Det er strejke-sæson i Hollywood. Manuskriptforfatternes fagforbund WGA har strejket siden maj, og denne uge har skuespillernes fagforbund SAG-AFTRA fulgt trop.
De to grupper kæmper for bedre vilkår i en tid, hvor AI-teknologi truer deres levevej, og hvor populariteten af streaming har skævvredet arbejdsforhold og fordeling af indtægter.
I den forbindelse har IndieWire taget kontakt til en række Hollywood-profiler for at høre deres holdning til strejkerne. En af dem er danske Nicolas Winding Refn, der tidligere i år var aktuel med serien ‘Copenhagen Cowboy’.
Refn udtalte sig: »Jeg er helt med på den. Brænd det hele ned, og få det til næsten at genopstå. Og i forhold til hvad der på forretningsplan sker i industrien for tiden, så tror jeg at det her er endnu en puslespilsbrik i et globalt problem, hvor ulighed og mangel på deling af muligheder er ved at nå over det niveau, folk er villige til at acceptere«.
Den danske instruktør zoomer yderligere ud og italesætter den politiske virkelighed: »Se på jeres egne [USA’s] præsidentskaber de seneste 10-15 år. Hvad skete der? Og alligevel lærer ingen rigtig fra det. Det eneste man kan gøre er at gå tilbage og tage et blik på den franske revolution og huske på, hvad de gjorde til sidst: De huggede alles hoveder af, og jeg synes vi skal prøve at undgå den afslutning«.
»Hvis kontrakter er nødt til at blive genforhandlet fordi tiderne har skiftet, skal de selvfølgelig det« tilføjer han. »Alle burde forstå, at jeg i høj grad er fortaler for fagforeninger. Jeg synes, at fagforeninger er virkelig vigtige. Jeg synes, at fagforeninger er vigtige. Jeg mener, at arbejdere har brug for beskyttelse, især i virksomhedsdrevne USA. I Europa har vi flere restriktioner og flere regler om arbejdskraft i vores juridiske guidelines, hvorimod USA er som det vilde vesten«.
»Jeg synes, der er fuld forståelse for, hvorfor folk er frustrerede og strejker, fordi ting skal gentænkes og revideres. Det skal genforhandles […], og dem, der er imod det… tja, hvad er det, du beskytter? Bare mere rigdom? Du ved, at det ikke giver mening«.
Refn mener, at USA kunne tage ved lære af Danmark: »Jeg kommer fra et socialistisk land. Jeg kommer fra Danmark, Bernie Sanders’ hjem. Så jeg kan med sikkerhed fortælle, hvorfor vi er verdens lykkeligste folk, og jeg synes, vi er nødt til at blive bedre til at stå sammen frem for at flå det hele fra hinanden for at opnå mere profit. Hvad betyder profit rent faktisk, og hvad giver det os, hvis der ikke er noget at opleve? Skal folkene, der rent faktisk skaber værkerne, ikke være lige så meget en del af opturen som af nedturen?«
»Særligt på baggrund af pandemien og post-pandemien, er det gået op for folk, hvor splittet samfundet er, og gabet mellem de rige og de fattige – dem, der har, og dem, der ikke har – det har eskaleret hinsides det acceptable. Vi skal være bedre til at dele rigdomme, for hvis ikke, så mister vi vores menneskelighed, vi mister vores empati, og det hele bliver virksomheds-vanvid. Og det har aldrig ført til noget godt«.
»Historien har gang på gang bevist én pointe: Vi gør oprør mod hvad, vi føler er uretfærdigt. Og lige nu er der enorm ulighed i forhold til, hvordan vi deler vores muligheder. Det synes jeg, der skal laves om på«.
»Vi producerer indhold som en forretning, men vi taler så sjældent om, hvorfor vi laver indholdet. Hvad er meningen bag? Vi italesætter det aldrig. Vi taler bare om at lave indhold, og mere af det, så hurtigt som muligt. Alt bliver til et swipe, men det er ikke nødvendigvis en sund afspejling af vores samfund eller os som mennesker«
Doktrinen for moderne underholdning er ifølge Refn »at presse det hele sammen så hurtigt som muligt, så meningsløst som muligt, fordi det må aldrig konfrontere noget […] jo mere indholdsforladt det er, jo tommere kalorier, des mere kan du indtage, og des hurtigere kan du komme videre. Det skaber stupiditet, mangel på empati, uvidenhed, alt det, som kunst er i stand til at producere. Så på en måde går vi den forkerte retning«.
Han afslutter dog med en mere positiv tone »Jeg synes, at der er sådan en smuk revolution i gang blandt unge mennesker, som vender sig mod virksomhedernes system, og nu også underholdningsbranchen […] Det synes jeg er fantastisk«.