Selvom der kommer nye film på streamingtjenesterne hver dag, og der kommer adskillige nye film i biograferne hver uge (nu hvor de er åbne!), er der stadig mange perler, vi går glip af herhjemme:
Film, som har høstet store roser på festivaler og har imponeret de internationale anmeldere, men som hverken distributører eller tjenester har ment, der ligger en god forretning i – eller som de blot har overset.
Her slår vi derfor et slag for, at disse to håndfulde film, der har skabt hype i udlandet over det seneste år, får en chance herhjemme. Vi vil simpelthen så gerne se dem.
1. ‘Mogul Mowgli’
Sideløbende med sin succesfulde skuespilkarriere har Riz Ahmed rappet under kunstnernavnet Riz MC. Han har nu sammen med debutanten Bassam Tariq skrevet ’Mogul Mowgli’, hvor han spiller den britisk-pakistanske rapper Zed.
Zed kæmper med fordommene om at være muslim og have pakistansk baggrund, hvilket også bliver emnet for hans musik. Før en tour diagnosticeres han med en autoimmunsygdom, som gør ham ude af stand til at stå op. På den måde virker filmen næsten som en spirituel efterfølger til ’Sound of Metal’, hvor Ahmed spillede en trommeslager, der mistede hørelsen.
Ahmeds skuespil har ifølge New York Times »knusende troværdighed«, som kombineret med den magiske realisme går op i en højere enhed.
2. ’Nine Days’
Præmissen i den brasilianske filmskaber Edson Odas alternative sci-fi-film er i sig selv besnærende: Manden Will (Winston Duke fra ’Black Panther’ og ’Us’) overvåger fra sit hus midt i ørkenen en række mennesker for at finde ud af, hvem der er bedst egnet til at være nyfødte menneskers sjæle.
Filmen beskrives som overraskende og stemningsfuld – og det kan anbefales allerede nu at lytte til Antonio Pintos atmosfæriske score på Spotify.
»Det er ikke bare kreativt. Det er ikke bare fantasifuldt. ’Nine Days’ er den slags originale filmkunst, som der er langt mellem i disse tider«, skrev The Playlist i deres anmeldelse til topkarakter.
Også kapaciteter som Benedict Wong, Zazie Beetz, Bill Skarsgård og Tony Hale er på rollelisten.
3. ’Mass’
På Film Twitter finder man en hel del mennesker, der prøver at skubbe især skuespillerne i Fran Kranz’ debut ’Mass’ ind i årets Oscar-kapløb – og måske har Ann Dowd (kendt fra blandt andet ’The Handmaid’s Tale’) faktisk en chance.
Filmen handler om to par, der står på hver deres side af en tragedie for år tilbage: Jay og Gails søn blev dræbt af en skoleskyder. Reed og Lindas søn var skoleskyderen. Og nu indvilliger de i at mødes.
Ud over Dowd ses Jason Isaacs, Reed Birney og Martha Plimpton i de bærende roller, i hvad der lyder som et knugende familiedrama af højeste karat. ’Mass’ er smertefuld at se, men også dybt fængslende«, skrev Ann Hornaday i sin begejstrede anmeldelse i ’The Washington Post’.
4. ’Identifying Features’
Og vi bliver på sjælerystende grund. Moren Magdalena har ikke hørt fra sin søn, efter han tog turen fra Mexico til USA for at finde arbejde – og hun nu prøver hun desperat at finde ud af, hvad der er sket med ham.
Det er udgangspunktet for Fernanda Valadez’ debutfilm, der af Los Angeles Times bliver beskrevet som »hypnotisk og hjerteskærende«, og som var en af sidste års absolutte favoritfilm for Josh Larson fra Filmspotting-podcasten. Han sammenligner den med fremragende film som ’Winter’s Bone’ og ’Never Rarely Sometimes Always’, og den oplevelse vil vi altså ikke snydes for herhjemme.
5. ’Test Pattern’
Den sorte kvinde Renesha og den hvide mand Evan forelsker sig, men deres forhold bliver sat på prøve, da Renesha bliver bedøvet og voldtaget – og hun og Evan har meget forskellige ideer om, hvordan de skal håndtere det.
Shatara Michelle Fords debutfilm går i kødet på svære aktuelle diskussioner forbundet til race, køn og systemets manglende retfærdighed.
»Filmen er en slående imponerende debut, der blander farve, lyd og fortælling for at skabe et intrikat følelsesmæssigt tapet«, skrev The Hollywood Reporter i deres anmeldelse, mens New York Times slog fast, at ’Test Pattern’ »opnår meget med meget lidt«.
6. ‘The Novice’
Den tidligere lyddesigner på film som ’Whiplash’ og ’Justice League’ Lauren Hadaway springer ud som instruktør med en film, der kombinerer psykologisk drama og sportsfortælling med historien om en førsteårs-universitetsstuderende, der vil gøre alt for at få et sæde på den bedste båd på skolens roningshold.
Isabelle Furhman skulle være lidt af en breakout-stjerne i hovedrollen, og The Playlist skrev i deres anmeldelse med topkararakteren A:
»Ja, den er en hjerteskærende, men filmfans vil også finde den opløftende. Det er den kunstneriske pendant til at se en veltrænet underdog krydse målstregen ved hendes første store løb«.
7. ‘Happening’
I samme tråd som mesterlige abortfilm som ‘4 måneder, 3 uger, 2 dage’ og ’Never Sometimes Rarely Always’ kommer Audrey Diwans franske film, der vandt Guldløven i Venedig – en af årets største filmpriser – men endnu ikke står til dansk biografpremiere.
Filmen handler om den unge Anne, der bliver gravid i 60’ernes Frankrig, hvor abort er illegalt, og at barn betyder, at hun ikke kan studere. Vores udsendte fra Venedig, Jakob Freudendal, beskrev den som »en barsk film til tiden med nogle uafrystelige scener, hvor Anne forsøger at fremkalde en abort«.
Diwans anden film blev fravalgt som Frankrigs Oscar-kandidat – valget faldt i stedet på den kontroversielle ’Titane’, der ikke klarede cuttet til shortlisten på 15 film i kategorien Bedste Internationale Film, og mange mente, at ’Happening’ havde været et bedre bud. Vi er uanset hvad spændte på at se den.
8. ‘Censor’
I midt-80’ernes Storbritannien arbejder den skrappe censor Enid Baines (Niamh Algar) med at klassificere voldelige film, også kaledet video nasties, som i den tid var omdrejningspunkt for meget kontrovers, da de blev beskyldt for at skabe mange af tidens kriminalitetsproblemer.
Enid bliver optaget af horror-instruktøren Frederick Norths (Adrian Schiller) filmografi, efter hovedrollen i en af hans tidligere film lader til at være spillet af Enids søster, som forsvandt, da de var børn. Virkelighed og fiktion blandes sammen, i takt med Enids fascination af Norths makabre film vokser.
Walisiske Prano Bailey-Bond slår stærkt igennem med denne meta-horror-spillefilmdebut, som The Guardian sammenligner med både Wes Craven og David Cronenberg og kalder »en strålende eventyrlysten filmdebut fra en knivskarp filmskaber«.
9. ‘Faya Dayi’
Ifølge etiopiske legender blev det euforiserende blad fra khat-busken fundet i søgen efter udødelighed. I dag er planten Etiopiens mest lukrative afgrøde, og det lægger en skygge over landet.
’Faya Dayi’ går ikke i dybden med fakta om farerne ved det euforiserende blad, men præsenterer en række kunstneriske tableauer af nogle af de skæbner, stoffet har ramt. Som unge Mohammed, der, modsat sine fars generation, ikke ser en fremtid i regionen og overvejer at flygte til Saudi-Arabien, hvor hans mor efter sigende bor.
Dokumentaristen Jessica Beshir har selv filmet ’Faya Dayi’, som i The Hollywood Reporter beskrives som »hypnotisk smuk«, men til tider også »distraherende kunstnerisk«. Uanset hvad lyder det som en interessant og særegen oplevelse.
10. ‘Belle’
‘Skønheden og udyret’ møder VR, når den generte teenager Suzu melder sig ind i ’U’, Mamoru Hosadas svar på metaverset, og påtager sig personaen af popprinsessen Belle. I VR-universet smider hun sine usikkerheder og bliver efterhånden den mest populære sanger blandt de fem milliarder brugere.
Efter en af hendes koncerter crashes af den mystiske rebel The Dragon, bliver hun hurtigt betaget af hans interne stridigheder, hvilket sætter hende op imod den selvudnævnte heltegruppe The justices.
’Belle’ skifter mellem klassisk japansk animation og computergrafik for at signalere skellet mellem den virkelige verden og ’U’. Robert Daniels fra rogerebert.com skriver, at »den fængslende animation og den potente meditation over fysisk og psykisk traume giver ’Belle’ en smertende, blid ånd, der er værd at opleve«.