Jeg vil gerne give en god forklaring på, hvad vi kan lære af Greta Gerwigs store biografsucces ‘Barbie’.
Men jeg bliver mest bare hjemsøgt af et citat fra baseball-flødefilmen ‘Field of Dreams’.
»If you build it, he will come«.
I sportsbaskeren fra 1989 handler det vistnok om, at hovedpersonen skal forvandle en mark til en baseball-bane og slutte fred med sin døde fars spøgelse. Men replikken bliver refereret i amerikansk popkultur så ofte, at det også har fået sin egen status af Gandhis »vær den forandring, du ønsker at se i verden«.
I ‘Barbie’-sammenhæng kunne man passende omskrive det til: »If you build it, she will come«.
Greta Gerwig har nemlig ikke blot bygget en drøm af et cinematisk Barbie-hus. Hun er også blevet den første kvindelige instruktør i historien, der har solgt biografbilletter for over en milliard dollars, og som nu huserer på en liste over blot 53 film med succes af samme kaliber gennem alle tider.
Alene af den grund er der god grund til at bruge ‘Barbie’s eksempel som vejviser for et fremtidigt Hollywood, hvor kvinde-blockbusters ikke får rødglødende risiko-lamper til at blinke hos filmselskaberne. Hvor filmudbuddet ofte tilrettelægges efter gennemsnitsforbrugeren, der er en ung mand.
‘Barbie’s succes er exceptionel som både film og billetfænomen. Men alligevel må den for alt i verden ikke få karakter af et lykketræf eller one hit wonder. For selvom filmen er unik på mange punkter, er den langt fra det første eksempel på, at kvinder faktisk møder op ved billetlugerne. Faktisk er den ikke engang det første eksempel på det, som er instrueret af Greta Gerwig.
Og ‘Barbie’ blotlægger i den grad også, hvordan filmsystemet er indrettet til at investere i mænd.
‘Jurassic Park’-potentiale
Det er en bedaget girlboss-kliché, at kvinder skal tænke som mænd, hvis de vil klare sig i branchen. Alligevel er den ikke helt død.
Et ufrivilligt godt eksempel på det er en anekdote Margot Robbie har delt i forbindelse med ‘Barbie’ om, at hun på et salgsmøde pitchede kombinationen af Gerwig og Barbie-dukken til at have økonomisk potentiale på samme måde, som foreningen af Steven Spielberg og dinosaurer i ‘Jurassic Park’.
Nu – på den anden side af dollarmilliarden – er Greta Gerwig gået fra kritikerdarling og mumblecore-Barbie til at blive nævnt i samme åndedrag som nogle af historiens største instruktører.
Endda i kraft af en ret usædvanlig evne til at forvandle pigelivet til noget universelt og kommercielt på det store lærred.
Selv fremhæver Gerwig over for Indiewire, at hendes nuværende succes kun er mulig, fordi andre kvindelige instruktører er lykkedes med deres blockbustere.
»Der er ingen måde, hvor jeg ville have kunnet lave den her film, hvis hun (Patty Jenkins, red.) ikke havde lavet ‘Wonder Woman’, og den var en succes. Det er bare sandheden. Så én ting, jeg har tænkt over, og når vi mærker den glæde, vi føler reflekteres af vores publikum, er at tænke, ‘Jamen, hvis det her virker, så bliver det måske nemmere for den næste«.
Før ‘Barbie’ var Patty Jenkins ‘Wonder Woman’ den bedstsælgende film af en kvindelig instruktør med 821.847.012 dollars ved billetlugerne.
Jenkins videre færd siger dog også alt om, hvor svær en kommerciel succes kan være at opnå, og hvor skrøbelig den kan være. Tilbage i 2021 fortalte instruktøren, hvordan hun skulle kæmpe med næb og kløer med Warner Bros. for at gennemføre sine visioner for den kvindelige superhelt. Senere blev hendes tredje film i serien skrottet efter D.C.s omstrukturering.
Kvinder har ellers formet filmhistorien og trukket masserne i biograferne helt fra mediets opfindelse. Som den franske pionér Alice Guy-Blanché fra slutningen af 1800-tallet eller dansk-svenske Alice O’ Fredericks, der var medinstruktør på en af dansk films uovervindelige blockbustere – Morten Korch-filmen ‘De røde heste’ fra 1950, som anslås at have solgt over to millioner billetter.
Alligevel blev ‘Barbie’ konsekvent omtalt som en kæmpe satsning. Selvom den i virkeligheden nu er tredje kapitel i et hattrick af økonomiske filmsucceser, selvom solodebuten ‘Lady Bird’ og den opfølgende succes ‘Little Women’ ikke er i liga med milliardæren.
Førstnævnte har i dag indtjent otte gange sit budget, der kun var omkring 10 millioner dollars, mens filmatiseringen af romanklassikeren solgte for godt 100 millioner og dermed mere end det dobbelte af sit budget på cirka 40 millioner dollars.
Greta Gerwigs næste projekt er to stort anlagte Netflix-film baseret på C.S. Lewis’ ‘Narnia’-bøger, der markerer en ambition, hun delte med The New Yorker, om ikke blot at blive den største kvindelige instruktør, men en af de største instruktører overhovedet.
Hollywoods Mojo Dojo Casa House
Ved at være på listen over film, der har genereret en milliard ved billetlugerne, er Greta Gerwig kommet med i en eksklusiv skare, der mere eller mindre er Hollywoods svar på det Mojo Dojo Casa House, Ryan Goslings Ken bygger, da han i virkelighedens verden får smag for patriarkatet.
Samtlige af de andre film på listen er nemlig instrueret af mænd, har mænd i hovedrollerne og hvis man skal være generaliserende også med mænd som den primære målgruppe.
Der er masser af store franchises som Marvel og ‘Star Wars’-spinoffs på listen sammen med ‘Jurassic’-park, der har nostalgi tilfælles med ‘Barbie’.
Det banebrydende er blot, at mens fankultur omkring fantasiuniverser som tegneserier og fjerne galakser har formet popkulturen såvel som underholdningsøkonomien i årevis, har ‘Barbie’ for en gangs skyld smedet kapital på noget ultrafeminint.
Lyserødt og fyldt med taktile detaljer – såvel som med fyldige filmreferencer og en original filmvision. Oven i købet i den systematisk nedprioriterede komediegenre og med bred appel og opbakning fra kritikere.
Den vil forhåbentlig danne præcedens for flere af den slags film fremover.
Flere har brugt ‘Barbie’s succes som anledning til at fremhæve, hvor stor en rolle kvinder spiller i kulturøkonomien. Både som biografgæster, men også som koncertgæster til Taylor Swifts og Beyoncés enorme arena-turnéer, der af Forbes blev skønnet at generere henholdsvis 1,6 og 2 milliarder dollars.
Så kunne man jo godt være fristet til at erklære, at ‘Barbie’ er godt i gang med at fikse Hollywoods enorme kønslige skævvridning, akkurat som dukkerne i filmens plastikunivers tror, at Barbie har løst feminisme som fuldstændigt problem.
Men selvom der er masser af beviser på det modsatte, bliver kvinder gang på gang undervurderet som publikum, som en del af opråbet på Twitter (X) blandt andet understregede.
Styr forventningerne
Greta Gerwigs milliardsucces fik med det samme sit eget exceptionelle navn »barbillion«. Men jo mere vi behandler ‘Barbie’ som en unik enhjørning, der lyser op blandt milliardærklubbens tunge drenge, jo mindre risikerer dens betydning at blive for en mere kvindedrevet Hollywood-fremtid.
I stedet er det vigtigt, at dens succes én gang for alle kurrerer Hollywoods guldfiske-syndrom, når det gælder det kvindelige publikum.
Den har nemlig de kedelige pengekomponenter til fælles med mange andre blockbustere. Et verdenskendt brand og en gennemført marketingmotor, der siges at have kostet det samme som at lave filmen. Forudsætninger de fleste kvindelige instruktører har svært ved at komme i nærheden af.
Ironisk nok går det hårdere ud over Gerwig, at hun overhovedet får lov at lave film i de øverste økonomiske luftlag. ‘Barbie’s kommercielle ophav gør, at nogle kritikere opfører sig som om, at Greta Gerwigs ‘Barbie’ har opfundet kapitalisme og er én lang reklame for Mattel. En kritik, der ikke har været mange Marvel-film forundt.
I ‘Barbie’ holder America Ferreiras karakter en opsigtsvækkende tale om, hvor umuligt det er at være kvinde, der giver ironisk genlyd i dens backlash, hvor filmen kaldes opstyltet feminisme for dummies og kritiseres for alle de samme ting, Barbie-dukken er blevet gennem tiden.
»Vi skal altid være ekstraordinære. Men på en eller anden måde, gør vi det altid forkert«, lyder det blandt andet.
Den fede ‘Barbie’-dobbeltmoral siger alt om, at filmlandskabet stadig befinder sig et sted med meget lidt albuerum for de kvinder, der lykkes med at nå til tops.
For at ‘Barbie’ ikke skal ende som undtagelsen, der bekræfter reglen, bør vi skrue lidt ned for sensationslysten og i stedet se på de konkrete ting ved ‘Barbie’s succes, som er lette kopiere. Stoppe med at forvente en antikapitalistisk og aktivistisk blockbuster, bare fordi dens instruktør er kvinde og feminist.
Og drømme om den dag, det ikke bliver betragtet som en gigantisk overraskelse, at et feminint brand og univers kan være en guldgrube, hvis det bliver taget alvorligt både kunstnerisk og økonomisk.
‘Barbie’ kan ses i biografen.