Det er velkendt, at Martin Scorsese er kritisk over for Hollywoods udvikling, ikke mindst når det kommer til superheltefilm.
Men én ny film har givet mesterinstruktøren fornyet håb for sit elskede medie: Todd Fields ‘Tár.
I filmen spiller Cate Blanchett den fiktive, verdensberømte komponist Lydia Tár, der står over for karrierens vigtigste symfoni, men måske også over for sin undergang.
Det er den første film fra Todd Fields siden ‘Little Children’ fra 2006, og den er en af de mest omtalte i det aktuelle Oscar-ræs.
Onsdag aften vandt den således hovedprisen for Bedste Film ved New York Film Critics Circles årlige uddeling, og Scorsese var inviteret til at overrække prisen. Han brugte anledningen til at overøse filmen med kærlighed.
Scorsese startede med at ærgre sig over, at så mange film i dag tager publikum i hånden og beroliger os med, at det hele nok skal blive fint i sidste ende.
»Det er lumsk, for man kan blive lullet ind i det og vænne sig til det. Hvilket får os, der har oplevet filmkunsten i fortiden – som meget mere end det – til at blive fortvivlede på vegne af kunstformens fremtid, især for yngre generationer«, sagde han og fortsatte s¨å:
»Men det er på de mørke dage. Skyerne løftede sig, da jeg oplevede Todds film ‘Tár’. Det, du har gjort, Todd, er, at selve din films grundstof ikke tillader dette. Alle aspekter af filmen vidner om det. Skiftene i locations, for eksempel, skiftene i location alene gør, hvad film gør bedst, som er at reducere rum og tid, til hvad de er, hvilket er ingenting«.
Scorsese forklarer, hvordan Todd Fields formår at skabe en film, hvor vi er helt inde i hovedet på hovedpersonen.
»Og vi ved ikke, hvor filmen bevæger sig hen. Vi følger bare karakteren på hendes mærkelige, oprørende vej mod hendes endnu mere mærkelige destination«.
Scorsese har utvivlsomt ret i, at Tár er en film af den slags, der ikke bliver lavet mange af længere.
23. februar får det danske publikum endelig mulighed for at se, om de kan genkende Scorseses oplevelse, når ‘Tár får premiere herhjemme.