’Salsa’ er slut: Derfor var det serien, vi manglede

Jonas Risvigs ungdomsserie er blevet en stor succes på DR, og det er helt fortjent. Vi fremhæver frem grunde til, at ’Salsa’ satte nye standarder.
’Salsa’ er slut: Derfor var det serien, vi manglede
'Salsa'. (Foto: Jesper Christensen)

For nogle uger siden anmeldte jeg Jonas Risvigs ’Salsa’ og var vild med den.

Men nu, hvor alle syv afsnit kan ses på DR TV, og jeg har set dem igen og snakket med mit kollegiekøkken, mine venner og min søster om dem, står det kun endnu tydeligere for mig, at den her serie er en samtalestarter, en tabubryder og et spejl for os, der dater i 2022.

At ’Salsa’ er serien, vi har manglet.

Risvigs serie om søstrene Uma og Victoria og sexappen Drift, der gør det nemt at finde et hurtigt knald, er baseret på massevis af research og interviews med unge og er delvist en reaktion på, at utilfredsheden med vores seksualundervisning er så stor, at unge for nyligt strejkede for at få den forbedret.

Men ’Salsa’ er ikke bare fiktionaliseret public service. Det er af flere grunde en sød, vigtig og real serie om alt det sjove og svære ved sex.

Her er nogle af dens væsentligste kvaliteter:

1. Piger er (også) pisseliderlige

Vigga siger netop det i et af seriens første afsnit, og det er befriende, at ’Salsa’ ikke handler om, at hovedpersonerne skal komme frem til den erkendelse, men i stedet om at have det sjovt, skørt og svært, imens de boller, præcis lige så meget som de har lyst til.

Spørgsmålet om, hvorvidt piger er lige så liderlige som drenge (en i øvrigt latterlig måde at sætte det op, som om lyst er en simpel målbar størrelse, som alle drenge har den samme mængde af), er en modsætning, der ofte får lov at fylde, men i ’Salsa’ er det pigerne, med de uendelige muligheder, Drift tilbyder, der får lov at definere, hvad det vil sige at have lyst. Og serien ved, at der er mange definitioner.

Det ville være klassisk, hvis serien sluttede med, at Uma og veninderne skulle lære en lektie af at have været seksuelt aktive: At sex bare er en flugt fra noget, at du bliver set ned på eller ikke taget seriøst, hvis du har mange forskellige partnere, at der sker »farlige« ting for én som graviditeter og sexsygdomme.

Og Uma finder da også ud af, at man rigtig nok ikke kan bolle sig fra alle sine problemer, men at sex i sig selv ikke behøver at være problemet.

2. »Nej«

Problemet kan til gengæld nemt være det med grænser, at sige nej og at sige fra. ’Salsa’ placerer Uma i flere af de svære situationer, som desværre ofte også er en del af fortællingen om et aktivt sexliv, men lader det aldrig blive en »lektie« for, hvordan man skal opføre sig.

Alle Umas erfaringer med Drift lærer hende faktisk bare, præcis hvad hun vil og ikke vil finde sig i. Kontrasten mellem, hvordan hun opfører sig over for eksflirten Alexander i seriens start og slutning, siger alt om, hvordan ’Salsa’ ser på at det at følge sine lyster og gøre, hvad man har lyst til, som en kæmpe del af at lære sine grænser at kende.

Safina Coster-Waldau i ‘Salsa’. (Foto: Jesper Christensen)

Det er vigtigt, at oplevelser som den, Uma har på et toilet med to ubehagelige fyre i byen, er med for at vise, at den slags sker hyppigt og overalt.

Men det er også vigtigt, at ung seksualitet ikke kun handler om at styre uden om farer, og at der også findes mange andre situationer, hvor det er svært at sige »nej«:

Nej til sex i et værelse til en fest, nej til at lade ens ekskæreste lade, som om alt er fint, når han behandlede én dårligt, nej til at lade sig presse til at miste sin mødom, bare fordi alle ens veninder har mistet deres. Nej til at bevare den gode stemning.

3. De realistiske sexscener

Både Risvig og hovedrolleindehaverne Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau har fortalt om det store arbejde både før og under optagelserne med at gøre sexscenerne så trygge for skuespillerne som muligt.

Det er i sig selv helt afgørende, at den slags er normen, især på sets med unge, og det kan være med til at gøre det indlysende for nye generationer af skuespillere og filmskabere at stille høje krav til, hvordan intime scener filmes.

‘Salsa’. (Foto: Jesper Christensen)

Men det er måden, sexscenerne i ’Salsa’ ser ud, som gør dem til noget særligt – og i øvrigt også, at de overhovedet er der. Der er de rowdy af slagsen, som involverer Uma og Viggas maskeklædte alteregoer og alt fra doggy til oralsex, og de mere langsomme mellem Victoria og Noah, hvor angst og en rumlende mave begge bliver en del af, hvordan sex også nogle gange ser ud.

De fleste af os ved det godt, men det er svært at snakke om, for det føles hurtigt pinligt. De her sexscener kan være med til at starte samtalen.  

4. De voksne er helt væk

Jeg er i tvivl om, om der overhovedet er nogle voksne i ’Salsa’. Uma og Victorias far optræder kun i et brev, der dukker op, og selv bestyreren i sexshoppen Sinful, som veninderne besøger, virker ikke til at være meget ældre end dem selv.

Det er unge, der passer på de yngre i den ungdomsklub, hvor Noah arbejder. Det bliver aldrig helt forklaret, hvordan det hænger sammen, men det behøver det heller ikke. For fraværet af voksne er med til at understrege, dels hvor alene unge ofte efterlades, når det kommer til at navigere i sex og kærlighed (fordi, og det kan ikke siges nok, at vores seksualundervisning er elendig), og dels hvordan det kan føles at være der, ikke helt barn og ikke helt voksen, hvor forældre enten ikke er der eller bare er til besvær, og de alligevel kun ser farerne i ting som datingapps.

Det med at udelade voksne får serien til at minde lidt om ’Skam’, der bare alligevel ofte endte med at bruge sundhedsplejersken eller en anden autoritetsfigur til at levere visdomsord om livet. Sådan er det ikke i ’Salsa’: Her bliver de leveret af dine venner, veninder og søstre.

5. Venner, veninder, søstre

Der er så meget kærlighed i ’Salsa’. Og først og fremmest mellem søstre og den selvvalgte familie.

Når de voksne ikke er der, og når drengene er taget hjem, så er det dem, man græder med eller fortæller alle detaljerne til.

Umas venindeflok med Vigga, Ronja, Me, Kaya og Lærke er den mest troværdige, relaterbare og kærlige venindeflok, jeg længe har set på tv. De er ikke bare sidevogne til Uma, nogen, der lige bliver smidt ind i scener, når det giver mening for fortællingen, de er der, som gode veninder er, snakker med hinanden om alt og ingenting og hænger ud på en så afslappet måde at det er umuligt at forestille sig, at de ikke også er veninder i virkeligheden.

‘Salsa’. (Foto: Jesper Christensen)

Uma og Victoria er seriens emotionelle centrum, og selvom de ikke har valgt at være i familie, så er det stadig deres valg, at de er hinandens nærmeste. Venne- og søskendeforhold får tid og betydning i ’Salsa’, fordi det har de i virkeligheden.

Og når alt kommer til alt, når Drift er cancelled, og drenge er dumme, er ’Salsa’ en hyldest til dem, der er de vigtigste forhold i et ungt liv.

’Salsa’ kan ses på DR.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af