’Nisser’: Ny dansk horrorserie på Netflix bør blive en juletradition i sig selv
Gaderne er allerede ved at blive inficeret af alskens julegejl: Guirlander, hjerter, julemænd og de små røde sataner – nisserne.
Knapt nok er Halloween overstået, før de første memes med Mariah Carey og hendes ’All I Want for Christmas’-sang begynder at poppe op i ens feed med nedtællingen til den uundgåelige dommedag.
Jeg hader skam ikke julen – kun den tiltagende groteske optakt.
Men så er det heldigt, at der findes en helt speciel sæsonbetinget genre til horrornørder som mig.
Julegyset er en pudsig størrelse, hvor der ofte er et element af glimt i øjet, fordi der leges med en ellers prober og uskyldig højtid. I ’Gremlins’, som ellers er mere komedie end horror, løber det alligevel koldt ned ad ryggen på én, da Kate fortæller Billy og mogwaien Gizmo om, hvordan hendes far mistede livet, da han forsøgte at kravle ned igennem en skorsten for at overraske dem.
Netop ’Gremlins’ – og andre sjælebeslægtede film fra Amblin-studiet – virker til at have været hovedinspiration til den nye danske Netflix-serie ’Nisser’.
Josefine (Sonja Sofie Engberg Steen) og hendes familie er taget til den lille ø Aarmandsø for at holde jul, langt væk fra storbyens hektiske liv.
Velkomsten fra de lokale er dog ikke ligefrem i juletidens ånd.
På vej til sommerhuset, hvor de skal bo, rammer deres bil et eller andet, som efterlader en blå væske på kofangeren og fortsætter ind i det høje græs, der leder op til et massivt altomkransende hegn.
Hegnet får de en kontant besked om at holde sig fra af Møller (en herlig intens og gnaven Rasmus Hammerich), en af de lokale. Han og andre agerer nærmest vagtkorps omkring det dystre indelukkede, der mest af alt ligner en miniatureudgave af T-Rex-indhegningen fra ’Jurassic Park’ (endnu en Amblin-film).
For at gøre en lang historie kort: Inde bag ved lever nisserne. Ikke de cute julenisser, men de brutale skovnisser, der bliver skildret som glubske rovdyr, og hvis livret er friskt ko- eller menneskekød. Og de nytilkomne storbyboere skaber selvfølgelig kaos, så det bliver en kamp at holde nisserne fra at slippe løs og æde alt og alle.
Stemningen bliver effektivt sat i løbet af seriens første fem minutter, da vi ser Møller trække en ko midt ud i skoven, hvor den bliver bundet til en pæl – tænk geden i ’Jurassic Park’ – og vi derefter hører, hvordan den bliver fortæret levende.
Inspirationskilderne er ikke til at tage fejl af, men ’Nisser’ står også på egne ben. Josefine finder en lille ung-nisse, der muligvis er den mest bedårende skabning i streamingland siden Baby Yoda.
Kombinationen af special-effects-guru Per Kappers fremragende dukkearbejde og CGI bringer liv til både Kee-ko, som Josefine kalder den charmerende lille skabning, og de mere blodtørstige nisser.
Efterhånden som de seks afsnit skrider frem, kridtes baggrundshistorien op. Ikke alt rammer plet, og genrenørder vil nikke genkendende til det meste fra andre film og serier.
Men serieskaber og hovedforfatter Stefan Jaworski mikser det hele sammen til en vanvittigt underholdende omgang creature-horror. Og det er en lille genistreg er at holde afsnittene kort og koncist på cirka 25 minutter. De bevæger sig i raskt tempo, og før man har set sig om, er hele sæsonen slugt hurtigere end en burgermenu 1. januar.
Sonja Sofie Engberg Steen er glimrende som den nysgerrige Josefine med hjertet på rette sted. Der er lidt ’E.T.’ over hende og Kee-kos forhold – hvis altså rumvæsenets forældre havde en forkærlighed for menneskekød.
’Nisser’ er en skarp lille horror-adventsgave med en solid dosis sort humor. Fremover kommer den til at være fast inventar på december-watchlisten sammen med ’Krampus’, ’Gremlins’ og ’Black Christmas’.
It’s the most wonderful time of the year!
Kort sagt:
’Nisser’ er en bingeværdig lille monsterserie med virkelig gode effekter og den mest nuttede skabning siden Baby Yoda. Den bør blive en juletradition i sig selv.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.