’Joe vs. Carole’: Selv ikke et veloplagt cast kan redde ’Tiger King’-fiktionsserie
Jeg kan ikke være den eneste, der tænker: Behøver vi koge mere suppe på Netflix’ verdensplage af en forskruet dokumentarserie, ’Tiger King’?
Serien om zooejeren Joe Exotic og dyrerettighedsforkæmperen Carole Baskin og deres dertilhørende slæng af skæve eksistenser, der blev den ultimative eskapisme under pandemien.
Allerede med seriens håbløse anden sæson stod det dog klart, at vi på ingen måde har brug for en ny ’Tiger King’.
Alligevel var jeg spændt på at se serien ’Joe vs. Carole’ – en otte afsnit lang fiktionalisering af alle de skøre historier, vi hørte om i ’Tiger King’ og fik glimt af gennem videooptagelser og Facebook-livestreams fra Joes kanaler.
Især fordi jeg selv knuselskede første sæson af ’Tiger King’, der i sidste ende fik mig til at elske de skrupskøre karakterer og skraldgrine af den syndflod af memes, der landede efter premieren – i hvert fald indtil den rædderlige anden sæson fastslog, at der ikke længere er meget at grine af i ’Tiger King’-universet.
’Joe vs. Carole’ følger Carole Baskin (Kate McKinnon fra ’Saturday Night Live’), ejeren af Big Cat Rescue, hvis mission er at redde de hundredevis af tigere, løver, rødloser osv., som bliver forsømt og udnyttet af private ejere.
Hun ser sig hurtigt vred på den outrerede dyrekonge Joe Exotic (John Cameron Mitchell), der turnerer landet med shows, hvor besøgende kan holde en tigerunge for 20 dollars. Da Carole sætter en stopper for Joes indkomst, ser han rødt og gør det til sin mission at stoppe Carole Baskins forsøg på at forpurre hans levebrød – koste hvad det vil.
Serien dykker altså ned i kampens hede, men skildrer også Carole og Joes fortid og alt det, der formede og førte dem hen mod et liv i de store kattes vold: den ene for at redde dem, den anden for at profitere på dem.
Det står hurtigt klart, at Carole vækker Joes angst for at føle sig trådt på og udstødt på grund af sin seksualitet, mens Joes mishandling af katte minder hende om den uskyld, hun selv mistede i flere mislykkede og indimellem voldelige, forhold.
Castet er rimelig inciterende: Hylende morsomme Kate McKinnon som Carole Baskin? Den blødsødne Kyle MacLachlan som hendes mand Howard Baskin i snor (hvem kan glemme det billede)? Den følsomme og musikalske John Cameron Mitchell som Joe Exotic?
Det fungerer på papiret og gør det også i serien! Skuespillerne evner at give et originalt take på de virkelige karakterer, og det er deres fine arbejde, der holder serien kørende.
Men desværre for castet er serieskaberne ikke gået det nødvendige spadestik dybere, der skal til for at løfte ’Joe vs. Carole’, som realistisk set kun vil appellere til dem, der stadig ikke kan få nok af ’Tiger King’.
Serien har oddsene imod sig, når den udlægger en historie, vi allerede har set vækket til live i dokumentaren – ovenikøbet fortalt og udlevet af de rigtige mennesker!
En succesfuld genoplivning af ’Tiger King’-myten ville have krævet, at skaberne fandt en ny vinkel på historien. Desværre insisterer de på at gennemgå kampen slag for slag – tilsyneladende uden at vide, om der er tale om en drama- eller komedieserie.
Seriens første joke bliver, at Carole Baskin er katteallergiker (ha… ha… ha). Den næste joke lander små 42 minutter senere. Selvom skuespillerne tager deres karakterer seriøst, ved serieskaberne overhovedet ikke, hvad de skal gøre med dem.
Kan vi tillade os at gøre dem til fejlbarlige, elskværdige mennesker? Nej, lad os lige smide en dum joke ind her, så det ikke ligner, vi tager dem alvorligt.
’Joe vs. Carole’ ender som en kedelig og ligegyldig serie. Vi ved, hvad der skal ske, og vi får ingen nye perspektiver på eller forståelse for sagen. Hvis du allerede har set ’Tiger King’, er der absolut ingen grund til at give sig i cast med ’Joe vs. Carole’.
Kort sagt:
Med sit forudsigelige plot og mangel på nye perspektiver beviser ’Joe vs. Carole’, at verden ikke har brug for endnu et spin på ’Tiger King’-sagaen.
Anmeldelsen er baseret på de første fire afsnit.