‘How I Met Your Father’: Reboot er legen… wait for it… darisk dårlig
Hvordan rebooter man en serie, tidens tand har skampulet i en sådan grad, at man har svært ved at forstå, hvorfor man nogensinde grinte af den?
Det var muligvis engang sjovt at gå rundt og sige »legen… wait for it… dairy« og »suit up!«. Synge indforstået med på ‘I’m Gonna Be (500 Miles)’ og ‘Let’s Go To The Mall’.
Ved et 2022-gensyn skal man dog være gjort af velvilligt nostalgikerstof for at kunne grine andet end anspændt af de hyperaktive gimmicks og kønsstereotyper i ‘How I Met Your Mother’.
Den smågiftige hovedperson Ted Mosby, der mest af alt er en tunnelsynet konservativ forklædt som håbløs ’romantiker’. Sexisttåben Barney Stinson med sine The Game-scoreteknikker og generelle Jordan Peterson-tendenser.
Ideen bag det nye ‘How I Met Your Mother’-reboot kan ikke have taget lang tid at komme på. Man har ændret et ord i titlen, kønnet på hovedkarakteren og hensat handlingen til swipedatingens tidsalder: 2022.
Så snart titelmelodien spiller, står det klart, at ambitionsniveauet bag ‘How I Met Your Father’ raller rundt i rendestenen som en light-udgave af forlægget. Den velkendte intro, bare lidt kedeligere. Som hvis den var downloadet fra en hjemmeside med rettighedsfrie covers.
Bob Sagets fortællerstemme og lyttende sofabørn er skiftet ud med ‘Sex and the City’s Kim Catrall, der i ’fremtiden’ fortæller sin søn om, hvordan hun mødte hans far. Historien breder hun ud via et videoopkald (mega hi-tech!), mens hun er småtipsy af hvidvin (sjovt!!).
Klip til 2022, hvor Hillary Duff spiller den 29-årige millennial Sophie, der leder efter den eneste ene i New York én dårlig tinderdate ad gangen. Trods en opvækst uden en far og med en usikker mor er hun ukuelig romantiker. For eksempel har hun aldrig krydset Brooklyn Bridge, men ventet til, at hun kan gøre det med sin soulmate.
Da vi møder hende, er hun på vej på årets tinderdate nummer 88, overbevist om, at soulmaten venter på den anden ende af Uber-turen.
Det fortæller hun i hvert fald chaufføren Jesse (Christopher Lowell) og hans kammerat Sid (Suraj Sharma) på vej derhen. Daten går selvfølgelig ikke som planlagt, men i stedet er et nyt venskab med Uber-gutterne født. I slutningen af pilotafsnittet krydser det nyudklækkede slæng, der også rummer resten af det utroligt tilfældige karaktergalleri (Sophies festlige roomie, hendes snotdumme tegneseriefigur af en poshbritisk kæreste og Jesses lesbiske adoptivsøster) Brooklyn Bridge i verdens platteste venskabsfejring.
Efter kun godt 20 minutter i selskab med ‘How I Met Your Father’ var jeg ikke blot decideret dårligt underholdt og uengageret i samtlige karakterer og deres kommende eskapader, men også meget tæt på at kaste op i min mund.
Selvom der er skruet et par grader op for diversiteten, sidder ‘How I Met Your Father’ mentalt og humoristisk fast i starten af 2010’erne. Ingen andre end dåselatteren griner af seriens næsten parodiske fortælling om, hvad en millennial-tilværelse indeholder i 2022. Den er både doven og ude af takt med den tidsånd, den tror, den gør vittigt grin med.
Serien svælger i gumpetunge pointer a la »I 2022 kiggede vi alle sammen på vores telefoner«. Jesse-karakteren hjemsøges af en viral video, der gav ham tilnavnet »mr. proposal fail«. YouTube-humor man nok ville have kaldt »EPIC FAIL« for ti år siden.
Et af afsnittene foregår på en klub opkaldt efter det hippe 2022-udtryk FOMO. Der skal man sætte et klistermærke på sit iPhone-kamera, så man ikke kan dyrke den totalt tidstypiske 2022-disciplin SELFIES. OMG og LMFAO, siger jeg bare!
Det ville ikke overraske mig, hvis der pludselig fandt et flashmob sted, hvor folk begynde at shuffle til ‘Party Rock Anthem’. Så mismatchet et generationsportæt er ‘How I Met Your Father’.
Den eneste vibe, som ‘How I Met Your Father’ excellerer i, er Steve Buscemi-memet »How do you do fellow kids« uden ironien.
Reboots er udbredte, men sjældent gode. ‘How I Met Your Father’s eklatante venstrehåndsforsøg på at genoplive en bedaget hitserie er dog både uoriginalt, usjovt og en af de helt særlige fejlskud, der formår at udstille den nedre grænse for selve rebootfænomenets meningsløshed.
Det får fejlskud som ‘And Just Like That’ og ‘Gossip Girl’ til at ligne mesterværker.
Kort sagt:
‘How I Met Your Mother’ var i forvejen ældet med alt andet end ynde, men rebootet ‘How I Met Your Father’ er legen … wait for it … darisk dårligt.