(Spoilers for ‘The Last of Us’ afsnit et til fem).
Hvad var det dog for et monster, der trådte op fra undergrunden og rev hoveder af i ’The Last of Us’ afsnit fem?
Joel og Ellie er stødt på flere forskellige varianter af zombier i HBO’s megaserie, og i forrige uges afsnit kom der en helt ny spiller på banen, så man godt kan blive en smule forvirret over, hvad de levende døde egentlig kan og er i dette univers?
Hvorfor er der forskel på zombierne? Og hvilke variationer er der?
Vi kortlægger dem, vi allerede har set i serien, og dem, der er kendt fra spillet og muligvis kan dukke op senere.
Generelt om de inficerede
Zombierne, som de inficerede IKKE blev kaldt under optagelserne, skifter udseende og egenskaber, jo længere de overlever efter at være blevet inficeret med cordyceps-svampen, der styrer deres hjerner.
Det er det samme i spillet og serien, men der er den forskel, at svampen i spillet kan sprede sig ved hjælp af luftbårne sporer, mens denne egenskab ikke er med i serien.
Her må svampen altså nøjes med at sprede sig fra person til person ved at bide sit bytte.
Og det er dét, den vil. For hvis man kan snakke om vilje i en fungus, har cordycepssvampen kun ét mål: Den vil sprede sig som en virus.
Så efter et menneske er blevet inficeret, bliver hjernen overtaget, og kroppen fungerer nu som en svampekontrolleret zombie, der udelukkende lever for at sprede sig til andre mennesker.
Efterhånden som tiden går efter en infektion, bliver mere og mere af menneskets krop også overgroet af fungus, og derved ændres kroppens funktioner gradvist.
Disse ændringer over tid resulterer i spillet i seks forskellige zombievarianter.
Nogle af dem har vi allerede set i serien, andre kan måske komme senere.
Fandom-siden dedikeret til serieversionen af ’The Last of Us’ forklarer de forskellige variationer dybdegående og deler dem op i fire kategorier, og det er dem, vi tager udgangspunkt i her:
1. Runners
Det første stadie, efter et menneskes hjerne er blevet overtaget af cordyceps, sætter ind inden for 48 timer og varer to uger.
Adfærdsmæssigt manifesterer infektionen sig ved utrolig hurtighed og aggresivitet over for mennesker.
Runners ser ret menneskelige ud, dog med misfarvning og læsioner overalt på huden og kraftigt hårtab. Svampen nedbryder synssansen som det første, så runners ser ret dårligt.
De holder sig for det meste i flokke og vil overvælde deres bytte ved alle på en gang at angribe vildt.
I spillet skelnes der også mellem runners og stalkers, som minder meget om hinanden.
Stalkers opholder sig dog alene og har typisk det ene øje og halvdelen af ansigtet dækket af svampevækst.
I femte afsnit af den officielle podcast, der følger seriens afsnit, ’HBOs The Last of Us Podcast’, fortæller skaber af spillet og serien Neil Druckman ifølge Yahoo om stadierne i forbindelse med filmatiseringen. Her nævner han intet om stalkere:
»Da vi arbejdede på spillet, fandt vi på en livslinje: Alle de her stadier af, når nogen er inficeret, og hvad der kunne ske med dem. Så når man først bliver inficeret, er der noget, der hedder en ’runner’, hvilket bare er en nyligt inficeret… Derefter, hvis du har overlevet længe nok, gror cordyceps gennem dit ansigt, sprækker det op, fjerner dine øjne, dit syn. Og du bliver det, der hedder en ’clicker’«.
Der bliver altså ikke skelnet mellem runners og stalkers i serien.
2. Clickers
Overlever en inficeret de første par uger, overtager svampevæksten hele hovedet og deler kraniet i to for at facilitere yderligere vækst.
Det eliminerer synssansen og skaber clickernes slående udseende.
I stedet udvikles et ekkolokaliseringssystem, hvor zombierne laver klikkende lyde – deraf navnet – og lytter til, hvordan de bliver kastet tilbage fra omgivelserne for at kunne navigere ligesom flagermus.
Kroppen er delvist dækket af skællignende vækst, og clickeren har udviklet stor styrke og hårdførhed.
Den kan modstå op til flere pistolskud og slå flere mennesker omkuld på en gang.
3. Bloater
Den sidste variation, vi har set i serien indtil videre (til og med episode seks), kom i slutningen af afsnit fem.
Da jorden åbner sig, og det vrimler frem med runners, er der én monstrøs skabning, der tårner sig op over kroppe-havet: Den ultra stærke og sjældne bloater.
Efter flere års overlevelse har bloateren groet tykke vækster overalt på kroppen, som fungerer som et slags panser.
Den har udviklet en ekstrem størrelse og styrke og kan rive lemmerne af mennesker. Til gengæld er den meget langsommere end de mere nyligt inficerede.
Ligesom clickere bruger den ekkolokation, men benytter dybere lydfrekvenser, hvilket potentielt kan advare Joel og Ellie, hvis en skulle være i nærheden.
Bloaters er lige så blodtørstige som de andre inficerede, men dræber deres bytte snarere end at inficere dem.
I spillet findes der ifølge den dertilhørende fandom-side også en variation af bloateren der hedder en shambler, som frigiver giftige sporer.
Fanteorien om dens ophav går på, at regnfulde miljøer kan påvirke zombiens udvikling mellem clicker- og bloater-stadiet og gøre dem til shamblers.
Det er dog usandsynligt, at vi får shamblers at se i serien. Både fordi Joel og Ellie ikke opholder sig i regnfulde egne af USA, og fordi svampene ikke benytter sporer i filmatiseringen.
4. Rat King
Den sidste kendte variation af inficerede fra spillet er den tilsyneladende enestående Rat King, der fandt sin form efter 25 års infektion.
Dette bizarre monster er i virkeligheden en bunke forskellige zombier, der er groet sammen efter at have været spærret inde i et rum med ekstrem svampevækst og har udviklet så voldsom en styrke, at den kan ødelægge vægge og biler.
Rat King optræder først i andet spil, og det mest realistiske er derfor nok, at den først dukker op i sæson 2 eller 3.
Den virkelige verdens cordyceps
’The Last of Us’ er gudskelov ren fiktion, men der findes en svamp i virkeligheden, der hedder cordyceps, og ligesom videnskabsmanden i første afsnit forklarer, overtager den insekters hjerner, kontrollerer dem og bruger dem til at sprede sig.
Så hvor bekymret skal man være for den virkelige cordyceps? Er der en chance for, at den en dag kan mutere og ende med at udrydde menneskeheden?
Nok ikke, ifølge Esquires interview med svampeeksperten Matthew Kasson. Han forklarer, at det er en langvarig proces at udvikle sig så drastisk for en art:
»For at en svamp kan lære, hvordan den kan narre sin vært – på den måde cordyceps kan narre myrerne til at sprede sporer for den – det tager millioner af år af evolutionær historie for sådanne specialiserede forhold at udvikle sig. Så sandsynligheden for, at noget så specialiseret kan springe fra et dyr, der er meget langt fra mennesker, er der, hvor det bliver langt ude«.
Der er altså ingen grund til alarm. Svampene kommer ikke efter dine øjne lige foreløbigt.
‘The Last of Us’ kan ses på HBO Max.