Har du tilbragt bare en smule tid med en streamingtjeneste på det seneste, er der en pænt stor chance for, at du er stødt ind i Fred Hechinger.
Den 21-årige skuespiller har nemlig været her, der og alle vegne. Han var anmassende nabodreng i Amy Adams-filmen ’Kvinden i vinduet’, slavejægeren Arnold Ridgeway i et krævende flashback-afsnit i Barry Jenkins’ ’The Underground Railroad’, en fast bestanddel af Netflix’ ’Fear Street’-trilogi, Tom Hanks’ sympatiske sidekick John Calley i ’News of the World’ og på cruise med Meryl Streep i Steven Soderberghs ’Let Them All Talk’.
Mange vil dog nok først have lagt alvorligt mærke til ham hen over sommeren, hvor han har haft en stigende vægtig birolle i HBO-hittet ’The White Lotus’.
Her spiller han den mobilafhængige lillebror Quinn i familien Mossbacher, der under ferien på luksusresortet på Hawaii kronisk mobbes af sin storesøster, som tvinger ham til at sove i et diminutivt køkken uden vinduer, fordi hun og veninden ikke gider se på ham wanke hele tiden.
Og det er her, hans talent skinner hidtil klarest.
I flere af hans tidligere roller er han nemlig blevet castet i retning af den underlige outsidersnegl af en psykopatteenager, der under den lidt akavet bøvede fremtoning gemmer på et forkvaklet mørke. Roller af den slags, folk som Caleb Landry Jones eller Barry Keoughan også er blevet castet til at spille, men det står nu klart, at Hechinger har en mere naturlig indbydende varme over sig end de to.
Flere af trækkene går igen i rollen som Quinn i ’The White Lotus’, der også er kuet, retningsløs og introvert (en helt almindelig teenager med andre ord).
Men i løbet af de seks afsnit får Hechinger mulighed for at åbne karakteren op, og fra at være en underholdende, men lavmælt bifigur er det pludselig ham, der får seriens sidste scene, når han stikker af fra lufthavnen for at indtage sin plads i hokule´a-båden med de veltrænede lokale unge mænd, han har lært at kende. »Jeg vil leve«, som han siger på restauranten aftenen før i sin pludselige eksistentielle opvågning fra sit søvngængeragtige liv, der er blevet punkteret, efter hans telefon er druknet i bølgerne.
Som vi lærer ham at kende – eller nej, som han lærer sig selv at kende – er Quinn svær at stå for: naiv og goofy, men også urimeligt trådt under fode af sin dominerende storesøster og forældre, der ikke forstår ham. På sin vis et billede på en ugidelig ung hvid mand, men i sidste ende mere åben over for verdens forskellighed end resten af hans familie, der har mere i munden end i deres handlinger. Han finder sin egen vej, og Hechinger giver ham lune og menneskelighed.
Hechinger er ud af en mediefamilie – hans mor er foto-redaktør, hans far journalist (ligesom hans farfar), og tidligt blev han selv sat i scene som barnereporter, som her, hvor han som 12-årig og meget nuttet i 2012 interviewer Andrew Garfield om den dengang nye Spiderman-film:
Medieoptrædenerne til trods beskriver han i et interview med Vulture, at han var et ensomt barn, og netop følelsen af ensomhed eller afsondrethed er til stede i mange af hans skæve karakterer.
Han er trænet i improvisationsteater, og han filmdebuterede som den øretæveindbydende knægt Trevor i Bo Burnhams ’Eight Grade’, hvor han med sin karakteristiske stemme og polemiske argumentationsform stjæler billedet.
Hechinger har endnu en stor tv-rolle på tegnebrættet, nemlig som pornoskaberen Seth Warshavsky i den kommende serie om Pamela Andersons sex-tape, ’Pam & Tommy’. Og så har han i øvrigt allerede instrueret sin første musikvideo for kunstneren Samia.
Konturerne tegner sig til en af de mest spændende unge skuespillere i en ny generation. Hvad kan det ikke blive til.
’The White Lotus’ kan ses på HBO Nordic.