Det var en uheldig spådom, da ‘Glee’-castet harmonerede sig gennem Jill Scotts r’n’b-sang ‘Hate on Me’ tilbage i 2009, mens millioner af fans stadig fulgte begejstret med på tv.
‘Glee’ var for meget, og det var meningen. Men set med nutidens øjne er det alligevel bare alt for let at hade Ryan Murphys syngende serietrup og deres overengagerede sanglærer på William McKinley High.
En gruppe selvoptagede soloister i grimt tøj, der strøede vokalharmoneringer og bababa-kor ud over alt fra hiphop-bangers til americana-klassikere og ikke stoppede, før man kunne svaje og knipse til alt på acapella-lokalets grå lineoleumsgulv.
‘Glee’ har de seneste par år fået lidt af en genkomst, som serien er blevet genopdaget i forbindelse med vinderkombinationen af coronalockdownens binge-febrilske efterspørgsel og TikTok. Desværre er det ikke en ‘ældet som god vin’-genkomst, men nærmere som sociale mediers yndlings mobbeobjekt, hvor revision af gamle klip peger på, at ‘Glee’ nærmere er seriehistoriens svar på frisk skaldyr.
Samtidig har Ryan Murphys highschool-serie i de seneste par år trukket virkelig negative overskrifter på baggrund af historier om såvel ‘Glee’-stjerners grænseoverskridende opførsel på settet til tragiske dødsfald og grim kriminalitet.
Det er desuden netop blevet annonceret, at den konfliktfyldte backstage-historie bliver gransket i en kommende dokumentar produceret af Discovery+, som spås endelig at afmaskere bagsiden af ‘Glee’-medaljen.
Men hvilke af seriens figurer og scener danner egentlig basis for det mildest talt forsinkede backlash? Og giver det mening at hade en på mange punkter outreret satirisk komedieserie, der aldrig nogensinde var ment til at blive taget alvorligt?
Traumatisk efterspil
TikToks woke-nedrakning af ‘Glee’ er på mange måder blot kulminationen på seriens uskyldstab, der har været under opsejling i flere år.
Da de første af ‘Glee’s i alt seks sæsoner kørte i starten af 2010’erne, blev serien ofte fremhævet for sit mere diverse og queer spin på highschool-formatet, især som output fra den bundkonservative Fox-station.
Den var også både kritikerrost, prisvindende og kultdyrket. Et seriefænomen så stort, at det havde navngivne fans – »gleeks« – og kronede dage med at sælge coveralbums, merchandise og store koncertturnéer, hvor man kunne se castet live. Der blev sågar lavet en reality-talentkonkurrence, ‘The Glee Project’, hvor unge dystede om en rolle i serien.
Men før serien sluttede, begyndte uheldene. Først døde fanfavoritten Cory Monteith af en heroinoverdosis, mens han dannede par med medspilleren Lea Michele i virkeligheden såvel som på skærmen.
I 2018 stod ‘Glee’-skuespiller Mark Salling, der spillede heartbreakerbøllen Puck, i centrum på grimmeste vis, da han begik selvmord efter tre år forinden at have tilstået at besidde billedmateriale, hvor der blev begået seksuelle overgreb og vold mod børn.
Senest gik Naya Rivera, der spillede cheerleader-queerikonet Santana, bort i en bådulykke i 2020, hvor hendes lille søn overlevede.
Men ud over de virkelige tragedier, der har hjemsøgt ‘Glee’-eftermælet, er der også kommet et hav af beskyldninger frem, der vidner om uvenskab og dårlig opførsel i seriens kulisse.
Her har flere fortalt om, hvor ubehageligt det var at arbejde sammen med hovedrolleindehaver Lea Michele. Medspilleren Samantha Marie Ware har udtalt på Twitter, at stjernens opførsel blandt andet indebar »traumatiserende mikroaggresioner«. Heriblandt at den hvide stjerne truede med at skide i birollespillerens paryk og gjorde hendes liv til »et levende helvede«.
Generelt tegnes der et billede af virkelighedens Rachel Berry som ubehagelig og privilegieblind. I kølvandet på Wares beretning delte seriens største sorte stjerne, Mercedes-skuespilleren Amber Patrice Riley, også en række gifs på Twitter, der bestemt kunne tolkes som solidaritet med beskyldningerne.
Hadet mod Lea Michele tog senest en komisk, men også ondskabsfuld drejning, da skuespilleren overtog Beanie Feldsteins rolle i Broadway-hittet ‘Funny Girl’, hvorefter internettet pushede en konspirationsteori om, at hun ikke kunne læse.
Medspilleren Chris Colfer, der efter ‘Glee’ forlod showbiz for at skrive ungdomsbøger, lagde heller ikke fingre imellem, da han blev spurgt, hvorvidt han skulle se kollegaen i den store Broadway-rolle. Det skulle han ikke, han ville hellere blive »triggered derhjemme«, fortalte han som gæst i Michelle Collins Sirius XM radioprogram.
TikTok cancler Mr. Schue
Imens det er Lea Michele, der er forbundet med flest shitstorms, har den mere humoristiske del af hadet til ‘Glee’ et helt andet navn: Will Schuester.
Seriens martyriske lærer, spillet af Matthew Morrison, hvis faretruende pageant-mom-tendenser gemmer sig under den poppede kordegns glatte ydre.
Mediet The Take har dedikeret en hel YouTube-video til at fordybe sig i, at Will Schuester alle dage var en ulv i fåreklæder, der bag sit velmenende forsøg på at give korklubben succesoplevelser i virkeligheden satte sig selv i fokus og pressede dem på urimelige grundlag.
Men selvom det ikke er usandt, er det også tenderende til en woke-leflende efterrationalisering af en serie, der legede meget bevidst med highschool-formatets moralprædiken og stereotype karakterer.
Det gør det dog ikke mindre underholdende at gennemleve Mr. Schues omvandrende katastrofe af knips og uprovokeret sang gennem en komisk 2022-linse.
For selvom det muligvis er blevet endnu tydeligere med tiden, at han ikke var moralens vogter, lagde ‘Glee’ aldrig skjul på, at den var den tykkeste satire. At Ryan Murphy bevidst skabte et univers, hvor det gav mere mening at heppe på Jane Lynchs facistoide heppekorstræners ondskab end spansklæreren, der ikke kunne tale spansk, som dobbeltmoralens evige vogter.
Hans tilgang til lærergerningen, hvor han ikke var bange for at sætte sig selv i fokus, er kun blevet mere tåkrummende med tiden. Som da han suspenderede Marley fra koret, fordi hun ikke ville optræde i bikini. Eller optrådte solo med Robin Thickes voldtægshymne ‘Blurred Lines’.
Undervejs havde han da også et hav af upassende lærer-elev-relationer og formåede at blive rektor, selvom han i et helt afsnit terroriserer korets trans-elev Unique.
Ej at forglemme Britney Spears-afsnittet, hvor han, som mediet Jezebel beskriver det, »knepper en hat foran sine elever i fire hele minutter«, da han står topløs i front for korets ‘Toxic’-optræden. Dog oser der satire ud af hans udlægning af twerking som et spørgsmål om »at udviske grænserne mellem fortiden og fremtiden«.
Mr. Schue missede aldrig en mulighed for at kanalisere sin indre Kanye West på ‘lad mig lige lægge min tweedjakke’-måden.
En af de populære genopdagelser på TikTok er hans version af ‘Golddigger’ fra seriens kun andet afsnit, hvor han inviterede eleverne ud på dansegulvet til de klassiske hiphopmoves sidestep og fiskestang og lavede verdens mest akavede call and response med eleverne, der jublende råbte »we want pre-nup!«.
I en anden viral TikTok-video nyder hans haters et scenarie, hvor ingen mindre end Beyoncé sætter ham på plads, da hun synger virkelighedens Matthew Morrison op i hovedet på en fantastisk intimiderende måde under American Music Awards.
@notbfiner Replying to @laforce0fnature #beyonce #matthewmorrison #BigInkEnergy #SplashSummerVibe #girls #amas #bey #willschuester #glee #gleek ♬ original sound – Ben Finer
Mens Mr. Schues mange TikTok-fails til dels kan undskyldes med den Murphy’ske satire, er der til gengæld mange andre tilfælde i serien, hvor pinagtigheden er bedaget helt uden undskyldning.
For var der én ting, ‘Glee’ elskede, var det at blæse til kamp mod racisme og homofobi i musikalske momenter, der ved gensyn er fuldstændigt tonedøve.
Farveblinde blinde vinkler
Hvordan laver man et antiracistisk statement? Måske en cool homage til Michael Jacksons farveblinde ‘Black Or White’, hvor vi lader alle i ‘Glee’-korets ansigter smelte sammen?
Den idé var formentlig blevet på tegnebrættet i dag, men om ikke andet komplet sigende for den slags indhold, der i dag fremstår så uforståeligt dumt, at man slet ikke kan fatte, hvordan ‘Glee’ udbasunerede den slags gennem fem sæsoner.
Det samme kan man sige om citater, hvor Mr. Schue gav en inspirerende tale om fællesskab med ordene: »Because you’re all minorities. You’re in the Glee Club«. Der i fuld alvor sammenlignede det at synge i skolens kiksede kor med at tilhøre en minoritet.
Skulle man måske have gjort sig lidt mere umage med at omskrive teksten, eller have droppet det helt, i stedet for at lade en af korets hvide karakterer synge »jigga« i stedet for n-ordet, da ‘Glee’-koret støvsugede ‘Empire State of Mind’ for al coolness?
Man forstår godt, at der måbes ved gensynet, når hele det syngende hold kaster sig synkronsvømmende i vandet til tonerne af Rihannas ‘We Found Love’, også kørestolsbrugeren Artie (der bliver spillet af den ikke-handicappede skuespiller Kevin McHale).
Er hadet berettiget?
‘Glee’ var i sine stærkeste stunder en vildt underholdende, bevidst sæbeoperatisk, parodisk highschool-serie, der aldrig påstod at være specielt cool.
Set med 2022-blikket kan man bare ikke rigtigt undgå en samtale om, at ‘Glee’ er ældet ubønhørligt og ikke længere kan gemme sig bag et satireskjold. Derudover er den også skoleeksemplet på en serie, der blev ved alt for længe og undervejs netop mistede den spydige satiretand, der udmærkede den til at starte med.
Selvom det i dag er sjovere at genopleve seriens pinligste øjeblikke end faktisk at gense serien, tror jeg, at mange fans altid vil have et ubrydeligt had/kærlighedsforhold til den og dens skrålende pøl af druknedød.
@caseys_corner_ remember when glee had a paralyzed man roll into a pool 😂 #glee #gleetok #gleek #fyp ♬ original sound – Casey Mitolo
Samtidig er det sært forsinkede backlash mod ‘Glee’ mestendels ledet af folk, der ikke så serien, mens den kørte.
Det var blandt andet tilfældet i en viral Twitter-tråd, der i anledning af seriens 13-års jubilæum opsummerede dens absolut største WTF-øjeblikke (og der er mange). Hvilket, medgivet, må være en endnu mere bizar oplevelse, end det var at se det før i tiden.
Men mange af de værste øjeblikke er også de bedste øjeblikke, dens utrolig akavede forhold til politisk korrekthed til trods.
Manden bag ‘Glee’ er trods alt stadig en af tidens mest populære serieskabere. Senest har hans ‘Dahmer’ trukket horder af seere i løbet af sin korte tid på Netflix. Hans output falder ikke altid i lige god politisk jord, eller kritikeres smag, men folk er trods alt vilde med det.
Ligesom de i sin tid var vilde med ‘Glee’.
Jeg kan stadig mærke ungdomskærligheden stikke i hjertet, blot jeg tænker på seriens version af Katy Perrys ‘Teenage Dream’ med gudskønne Darren Criss i front for The Warblers.
‘Glee’ var min helt store ungdomsserieforelskelse, der ikke var skabt til at vare. Jeg tror stadig, den var uløseligt formet af sin samtid, mere end at dens indhold var skadeligt og problematisk. Men selvom jeg ikke kan gense ‘Glee’ i dag uden at dø af skam, kan jeg godt elske det på afstand.
Om det så ændrer sig, når den kommende ‘Glee’-dokumentar udfolder virkelighedens mørke bagside, er endnu et åbent spørgsmål.
‘Glee’ kan (gen)ses på Disney+.