Jeg har aldrig set Mikkel Boe Følsgaard spille dårligt – før nu

En af dansk films bedste skuespillere method acter »mundlam« i ny reklamefilm.
Jeg har aldrig set Mikkel Boe Følsgaard spille dårligt – før nu
Mikkel Boe Følsgaards mund. (Foto: Screenshot fra Shortcut-reklame)

(Opdatering: Efter denne artikels fremkomst er videoen blevet fjernet.)

Advarsel: I det følgende skydes der virtuelle gråspurve med 360-graders kanoner. Beklager.

»Mikkel Boe Følsgaard er aldrig dårlig«, er en sætning, jeg har sagt flere gange, end jeg måske burde indrømme.

Selv når replikkerne har skurret, eller karaktererne har knirket, har han overbevist med sin uforlignelige evne til at turnere dialog, så det altid lyder som noget, rigtige mennesker rent faktisk kunne have sagt.

Fra Kim Vilfort til kvinde, fra sjaskvåd Netflix-sci-fi på dansk til sin egen dobbeltgænger og selvfølgelig glansrollerne i ’En kongelig affære’, ’Arvingerne’  og ’Den bedste mand’ er Følsgaard med god grund den måske mest eftertragtede skuespiller i sin generation.

Jeg har aldrig hørt nogen sige noget dårligt om ham, og derfor håber jeg også, han kan tilgive det, jeg nu er nødt til at skrive: Mikkel Boe Følsgaard har aldrig været dårlig. Før nu.

Forleden udsendte Nordisk Film en pressemeddelelse med en lille reklamefilm for en særlig højteknologisk LED-scene, der bliver installeret i Nordisk Films studier i Valby for første gang på dansk grund i anledning af den nye ’Hunger Games’-film.

Her bliver LED-panelerne brugt til at genskabe ’Hunger Games’-arenaen fra den kommende ’The Ballad of Songbirds and Snakes’ i en 360 graders scene med skærme både i vægge og loft, oppyntet med både murbrokker og sten, så »man får indtrykket af, at man selv er med i filmen«, tilsat lyd fra ikke bare én eller to, nej hele »tre separate højttalere«.

Det kan alle så komme ud i Valby og opleve. Ej, spøg til side, det kan udvalgte influencere og medier så komme ud i Valby og opleve. Min kollega indskød, at man i bedste Prins Christian-stil burde have inviteret to unge fra hver kommune ind og prøve det af, og hvor meget i ’Hunger Games’-ånden ville dét ikke lige være. Hun fortjener en pris for bedste uindfriede marketingidé.

Mary Poppins har ringet …

Nå, men Mikkel Boe Følsgaard. Det er ham, der skal vise os, hvor øjenåbnende batshit crazy vanvittigt utrolig en oplevelse de hersens LED-skærme er.

Og jeg præsenterer: Beviset på, at Mikkel Boe Følsgaard alligevel ikke aldrig er dårlig:

(Opdatering 16.32: Efter denne artikels fremkomst er videoen blevet fjernet, så man må forlade sig på beskrivelsen.)

Først kommer han kørende gennem byens natlige skær i en laber sort Tesla, som var han en træt investeringsrådgiver i Danske Bank, der legede, han var med i en Michael Mann-film, som var en opfølger til ’Drive’, der handlede om Ryan Goslings forsvundne danske fætter, der er investeringsrådgiver i Danske Bank.

Jeg ved, han er træt, fordi han gnider sig i øjnene ikke bare én eller to, men tre gange, måske én per højttaler.

Men hov!

Pludselig er den urbane jungles neonlys udskiftet med Mary Poppins’ bizarre parallelvirkelighed, hvor paraplyer i kulørte farver svæver futuristisk fra himlen, selvom det ikke regner.

Mikkel er åbenlyst chokeret, han roterer 360 grader fordi 360 graders LED-skærm, wink-wink! Og så booom: De svævende paraplyer erstattes af noget så vanvittigt eksotisk som totalskud-billedet fra alle danske krimiserier nogensinde: Københavns Byret.

Mikkel kan helt bogstaveligt ikke tro sine egne øjne, for Københavns Byret har han alligevel ikke set, siden han cyklede forbi på vej til Operaparken i tirsdags.

The Money Shot

Han er på nuværende tidspunkt steget ud af Teslaen, og hvis hans mund var mere åben, ville man kunne parkere bilen derinde.

Men nu venter en åbenbaring på linje med det øjeblik i ‘The Truman Show’, hvor Jim Carrey finder ud af, at han bor i en 360 graders LED-skærm pyntet op med murbrokker og sten. »Med lov skal man land bygge« afløses af et … drivhus. Her gnider Mikkel sig simpelthen i øjnene i ren awe. Så kommer man kørende hjem fra Danske Bank, og så er man pludselig i Plantorama. Her begynder Mikkel tydeligvis at frygte, at han faktisk er med i et naturalistisk drama om middelklasselivets meningsløshed.

Mikkels mund måber fortsat som en treårig foran elefantburet i Zoologisk Have, og munden går herfra igennem bjerg- og bylandskaber, mens kroppen roterer rundt om sig selv som en skøjtedanser på OL-kurs. På et tidspunkt rækker han sågar hånden ud for at se, om han simpelthen kan røre den helt utrolige garage, han nu befinder sig i.

Og så kommer the money shot: Fodboldfanen Følsgaard er i Parken og får spillet en sukkerbold, som han elegant tager ned med låret og afleverer tilbage, hvilket jeg er meget interesseret i at høre om er en fast bestanddel af LED-teknologien, for så begynder vi at snakke.

På det her tidspunkt er jeg til gengæld seriøst bekymret for, om Følsgaards kæbeparti har sat sig fast eller simpelthen bare har besluttet sig for at forfølge sin egen selvstændige skuespilkarriere. Han er den kødelige besjæling af »åben mund og polypper«. Han method acter mundlam. Han er to en halv centimeter i Wile E. Coyote:

Efter lidt lynmontage, hvor skuespillerens hoved flytter sig i takt med den hektiske lydklipning, som kørte han på syvende times dakkedak på Refshaleøen, lander han slutteligt i et LED-studie, hvor en stemme fortæller ham, at »it’s a wrap«, optagelserne er slut.

Han lyser op i et smil og krammer sig ud af studiet uden at se sig tilbage.

Lang vej til ‘Mandalorian’

Men hvis han griner hele vejen til(bage til) banken, sker det i et adstadigt tempo, for han kom dertil i en sort Tesla og må transportere sig væk igen på en postkasserød rugbrødsmotor. Måske som et lykkeligere menneske? Nu overfortolker jeg nok.

Mads Mikkelsen cyklede gennem København for en øl, og Pilou Asbæk vækker gamblingtrangen for en betting-tjeneste, så det skal absolut være Følsgaard vel undt at hive lidt ekstra skejser om bord til skiferien på et tidspunkt, hvor den danske film- og tv-branche er i knæ.

Men videoen, hvor man har castet dansk films ukronede replikkonge til en stumfilm, er måske ikke lige det visitkort, han skal sende til Lucasfilm i håb om en rolle i ’The Mandalorian’, der indspilles med netop teknologisk nybrydende … LED-skærme.

Imens må man stille og roligt konstatere, at det bare er svært at formidle en mindblowing virtuel oplevelse i en reklame, uden at det kommer til at se temmelig rudimentært ud.

Man skulle nok have været (influencer og været) der.

’Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes’ får dansk biografpremiere 16. november.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af