Touché: Den nye sæson ‘Signe Molde på udebane’ starter som public service i sin smukkeste form

Signe Molde fik, også her i spalterne, tæsk for første sæson af ’Signe Molde på udebane’, men i sæsonåbnerens fokus på tykaktivisme har programmet i den grad fundet melodien.
Touché: Den nye sæson ‘Signe Molde på udebane’ starter som public service i sin smukkeste form
'Signe Molde på udebane'. (Foto: DR)

KOMMENTAR. Jeg var en af de kritikere, der for små to år siden savede ’Signe Molde på udebane’ over.

I DR-programmet ville Signe Molde i rollen som reaktionær boomer konfrontere minoritetsmiljøer med almenvældets fordomme. Men særligt i det omdiskuterede program om transkønnede og LGBTQ-miljøet gik det skævt, da Molde fyrede sine jokes af som standupper foran et tilfældigt publikum, før hun tog essensen af vittighederne – altså svinere renset for den forløsende humor – med til de minoritetspersoner, hun forlangte skulle æde grovheden.

Det var et mislykket formgreb, som redaktionen heldigvis har sendt til de dårlige ideers jagtmarker forud for den nye sæson af programmet, der nu er åbnet med et afsnit om tykaktivister og tykfobi.

Og når man kan fyre den af ved begravelsen, skal man også kunne fejre brylluppet, som man næsten siger i mediebranchen. Hvorfor jeg nu må bøje mig i støvet og applaudere ’Signe Molde på udebane’ for at have fundet den helt rette form: Sæsonåbneren er intet mindre end fremragende tv!

I programmet møder Signe Molde de to fremtrædende tykaktivister, Regina Fjendbo og Helene Thyrsted, og denne gang møder hun dem virkelig: Hun virker til oprigtigt at prøve at forstå, hvor belastende det kan være at agere i en verden indrettet til slanke mennesker, uden af den grund at give køb på konceptets præmis, nemlig at hun siger det, rigtigt mange mennesker uden for minoritetsgruppen tænker.

I det her tilfælde især at det per definition er usundt at være tyk, og at tykaktivisterne indtager en for overdreven offerrolle.

‘Signe Molde på udebane’. (Foto: DR)

Fjendbo og Thyrsted får langt hen ad vejen mulighed for at argumentere overbevisende for deres sag, og de to karismatiske frontfigurer tager det med oprejst pande, når Molde bliver grov på en måde, ikke mange andre end en vært med hendes evne udi smilende deadpan ville kunne slippe afsted med.

Som når hun i et kærligt kram med Thyrsted stikker denne replik ud af sidebenet, der i programmets kontekst på velgørende vis udstiller Molde mere end tykaktivisten: »Du lugter ikke engang. Det troede jeg, tykke mennesker gjorde«.

Skulle man befinde sig i Moldes fordomsfulde lejr til at begynde med, kan man ikke andet end blive klogere og indigneret, når den ene tøjbutik efter den anden i indre København ikke fører størrelser over 44, og en ekspedient på tåkrummende nedladende vis insisterer på, at en trenchcoat da helt bestemt er tiltænkt at skulle klistre til kroppen som en badedragt på en topmodel.

I den anden lejr undrer man sig med Molde, når tykaktivisternes igen og igen holder fast i, at vægten ikke kommer med øgede sundhedsrisici. Og det bliver nærmest public service i sin smukkeste form, når de to parter – Molde og Fjendbo – til sidst forsøger at få en objektiv videnskabelig afklaring hos lederen af Nationalt Center for Overvægt, professor og overlæge Jens Meldgaard Bruun.

Her viser det sig, at begge parter har lidt ret og taget lidt fejl, så vi ude i stuerne også er blevet beriget med nogle af de nuancer, programmet netop håber at kunne præsentere gennem frækheden og humorens form.

Denne gang lykkes det, så man både griner og diskuterer med fra sofaen undervejs.

’Signe Molde på udebane’ kommer nu med en overhængende risiko for, at vi alle bliver klogere.

’Signe Molde på udebane’ kan ses på DR.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af