Ugens fedt, fedt, fedt
I ugens afsnit er vi rykket ud af byen, fordi Frank skal agere midltertidig forstander på Hingebjerg Højskole, hvor han er tidligere elev. Et sceneskift, der er forfriskende oven på seks afsnit, der alle mere eller mindre har udfoldet sig inden for Frederiksberg Kommunes grænser.
Ligesom i afsnit som ’Hejsan Sverige’ og ’Falsk lorte alarm’ er de nye settings med til at skabe fin variation over sæsonen. Samtidig bliver vi præsenteret for flere nye, spændende cameos, som blandt andre tæller belærende Skriver-Bjarne, stolte Waage Sandø og ikke mindst skrappe Hanne-Vibeke Holst.
Franks interne kamp med den arrogante underviser Skriver-Bjarne om at blive forstander er afsnittets højdepunkt. Allerede fra første scene går de skævt af hinanden, da Frank enerådigt insisterer på at hente gæsteunderviseren Hanne-Vibeke Holst på stationen, fordi »enten er man forstander, ellers er man ikke forstander«.
Det blæser Bjarne naturligvis højt og helligt på, idet han udspekuleret sørger for konstant at være et skridt foran Frank, der har travlt med at rette op på den endeløse strøm af problemer, som møder ham.
Deres stridigheder kulminerer, da Frank i al fortrolighed fortæller den sygemeldte forstander Jørgen, at han anser Bjarne for at være fuldstændig uegnet til at overtage den fornemme post. Bedst som Frank slår fast, at han faktisk slet ikke kan lide Bjarne, opdager han til sin store forskrækkelse at selv samme person sidder overlegent og tilbagetrukket i det mørklagte lokale – formentlig i fuld færd med at fedte sig ind på Jørgen.
Ugens spildte potentiale
I sidste uge ærgrede vi os over, at Franks børn Fie og Malte ikke blev aktivt udnyttet i afsnittet.
Det samme gør sig gældende med de unge højskoleelever, der i ugens afsnit træder kedeligt meget i baggrunden, mens fremstillingen af dem som irritable og krænkelsesparate teenagere bliver en tand for stereotyp.
Der ligger et stort potentiale i at lade boomer-Frank komme i karambolage med den politisk korrekte ungdomsgeneration, men fordi der bliver skøjtet alt for let henover nuancerne i konflikten, føres det aldrig til mere end et par halvslappe scener, hvor der ikke er meget på spil.
Dertil er dickpic-upseren et lidt for billigt trick. Hvor sms-forvekslingen med Jarl i ’God jul, Frank’ var helt tilpas upassende og samtidig realistisk, bliver det her en anelse for ubelejligt og derfor utroværdigt.
Hvem i alverden sender et dickpic uden lige at dobbelttjekke modtageren?
Ugens udtryk
En af de bedste måder, hvorpå et ’Klovn’-afsnit kan gøre sig bemærket, er ved at efterlade publikum med et referencevenligt citat eller udtryk som »fissetrumf« og »White House Potential«.
I denne uge bliver vi præsenteret for, hvad Casper kalder »en hård fisse-brexit«, som betyder, at man, modsat en »soft fisse-brexit«, afslutter en romantisk relation brat ved at give den anden part skylden og derefter cutte kontakten – altså et klassisk clean cut.
Caspers hårde fisse-brexit falder – forståeligt nok – ikke i god jord hos underviseren Gitte, der kvitterer med at ydmyge Casper godt og grundigt foran hele højskolen, inklusive naive Fnug.
Som sædvanlig bliver han reddet på målstregen – og denne gang af ingen ringere end Waage Sandø, som selvmodsigende viser sig at være lidt af en »luder«, da han til sidst bliver spist af med tusind kroner for at tage røven på Fnug.
Ugens gæstekarakter
Mias litteratureventyr når nye højder i afsnittet, hvor hun er blevet fornem forstanderfrue. Her gør hun sig håb om at blive opdaget som talentfuld forfatter af ugens mest bemærkelsesværdige gæstekarakter: Hanne-Vibeke Holst.
I stedet for at aflevere sin novelle, ’Den sorte elsker’, direkte til Holst vedlægges Mias værk som en elevaflevering, som Hanne-Vibeke kommer i besiddelse af i forbindelse med sin gæsteforelæsning.
På en og samme tid er det hjerteskærende og hyldende morsomt, da Holst på antipædagogisk vis fremhæver ’Den sorte elsker’ med ordene: »Det er godt at undervise i noget, der er dårligt. Det kan man lære meget af«.
Og genialt er det, da hun – uvidende om, at Mia er kvinden bag værket – tværer sin manglende begejstring for »den sindssygt dårligt skrevne« novelle ud i hovedet på Mia. Og dertil kommer Franks chok over, at novellen handler om »en træt, dansk husmor, der trænger til at få lidt lækker sex«.
Giver det stof til eftertanke, Frank?
Ugens facit
Det er tiltrængt med en lille getaway i sæsonens næstsidste afsnit, der indeholder flere originale cameos, som på mange måder bærer afsnittet.
Samtidig er det herligt for en gangs skyld at se Casper på dybt vand som resultat af Franks evige tendens til at trække ham med i faldet, når han selv står i lort til halsen.
Med det sagt står afsnittet ikke lige så skarpt som sæsonens højdepunkter ’Min bedste ven’, ’Balling og Bahs’ og ’Falsk Pykker Alarm’. Og man savner en tåkrummende scene, der for alvor fejer benene væk under én.