‘The Covenant’: Dar Salim stjæler showet over for Jake Gyllenhaal i Guy Ritchies krigsthriller
Actionthrilleren ’The Covenant’ har været omgærdet af en god mængde hype og omtale af flere årsager – ikke mindst herhjemme.
Først og fremmest markerer den et stilskifte hos den garvede instruktør Guy Ritchie, hvis varemærker i form af Jason Statham og heftigt klippede kampscener er barberet væk til fordel for et mere sobert udtryk.
Filmen er nogle steder endda blevet markedsført som ‘Guy Ritchie’s The Covenant’, hvis man skulle være i tvivl om, hvorvidt den rent faktisk er instrueret af manden bag ’Snatch’ og ’Lock, Stock and Two Smoking Barrels’.
Den er dog god nok.
Derudover finder man fremragende Jake Gyllenhaal i en af filmens hovedroller, mens danske Dar Salim bestrider den anden. Gyllenhaal og Salims off-screen-forhold har tilmed udviklet sig til et sødt og charmerende venskab, som vi andre har kunnet beundre på afstand gennem de sociale medier.
Knap så rosenrød er præmissen for ’The Covenant’, der tager udgangspunkt i krigen i Afghanistan og kampen mod Taliban, der i 2021 fik et tragisk punktum, da USA og resten af Vesten forlod landet efter 20 år.
Med et fingerknips overtog Taliban som bekendt magten i Afghanistan, og de mange tolke, der havde hjulpet USA og de allieredes tropper, blev enten henrettet eller drevet på flugt af Taliban til trods for Vestens løfte om asyl.
I ’The Covenant’ spiller Salim en tolk ved navn Ahmed, der hjælper Gyllenhaals amerikanske sergent John Kinley og hans deling med at opspore og sabotere Talibans våbenlagre rundt omkring i den afghanske ørken.
Ahmeds samarbejde med Kinley og det amerikanske militær er efter hans eget udsagn primært et spørgsmål om penge, men under hans stoiske overflade gemmer der sig en sorg og personlig vendetta over for Taliban, som de færreste kan relatere til.
Da delingen bliver udsat for et bagholdsangreb, hvor Kinley og Ahmed er de eneste overlevende, må Ahmed risikere sit liv for at redde sin dødeligt sårede sergent. Tilbage på sikker grund i USA opdager John Kinley, at Ahmed ikke har fået opholdstilladelse i USA, som han blev lovet i første omgang.
Opsat på at betale sin gæld til Ahmed rejser Kinley tilbage til Afghanistan – efter en forgæves kamp mod et fodslæbende bureaukrati – for at hjælpe sin tolk i sikkerhed, inden Taliban fanger ham og hans familie.
Guy Ritchie instruerer filmen med overraskende sikker hånd og viser også et højt niveau i manuskriptet, som han har pennet sammen med Ivan Atkinson og Marn Davies.
Ritchie giver sig tid til at folde de to hovedpersoner og krigsscenarierne ud, og især i filmens første time er der en god blanding af sydende intensitet på slagmarken og den lavmælte, men fuldt ud overbevisende dialog, der rummer fine nuancer, man normalt ikke forventer fra en actionthriller.
Knap så smidigt skildres Kinleys interne kampe, der består af en cocktail af survivor guilt, PTSDog de amerikanske myndigheder, som han dagligt trygler om at tildele Ahmed og hans familie det visum, der var en del af aftalen.
Gyllenhaal spiller dog fantastisk i de scener, hvor Kinley frustreret råber og skriger af en tilfældig bureaukrat over telefonen – scener, der nemt kunne tangere til overspil i hænderne på en dårligere skuespiller, men som Gyllenhaal løfter uden problemer.
Dar Salim er dog filmens helt store trumfkort og efter Underverden II, hvor han også leverede en kraftpræstation, står 2023 i Dars tegn.
Han excellerer ubesværet, hvad end replikkerne falder på engelsk eller afghansk, og han skaber med Ahmed en karakter, der både råder over en imponerende styrke, når han slæber Kinley tværs gennem Afghanistans kuperede landskaber på en slidt trækvogn, eller et rørende vemod, når han mindes sin tragiske fortid.
Scenerne mellem Gyllenhaal og Salim er også glimrende, og man fornemmer tydeligt, at der har været en stærk kemi mellem dem fra første stund.
Det øvrige karaktergalleri er imidlertid ganske forglemmeligt, og filmens sidste store actionklimaks virker en anelse malplaceret i forhold til resten af tonen. Det er skønhedspletter, og takket være de to hovedrolleindehaveres sammenspil og Ritchies sikre instruktion tilgives det hurtigt.
Kort sagt:
Mens den er milevidt fra, hvad Guy Ritchie tidligere har bedrevet som instruktør, er ’The Covenant’ en af britens mest vellavede film, der nyder godt af Jake Gyllenhaal og i særdeleshed Dar Salims dedikerede indsatser i hovedrollerne.