Den kommende Harry Potter-serie: De største fordele og ulemper ved den store Rowling-reboot

I denne uge trak (HBO) Max’ kommende genindspilning af Harry Potter-bøgerne overskrifter. Mens et fanboykot ulmer over J.K. Rowlings indblanding, opvejer vi lyse og mørke sider af serierebootet.
Den kommende Harry Potter-serie: De største fordele og ulemper ved den store Rowling-reboot
'Harry Potter og Fangen fra Azkaban'. (Foto: Warner Bros.)

Det er ikke engang halvandet år siden, HBO Max fejrede ‘Harry Potter’-filmenes stortanlagte 20-års jubilæum med et nostalgisk stjerneshow. 

Nu har tjenesten, der snart blot kommer til at hedde Max, gjort alvor af de ønsker om at genoplive den verdenselskede franchise, som allerede blev luftet af Warner Bros. Discovery-chef David Zaslav, kort efter han overtog styringen af medievirksomheden, hvor der også bliver drevet rovdrift på kæmpesucceser som ‘Game of Thrones’.

Harry Potter føles muligvis som en hellig ko, men samtidig forstår man godt, at Warner Bros. Discovery vil malke den. 

Filmene har omsat for mere end ni milliarder dollars på verdensplan og mere endnu, hvis man medregner forlystelsesparker og merchandisebutikker. Og der er ifølge Bloomsbury solgt over 500 millioner kopier af J.K. Rowlings bøger. 

Nyheden lyder på en »loyal« adaptation af bøgerne med et nyt cast, der ligesom filmene bliver optaget over 10 år.

Udover reboot-chokket har det allerede vakt kritik, at J.K. Rowling lader til at spille en stor rolle. 

Og selvom faldgruberne naturligvis flokkes, når en nyhed med så stor affektionsværdi rammer, er tv-projektet ikke uden potentiale. Men bliver det Harry Potter 2.0 eller Harry Potter light?

Vi lister fem fordele og ulemper. Lad os starte på den lyse side. 

Emma Watson, Daniel Radcliffe og Rupert Grint i ‘Harry Potter’-filmene. (Foto: PR)

Fordel #1: Tilbring 70 timer på Hogwarts

Selvom Harry Potter-filmene har status som nogle af de mest vellykkede og gennemførte filmatiseringer overhovedet, er der stadig rigtig meget fra bøgerne, der er blevet skåret fra.

Tv-serien formodes at dedikere en sæson til hver bog, og der bliver plads til en helt anden form for fordybelse end i filmene, hvor det meste, der ikke er i direkte tråd til at besejre Voldemort, foregår i høj forbifart. 

Hvis standardpraksisen for lignende serier gælder, er der omkring 70 timers Harry Potter på vej, hvilket får filmenes knap 20 storepiske timer til at blegne. Der bliver tid til at hænge ud på Hogwarts og nyde alle de små hverdagsdetaljer i højere grad.

Emma Watson i ‘Harry Potter and the Goblet of Fire’. (Foto: PR)

Fordel #2: Harry Potter feat. ‘Skam’? 

I filmene er »The Boy Who Lived« den eneste karakter, vi får lov til at komme ind i hovedet på. 

Man kan derfor kun håbe, at serieversionen kaster sig over det efterhånden obligatoriske POV-skift, der i prestigeserier ofte er garant for nogle af de stærkeste fortællinger. 

En ‘Skam’-tankegang, hvor hovedkarakteren skifter hver sæson, og den nye synsvinkel farver resten af serieuniverset, er muligvis lige lovlig vovet, men bestemt ikke uinteressant.

Med et så intenst elsket univers som Harry Potter er der nærmest ikke den karakter, man ikke ønsker sig en dag alene med, fra Draco til Dobby. Samtidig ville det også give kærkommen mulighed for at nuancere de karakterer, der blev mast lovlig flade på filmlærredet. 

Ron kunne eksempelvis genopstå som andet end trylletorsk. Når Hemmelighedernes Kammer bliver åbnet, kunne vi måske få flere nuancer med fra Tom Riddle-forbandede Ginny?  En dag i Voldemorts liv, der starter med en ‘American Psycho’-agtig skin routine?

Daniel Radcliffe i ‘Harry Potter og de vises sten’ (Foto: Warner Bros. Pictures)

Fordel #3: Harry Potter 2.0

Lige så forbudt som det er at sige Voldemort i troldmandsverdenen, er det rimelig ildeset at kritisere Daniel Radcliffes præstation som den arrede helt. 

Men selvom Radcliffe blev indbegrebet af, hvordan Harry Potter så ud, er der potentiale i en ny inkarnation af Harry med … større personlighed? 

Siden børneskuespillerne i ‘Harry Potter’ betog verden, har serier som ‘Stranger Things’ sat nye standarder for, hvad et børnecast kan. Måske findes der en ny og endnu bedre Harry Potter derude, der kan tilføre karakteren lidt mere dramatisk finesse og personlighed? Daniel Radcliffe var som skabt til rollen som barn, men karismaen stagnerede en smule i teenageårene. 

Af de over 3000 sider i Harry Potter-bøgerne bruger J.K. Rowling ekstremt meget energi på at beskrive sin hovedpersons grønne øjne. Sådan nogle kunne han eventuelt også få. 

Harry Potter og Cho Chang. (Foto: Warner Bros.)

Fordel #4: Mere diversitet

Der var muligvis Hogwarts-elever med irske og skotske accenter og en håndfuld ikke-hvide karakterer, men diversiteten i det centrale cast ville ikke lide under lidt mere 2023-diversitet. Udover de kendte ideer om, at Hermione i virkeligheden skulle have været sort, og at Dumbledore er homoseksuel, er der plads til progressivitet.

I musicalen ‘Harry Potter and the Cursed Child’ vakte det en grim racistisk reaktion, da Hermione blev spillet af en sort skuespiller. Men giftige fans til trods er det et eksempel til efterfølgelse. 

‘Harry Potter 20th Anniversary: Return to Hogwarts’. (Foto: HBO Max)

Fordel #5: Efterspørgslen er der

Selvom der er kritiske Harry Potter-fans, er der også virkelig mange købestærke Harry Potter-fans. Det er ikke noget nyt, at universet bliver malket, det bidrager Harry Potter-fans samlervaner og vedholdende interesse selv til. Hvis serien rammer rigtigt, vil den tale til et stort og sultent publikum.

Computerspillet ‘Hogwarts Legacy’ formåede trods kritik for at gentage jødefjendske stereotyper (Gringotts-nisserne) og en anti-Rowling baseret fanboykot at smadre salgsrekorder – på blot to uger indtjente det i følge Warner seks milliarder kroner.

Der rumsterer allerede et fanboykot af serien, men ‘Hogwarts Legacy’ viser, at de fleste stadig drikker mælken, når den malkes.

… Men hvis du er træt af at lade, som om du ikke er rædselsslagen for, at et mediekonglomerat ødelægger din barndoms kæreste eje, kommer ulemperne her:

‘Harry Potter og dødsregalierne del 1’ (Foto: Warner Bros. Pictures)

Ulempe #1: If it ain’t broke

‘Harry Potter og Dødsregalierne – del 2’ er kun 12 år gammel. Hvilket muligvis er meget i et kulturelt landskab, hvor ting hurtigt føles forældede. Men ulig tidsfølsomme komedier og zeitgeisty film lever den oprindelige filmserie, såvel som bogserien, i bedste velgående.

Så sent som i sidste måned løb en festival af stablen i Imperial-biografen herhjemme, hvor filmene trak publikum på det store lærred. 

En genindspilning af Harry Potter er i overhængende fare for at blegne i forhold til sit tohovedede forlægsmonster: bøgerne og filmene. Begge med urokkelig plads i kanonen for verdens all time yndlingsunderholdning. 

Alan Rickman som Professor Severus Snape i ‘Harry Potter’. (Foto: Warner Bros.)

Ulempe #2: Nej tak til ny Snape og co.

Mens der var unge newbies i hovedrollerne, kunne Harry Potter-filmene bryste sig af Storbrittaniens største skuespillernavne i nærmest samtlige biroller. 

Mens seriens nye unge cast skal vriste sig fri af Daniel Radcliffe, Emma Watson og Rupert Grints skygger, kan voksenholdet blive et endnu større problem. 

For de leverede den altafgørende skuespilmæssige tynge, der skabte rammerne omkring børnestjernerne. Hvem kan gå Alan Rickmans Snape i bedene? Robbie Coltranes Hagrid? Ralph Fiennes Voldemort? 

Et megaskeptisk »ingen« ligger lige på tungen. 

J.K. Rowling til premieren på ‘Fantastiske skabninger 2: Grindelwalds forbrydelser’ i 2018. (Foto: Samir Hussein/WireImage)

Ulempe #3: Rowling’en i rummet 

Bogseriens forfatter må siges at være den helt store tweetende elefant i rummet. 

Det er umuligt at forestille sig en reboot uden Rowling om bord – hvordan ville man få rettighederne fra hende uden!? – hvilket også får forargelsen over selv samme til at virke overdreven. Men hendes navn er stadig en stor sort plet på projektet. 

»Max’ dedikation til at bevare mine bøgers integritet er så vigtig for mig, og jeg ser frem til at være en del af denne nye adaptation, der vil give mulighed for en grad af dybde og detalje, der kun er plads til i en serie i langformat«, udtalte Rowling i pressemeddelelsen og skabte indtryk af, at hun spiller en betydelig rolle i produktionen. 

Derfor er ordet »integritet« pludselig også ekstremt ladet, da Rowlings integritet i offentligheden jo netop er under heftig beskydning i disse år. 

Hvor hun ikke spillede nogen nævneværdig rolle i filmseriens jubilæumsshow, men kun medvirkede i kraft af gamle interviewoptagelser, er det påfaldende, at Warner Bros. Discovery lader til at køre en helt anden taktik i denne omgang med strudsehovedet helt nede i sandet. HBO-chef Casey Bloys lukkede ned ved annonceringen ved at udtale, at diskussionen var »meget online«, og at den ikke skulle tages nu.

Det er umuligt at forestille sig, at de ikke har forudset annonceringens backlash, hvorfor deres fremturen med Rowling virker påtaget blåøjet. Men en problematisk pippende guldfugl er stadig en guldfugl. 

Robbie Coltrane og Daniel Radcliffe i ‘Harry Potter og Flammernes Pokal’. (Foto: PR)

Ulempe #4: Betyder »loyal« … kedelig? 

Hvilket bringer os videre til et andet potentielt problem. Nemlig den opstand, der har været omkring et bestemt ord fra annonceringen:»Faithful«.

(HBO) Max gør det fra første færd klart, at der er tale om en loyal og trofast adaptation af de nye bøger. Men hvad betyder det? 

Trofasthed over for J.K. Rowlings værk før eller efter uskyldstabet? Den mest polemiske fløj har allerede råbt vagt i gevær. I Vulture skriver Kathryn van Arendonk, at »den loyale adaptation« ikke findes og ikke bør findes. Hun ser en 2023-fortolkning med Rowling om bord som uforenelig med en progressiv opdatering af universet (beskrivelsen af Dursley-familiens vægt er eksempelvis et helt selvstændigt issue). 

Rowlings personlige holdninger anno 2023 uagtet lyder det kedeligt med en alt for trofast adaptation. At få flere detaljer med fra bogen er et plus, men hvis det begrænser mulighederne for at gå til værket med fornyet originalitet, bliver loyaliteten hurtigt en kreativ hæmsko. 

Jude Law i ‘Fantastiske skabninger 3’. (Foto: Warner)

Ulempe #5: ‘Fantastiske Skabinger’s dyre lærestreg

Og der er bestemt god grund til at forestille sig, at streaminggiganten spiller deres Harry Potter-kort så sikkert som muligt, når det gælder serien. 

‘Fantastiske Skabninger’-spinoffen løb for langt væk hjemmefra og kunne ikke leve af Harry Potter-brandet alene – stjernestøv og store budgetter til trods. 

Filmserien blev en rigtig dyr lærestreg, der viste, at alt indenfor Harry Potter-universet ikke var garanteret at blive en succes. Det er med den fejltagelse i bagagen, den »loyale« serieadaptation kommer til verden. Muligvis med samme producer David Heyman, der også producerede filmserien.  

Harry Potter-serien er fra sin spæde start en storspiller hos Max. Det er en økonomisk motiveret satsning mere end noget andet – hvilket underbygges noget foruroligende af, at serien ikke blev præsenteret med en showrunner eller anden form for kreativ skaber, der indhyllede projektet i nogen form for kunstnerisk nødvendighed med en original vinkel på materialet. Warner Bros. Discovery vil have mere Harry Potter, og så må den kreative udformning komme bagefter – hvilket sjældent er den bedste måde at sikre kvalitet.

Selvom det giver grund til bekymring (Amazons ‘Magtringene’ RIP), lægger det dog også et stort pres på serien. Den har forhåbentlig ikke råd til at være dårlig.  

Det vides endnu ikke, hvornår Max’ Harry Potter-serie forventes at få premiere. ‘Harry Potter’-filmene kan streames på HBO Max.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af