’Peaky Blinders’ sæson 6: De velklædte britiske gangstere slutter med et følelsesmæssigt nyreslag
Vi har meget at takke ’Peaky Blinders’ for.
Udover at være en fremragende gangsterserie – mere om det om lidt – var serien med til at genindføre den velklædte mode jakke, vest og lommeur.
Ikke mindst den karakteristiske Baker Boy Cap – og den beslægtede sixpence og flat cap – fik en renæssance, dog uden de titulære gangsteres særlige kendetegn med at placere et barberblad i skyggen.
Udover at være den bedst klædte serie har serieskaber og showrunner Steven Knight holdt et forbløffende højt niveau igennem (næsten) alle sæsoner.
Det har også taget sin tid at få afviklet de seks sæsoner siden premieren tilbage i 2013. Ofte har det dog været ventetiden værd.
Store navne har boltret sig i opgaverne som seriens skurk. Sam Neil var gnaven panser i de første sæsoner, Tom Hardy en vanvittig jødisk gangsterboss, og Adrien Brody gav den som en fremragende amerikansk-italiensk gangster fra New York, der var tæt på at udrydde hele The Peaky Blinders.
Omdrejningspunktet i serien er stadig Thomas ’Tommy’ Shelby (Cillian Murphy). Han er ikke længere den fandenivoldske gut, som efter Første Verdenskrig skabte sig en god karriere som kriminel i Birmingham og omegn sammen med sine mange søskende.
Han har udviklet sig til den mest luskede af alle kendte forbrydertyper: Politikeren!
Tommy har altid bevæget sig elegant i grænselandet mellem rigtigt og forkert, så det var måske ikke så overraskende, at han søgte mere indflydelse og magt for på den måde at sikre familiens fremtid.
Men alting har en pris.
Og det er præcis dét, der er kernen i denne sæson. For det har taget hårdt på Tommy. Broren Johnny (spillet af Joe Cole, der også har hovedrollen i ’Gangs of London’) mistede livet tilbage i fjerde sæson, og familiens og Tommys trofaste holdepunkt, tanten Polly (Helen McCrory, der døde af kræft kort inde i produktionen af sjette sæson), blev myrdet af IRA imellem den forrige og nyeste sæson.
Ikke alene hensætter det Tommy til en sorg, der plager ham på alle måder. Det skaber også splid i den ellers sammentømrede enhed. Pollys søn Michael Gray (Finn Cole) sværger hævn over fætteren, som han mener har skylden for morens død. Idéen er god, men efter første afsnit træder den vande alt for længe til, at man rent faktisk er bekymret for udfaldet.
I stedet fortsætter sjette ombæring med at udforske den politiske arena, hvor den nazistiske Oswald Mosley (Sam Claflin) – også den virkelige leder af det britiske fascistparti – og hans nye kæreste Lady Diana Mitford (Amber Anderson) er et foruroligende bekendtskab af racehad og übermensch-retorik.
De store drabelige dueller udebliver frem til sidste afsnit, og i stedet bliver der tydeligt lagt op til den kommende film og potentielle spin-offs, som Steven Knight allerede har tilkendegivet kommer til at ske.
Så det, der skulle være seriens store afslutning, fremstår mere som en gængs sæsonafslutning eller sågar et midtvejspunkt.
Sæsonen er afmålt og centreret omkring, at Tommy skal skubbes ud på det yderste af sin mentale grænse og bringes så meget ud af fatning som overhovedet muligt. Den del lykkes fermt, og Cillian Murphy veksler godt mellem at være legemliggørelsen af coolness til at være fuldstændig i sine følelsers vold.
Paul Anderson har i hele ’Peaky Blinders’ levetid været en scenestjæler i rollen som den udfarende og ekstremt voldsparate storebror Arthur Shelby, og denne omgang er ingen undtagelse. Et stofmisbrug skræller krigsveteranens sårbarhed helt ind til benet, et traume, han deler med mange tidligere soldater, både da og nu.
»Lad os være, vi er stadig i Frankrig«, som han siger efter en intens skudduel, siddende på fortovskanten med revolveren dinglende i den ene hånd.
Der er mange af den slags gode momenter i sidste sæson af ’Peaky Blinders’, men det står også meget klart, at fortællingen om Tommy Shelby og resten af hans familie langt fra er slut.
Kort sagt:
Mindre vold og mere følelsesmæssigt drama er hovedingredienserne i sjette og sidste sæson af ’Peaky Blinders’, der føles mere som en overgang til noget nyt end som den store finale. Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.