guy«, som Mobius siger. I sidste uge var Mobius’ salat stand-in for Asgårds ødelæggelse, og i denne mente Guden af Narrestreger for et øjeblik at have løst gåden om, hvad kærlighed er ved at sammenligne den med en usynlig dolk. Ovenpå en hel del champagne vel at mærke:
Sylvie var mildest talt ikke imponeret, men selvom dolk-metaforen var rimelig klæg i en kærlighedssammenhæng (sorry, Loki) havde den mere mening end som så: Scenen var nemlig en direkte reference til Shakespeares ’Macbeth’:
»Is this a dagger which I see before me, the handle toward my hand? Come, let me clutch thee. I have thee not, and yet I see thee still«.
Tom Hiddleston er stor Shakespeare-fan og teaterveteran, så det er ret sandsynligt, at han har haft en finger med i spillet her.
Loki dyrker sine nordiske rødder
Der var dårligt et øje tørt herude i stuerne, da Loki sang en sang på sit modersprog: En version af oldnorsk, så man som dansker næsten forstod hver en strofe (»æblehave« var alligevel ikke ord, vi nogensinde havde troet, vi skulle høre Loki ytre).
»You’re drunk«, hvæsede Sylvie, og Loki rettede hende: »I’m not drunk. But I’m full. Very full« – et ret sjovt ordspil over, at »drunk« her i norden selvfølgelig oversættes til »fuld«.
TVA’s fede løgn nr. 1: The Time Keepers holder god ro og orden
Loki havde fuldstændig ret, da han i første afsnit highlightede det komplet absurde i, at tre »rum-øgler« skalter og valter med alle eksistensers skæbner. Vi har sagt det før, og vi siger det igen: Ned med bureaukratiet!
Sandheden om Mobius’ jetski
I sidste uge lagde vi hovedet på blokken og forudså, at Mobius er ’Loki’s version af en Blade Runner – en variant-jæger der ikke ved, at han selv er en variant. Den teori bekræftede Sylvie i afsnit 3: Alle TVA’s medarbejdere er varianter, der engang levede mere eller mindre normale liv på jorden.
Det er selvfølgelig derfor, Mobius har en dyb kærlighed til jetski og start-90’erne og derfor, manden ikke kan huske, hvor længe han har været hos TVA. Loki skal tids nok fortælle Mobius sandheden, men vi er bekymrede for, om vores favorit-TVA-analytiker kan klare at få revet tæppet væk under sig.
TVA’s fede løgn nr. 2: »Du er født til at skabe død og ødelæggelse«
Mobius smed en spand koldt vand i hovedet på Loki i første afsnit, da han slog fast, at Lokis skæbne er at skabe død og ødelæggelse, så andre omkring ham kan blive de bedste versioner af sig selv (læs: The Avengers).
Tidsmæssigt blev seriens Loki samlet op af TVA lige efter slaget i New York i 2012, der skildres i den første ’Avengers’-film. Heri er Loki pænt skurkagtig, men har man set de efterfølgende Marvel-film ved man, at det faktisk er sidste gang, Loki optræder som reelt ond-ond:
I ‘Thor: Ragnarok’ giver han den sågar som all-out helt i finalen, og i ’Avengers: Infinity War’ dør han for at redde Thor.
Men, men: Dén personlige udvikling har ’Loki’s Loki ikke oplevet endnu. Og derfor er det også nemmere for Mobius at overbevise guden om, at han er en kronisk skurk, der lige så godt kan samarbejde med TVA, fordi han i sin egen tidslinje ikke har noget ærværdigt at leve for.
Not cool, Mobius.
Som løgnhalsen over dem alle burde Loki måske nok have lugtet lunten, men heldigvis er han nu godt på vej til at opdage sine mere noble sider.
Blæret one-shot i ’Blade Runner’-by
De sidste minutter i afsnit 3 var ét langt, lækkert one-shot af Loki og Sylvie, der stæsede rundt i Lamentis’ hovedstad, mens bygninger styrtede i grus og meteorer regnede om ørerne på dem. Der var Blade Runner-vibes for alle pengene i den blålige, steampunk-inspirerede fremtidsby med de blinkende neonlys, og tempoet slog en neglebidende stemning an.
Lokis kræfter: Plothul eller evolution?
Under det vilde ridt rundt i gaderne stopper Loki med sin magi et halvt højhus (eller lignende) fra at ramle ned over ham selv og Sylvie.
Say what?
Hvis Loki altid har gemt på den slags kræfter, hvorfor filan angreb han så Thanos med en bittelille smørkniv i ’Infinity War’? Kunne han ikke have kylet skurken langt pokker i vold, inden Thanos kunne nå at kvæle livet ud af ham?
En forklaring kan være, at Lokis kræfter lige nu vokser hastigt, i takt med at han lærer sig selv bedre at kende.
I ’Thor: Ragnarok’ erfarede Thor ligeledes under hårdt pres, at han slet ikke behøver Mjølner for at skabe lyn og torden. Måske Loki også altid har haft de enorme kræfter i sig, men aldrig indset det, fordi han har forladt sig på diverse gadgets a la Tessaracten.
Ugens konklusion: Marvel kører damage control på fuldt blus
Ovenpå kritikken af manglende racediversitet og LGBTQ-repræsentation i superhelteuniversets forreste geled har Marvels første tre Disney+-serier sat turbo på udviklingen:
’WandaVision’ gav os den første sorte kvindelige superhelt i MCU-regi (Teyonah Parris som Monica Rambeau), ’The Falcon and the Winter Soldier’ præsenterede den første sorte Captain America (Anothny Mackie), og Loki er sprunget ud i ’Loki’.
Var man en glasset-er-halvt-tomt-type, kunne man øffe over, at det har taget så lang tid, og at MCU trods alt endnu ikke har ladet repræsentationen skinne igennem i filmproduktionerne – hvor afhængigheden af det kinesiske biografmarked er stor.
Dén type vælger vi for kærlighedens skyld ikke at være i dag. Og skåler derfor sammen med Loki for Marvels nyfundne moralske ansvar.
»Another!«, som det hedder sig i Asgård.