Jeg møder Nadim Carlsen på den populære vinbar og restaurant Gaarden & Gaden på Nørrebro en bidende kold vintereftermiddag i november.
Mens kulden udenfor halvt har lammet mig, lader den ikke til at have rørt den danske filmfotograf det mindste. Og det er der en rigtigt god forklaring på.
Dagen før kom han nemlig hjem fra Grønland efter at have overstået optagelserne til Isabella Eklöfs kommende spillefilm ’Kalak’, baseret på Kim Leines roman af samme navn.
’Kalak’ markerer anden gang, at han og svenske Eklöf arbejder sammen på en spillefilm, efter instruktørens debutgennembrud ’Holiday’ i 2018, som udover at vinde en Bodil for bedste danske film også gav Carlsen prisen som bedste fotograf.
Men makkerparrets fortid går endnu længere tilbage, og det samme gælder hans forhold til en anden prominent instruktør med forbindelse til Sverige. Nemlig Ali Abbasi, den herboende dansk-iraner, der har markeret sig som en af Skandivaviens nye store filmstemmer med ’Shelley’, ’Grænse’ og senest den samfundskritiske seriemorderfilm ’Holy Spider’, alle filmet af Nadim Carlsen (‘Shelley’ sammen med Sturla Brandth Grøvlen).
Han blev uddannet filmfotograf på Den Danske Filmskole i 2011, og det var her, han lærte Eklöf og Abbasi at kende.
»De samarbejder startede helt banalt med, at vi gik på samme årgang, hvor jeg lavede midtvejsfilm med Ali og afgangsfilm med Isabella«, fortæller den 38-årige vejlenser, da vi sætter os til rette med en kop kaffe ved et tomandsbord midt i restauranten.
Siden han færdiggjorde sin uddannelse, har Nadim Carlsen hovedsageligt arbejdet med kunstnerisk stærke auteur-film, der også tæller ’Flugt’-instruktør Jonas Poher Rasmussens dokumentarfilm ’Searching for Bill’.
Men nu har han også udvidet porteføljen med to prominente udenlandske projekter: To afsnit af anden sæson af den populære svenske Netflix-gangsterkrimi ’Snabba Cash’ og så en af næste års mest imødesete serier i form af HBO’s ’The Last of Us’, der markerer endnu et samarbejde med Ali Abbasi.
Især sidstnævnte placerer Nadim Carlsen i en helt ny international liga.
En kamæleon
»Fælles for mange af de instruktører, jeg arbejder med, er, at de involverer mig meget tidligt i processen. Så jeg kender til projekterne, næsten før de er skrevet, fordi instruktører jo godt kan lide at fortælle om deres idéer, mens de har dem«, fortæller Nadim Carlsen om sin metode.
»Både med Ali og Isabella har jeg været på researchture, fordi vi ofte har filmet i andre lande. Her scouter vi locations og miljøer, men møder også karakterer, som i hvert fald i Isabellas tilfælde ofte ender i hendes projekter. Det at få lov til at blive involveret så tidligt i processen synes jeg er inspirerende ved den type instruktører. At de har deres meget tydelige stemme, men også er meget modtagelige over for indspark«.
Som filmfotograf skal man i høj grad være en kamæleon, der kan understøtte en instruktørs vision gennem det visuelle, uanset om det er det observerende med lange indstillinger i Eklöfs ’Holiday’, der hælder mere mod europæiske traditioner, eller Abbasis fokus på håndholdt realisme.
»Ali er meget realisme-baseret og er meget troværdig i sin visuelle stil. Hvad gør man med kameraet for at forstærke følelsen af realisme, samtidig med at der kan være nogle andre elementer, som er mere fantasifulde. Han er også meget location-baseret og prøver altid at finde en indre logik, som styrer den måde, vi filmer på. Man bliver nødt til at have et koncept, der holder en på sporet, og hvis man bruger realisme som grundprincip, så er det svært at gå forkert«.
Vildskab som dansk eksportvare
En fællesnævner, når det kommer til Nadim Carlsens samarbejder, er den gul-blå svenske tråd. Hvordan kan det være?
Han trækker lidt på smilebåndet.
»Det er måske lidt generaliserende at sige, men jeg tror, at svenskerne er mere kontrolfikserede. De kan være meget pæne, og de har måske savnet lidt vildskab, hvor jeg tror, at hvis man kommer op som dansk filmfotograf, så kan man bringe noget spontanitet til projekterne og det med at turde undersøge en film uden at kende resultatet på forhånd«, siger han så.
»Det, tror jeg, er noget, vi er særligt gode til i Danmark. Og jeg tror også, der er en god grund til, at vi er en eksportvare. Hvor jeg tror, at svenskerne er enormt dygtige til det håndværk, de mestrer, er de måske ikke lige så risikovillige i forhold til at afsøge form«.
»Der er måske en grund til, at en film som ’Pusher’ er lavet i Danmark og ikke i Sverige. For den er jo netop et eksempel på det her med at sparke en dør op, rykke ind med et kamera og nærmest finde scenen, mens du filmer den«.
»Til gengæld er der så nu sådan noget som ’Snabba Cash’, som jeg faktisk synes gør det, som ’Pusher’ gjorde i sin tid, bare i en helt anden kontekst«.
Hvem skal jeg stå med?
Det hårdkogte gangsterdrama om Stockholms underverden blev første gang, Nadim Carlsen filmede en tv-serie. Og når man går fra indieproduktioner med stor kreativ kontrol og frie tøjler til et Netflix-projekt, kunne man forestille sig, det var en omvæltning.
»Det var meget let at hoppe ind«, fastslår han dog.
»Jeg vidste, hvad stilen var, og jeg vidste, det var noget, jeg syntes om, og jeg følte, jeg havde noget at bidrage med. Det var et meget fint instruktørarbejde med Måns Månsson, som var enormt dygtig og let at falde i hak med. Og det hjælper rigtig meget, for man er lidt alene, når man tager sådan et sted hen. Jeg var jo den eneste dansker«.
»De filmer jo med mange ikke-skuespillere. Det er også det, der gør serien så god. Miljøerne er så rå og så ægte, men karaktererne er det også«.
Det var Månsson og showrunneren Jesper Ganslandt, der havde rakt ud til den danske filmfotograf, fordi de kendte til hans arbejde. Men bare fordi det er Netflix, der ringer, er der stadig flere faktorer, han måtte overveje.
»Jeg kigger meget på, hvem jeg skal stå med. For mig er instruktøren alfa og omega, og det er ikke ligegyldigt, om jeg står med den ene eller den anden. Måske sidder der nogen i produktionen og tænker, at man bare kan rykke rundt på brikkerne. Men sådan er det ikke. Der er jo bare nogen, man svinger bedre med end andre, og nogen man deler smag med«, fortæller Nadim Carlsen.
Det postapokalyptiske Canada
Oplevelsen skulle vise sig at blive markant anderledes, da turen gik fra Sverige til Canada, hvor en af næste års mest ventede serier blev skudt: Den postapokalyptiske dramaserie ’The Last of Us’, baseret på det prisvindende videospil af samme navn.
Serien har store navne som Pedro Pascal og ’Game of Thrones’-stjernetalentet Bella Ramsey i de to hovedroller.
Ali Abbasi havde fået tilbuddet om at instruere to afsnit og fik sin vilje, da han pegede på Nadim Carlsen som sin filmfotograf.
»Det var jo på alle måder en anderledes oplevelse for os fra start til slut«, fortæller Carlsen.
»Her var det det amerikanske system. Det betyder rigtigt mange på holdet, meget VFX, meget planlægning og krævende scener, som involverer alt fra ild og heste til stunts og skydevåben. Serien har jo det der postapokalyptiske adventure-univers, og det gør, at der – modsat det, Ali og jeg har lavet sammen tidligere – at der ikke er noget foran kameraet, før det bliver skabt«.
Især én ting var en stor forandring for fotografen.
»Jeg opererede ikke kameraet på noget tidspunkt. Jeg sad i et monitor-telt sammen med en DIT (digital image technician, red.), mens Ali var inde på settet, fordi han havde en monitor og ville være tæt på spillerne«, siger han.
»Men det var egentlig meget fedt. For hans presence hjalp virkelig spillerne. Det er jo en lidt anden måde at arbejde på derovre. Du kan godt møde en instruktør, der sidder langt væk fra spillerne og giver feedback, men med Ali er det modsat. Og han er ikke bleg for at komme med instruktioner, mens kameraerne ruller«.
Nadim Carlsen har ikke selv spillet spillene, men han har set gameplay og har kunnet trække på den store finesse, der findes i grundstemningen, lyssætningen og overraskelsesmomenterne.
De to venner står bag seriens to sidste afsnit, hvilket betød, at de kom sent ind i processen. Og det kunne godt være lidt af en omvæltning.
»De havde filmet meget lang tid, inden vi kom. Det var noget af det største for mig at skulle vænne mig til, at der er så mange mennesker omkring en. Men det var sjovt at prøve, fordi det er sjældent, jeg får lov at arbejde med så store setups og lyssætning, budget og scenografi«.
»Men det er også en lidt underlig rolle, fordi du er super vigtig, men du er samtidig den, der ved mindst. Det er vi ikke vant til. Der er nogle beslutninger, der bliver taget for næsen af os«.
Mens Ali Abbasi fik færre værktøjer, end han plejer, fik Nadim Carlsen flere, end han nogensinde havde haft. Han kunne gå rundt og optimere ting bag kulisserne, mens Abbasi stod i orkanens øje.
Samtidig skulle de håndtere det store hemmelighedskræmmeri, der omgærder en hypet serie som ’Last of Us’.
»Det var noget, der fyldte meget, når vi filmede. Vi kunne ikke filme i offentligheden med bestemte scener, hvis det for eksempel involverede dem, som er infected. De var meget hemmelighedsfulde omkring, hvordan de var designet, hvordan de så ud. Det måtte ikke slippe ud«, fortæller han.
»Og der er jo en kæmpe fan-following, så der var fans, der fløj med droner over vores set for at tage billeder, og der var folk, som sneg sig ind. Så der var meget sikkerhed og mange vagter. Da vi filmede i gaderne, var alt lukket ned«.
Drømmer om de helt store
Med ’The Last of Us’-oplevelsen frisk i erindring er det stadig det mere instruktørdrevne arthouse, Nadim Carlsen identificerer sig mest med.
»Der er noget omkring de der små projekter, som er friere og mere grænsesøgende. Der er kortere fra tanke til eksekvering«, siger han.
Mens der er tilbud om forskellige projekter rundt omkring i verden, er han nu tilbage i Danmark for en stund. Drømmen er at få lov at arbejde med nogle af verdens største internationale instruktører, hvor han både kan lære og bidrage.
»Det er måske lidt gammeldags at tænke på. Men jeg ved også godt, at min rolle er at optimere og forstærke en instruktørs stemme. Og det passer mig perfekt. Det er det, jeg gerne vil. Men man bliver også grådig, man vil gerne det hele«.
»Og det er kun så urealistisk, indtil det sker. Nogle gange skal der bare én god film til, før folk lægger mærke til en«.
’The Last of Us’ får premiere på HBO Max 16. januar.