Åbn så de biografer: Ringeagtelsen af landets filmtempler kan få langsigtede konsekvenser

Mens biograferne stadig venter svar på, om de må åbne på mandag, forstår politikerne tilsyneladende ikke, hvilken foruroligende udvikling de er med til at forstærke, skriver Soundvenues filmredaktør.
Åbn så de biografer: Ringeagtelsen af landets filmtempler kan få langsigtede konsekvenser
'The Matrix Resurrections' gik direkte på streaming, efter biograferne måtte lukke over julen. (Foto: Warner Media)

KOMMENTAR. På søndag – om fem dage – udløber coronarestriktionerne for kulturlivet, heriblandt biograferne.

Men de ved endnu ikke, om de må åbne. Og man forstår godt, at de har det omtrent som Howard Beale i klassikeren ’Network’:

For mens biograferne som resten af Danmark tog det med oprejst pande og pænt samfundssind, da de måtte holde lukket de første fem måneder af 2021, er frustrationerne boblet anderledes op til overfladen efter nedlukningen siden 18. december. Med debatindlæg, Facebook-opslag og medieoptrædener har biografejere givet udtryk for deres ublu følelse af uretfærdighed.

Med rette. For dels er det en nærmest provokerende ringeagtelse af kulturen, når man må drikke shots over kors i Gothersgade til klokken 22, men ikke sidde frontvendt med afstand til ’House of Gucci’ hverken klokken 10, 12 eller 20.

Dels – som biografejere flittigt har fremført de seneste uger – er der ikke sporet nogen smittetilfælde tilbage til biografsalene, hvor den gode udluftning og den relativt lille interaktion tilsyneladende gør en positiv forskel.

Biograferne efterspørger med rette en fornuftig videnskabelig begrundelse for, at netop de skal holde lukket. Ikke engang kulturministeren kan give et fornuftigt svar. Det tætteste, vi kommer på en forklaring, er en henvisning til det samlede smittetryk, hvor mange bække små bliver til færre indlagte på hospitalernes akutafdelinger.

Men hvordan man end vender og drejer det, er det en prioritering, en politisk afvejning af betydning for samfundet, hvilke bække man udtørrer, og særligt i den aktuelle nedlukning har man sendt et entydigt vink med en vognstang om, at håndbold og hverdagsdruk er vigtigere for vores fælles velvære end de kulturelle oplevelser.

En presset filmkultur

Biograferne har været særligt hårdt ramt i denne ombæring, da nedlukningen fandt sted over julen, en højtid for billetlugerne.

Det er her, en stor del af årets omsætning skal hentes ind. Og selvom biograferne delvist kompenseres for nogle af deres faste udgifter, er der ingen kompensation for de penge, de skulle have tjent i den nedlukkede periode, og som skulle bruges til at investere i flotte biografer og – for de distributører, hvis film samler støv på hylderne – gode film fremover.

Konsekvensen af, at biograferne har holdt lukket i halvdelen af det seneste år, er voldsom nu og her, men hvad politikerne næppe indser er, at de langsigtede konsekvenser kan vise sig at være endnu værre.

For ganske vist var der efter første nedlukning en genåbningens forventningsglæde, hvilket resulterede i imponerende billetsalg til film som ’No Time to Die’ og ’Ternet Ninja 2’. Men der er en reel risiko for, at biograferne kommer til at indtage en mere perifer plads i danskernes bevidsthed de kommende år, fordi biograflukningerne er faldet sammen med en anden, mere generel udvikling:

Filmkulturen er overordnet set trængt til side af serie- og streamingkulturen, der i højere grad sætter dagsordenen. Og i løbet af corona har streamingtjenester som HBO Max og Disney+ desuden udnyttet chancen til at lade premierefilm udkomme hurtigere på dere platforme.

Find en anden sorteper

Der er ingen grund til at lade, som om det ikke gør en forskel for forbrugerne, når en Oscar-kandiderende film som ’King Richard’, der fik biografpremiere så sent som i november, nu allerede er dukket op på HBO Max, når Disney-baskeren ’Encanto’ er på Disney+ kort efter biografpremieren, eller når den nye Matrix-film ryger direkte på lejetjenester.

Det er dyrt og på sin vis også besværligt at gå i biografen i forhold til at udnytte sit allerede betalte, relativt billige abonnement hjemme i stuen, og jeg har svært ved at forestille mig andet, end at det samlede antal biografbesøg vil falde de kommende år.

Eller i hvert fald: Billetsalget vil i endnu højere grad end i dag samle sig omkring de titler, som alle taler om, eller som bare skal opleves på det store lærred – a la ’Druk’, ’Parasite’, ’Dune’ eller den nye ’Spider-Man’ – mens mellemfilmene vil få tiltagende trange kår. Tager man de rigtigt sortsynede briller på, kan mange få det forhold til biograferne, som mange i dag har til teateret: Det er noget, man kun gør en til to gange om året – en særligt eksklusiv oplevelse forbeholdt en særlig aften ude.

Det er den udvikling, politikerne trasker ned i og er ærgerligt med til at forstærke, når de sjofler biograferne, som de gør i disse uger. Ærgerlig, fordi biografen unægtelig stadig er det bedste sted at opleve en film, fordi vi stadig har brug for det fællesskab, biograferne tilbyder, og fordi biografernes indtægter stadig er en hjørnesten i, at vi overhovedet kan finansiere dansk film også fremover.

Først på fredag mødes politikerne for at drøfte, om kulturlivets restriktioner skal ophøre eller ej. Altså to dage inden de i givet fald skal slå dørene op – i sig selv en himmelråbende mangel på respekt.

Mener man stadig, at det er nødvendigt med nedlukninger for at holde omikron i ave, bør man finde en anden sorteper. Biograferne har lidt nok. Giv dem nu en chance for at bevise, at de også i fremtiden har en plads som populærkulturens højborg.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af