’Bag enhver mand’: Jesper Zuschlag og Julie Rudbæks nye DR-kokkeserie mangler nerve
Det er hårde kår at komme ud med en kokkeserie efter fænomenet ’The Bear’.
For selvom Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag i et nyligt interview forsøger at skyde sammenligningen mellem det amerikanske hit og deres egen nye DR-serie ’Bag enhver mand’ til jorden, er det svært ikke at holde de to værker op mod hinanden – og kåre ’The Bear’ som klar vinder.
Med ’Bag enhver mand’ bevæger instruktør-forfatter-skuespiller-duoen sig for første gang væk fra den hjemmebane, som de har betrådt i først serien ’29’ og senere i biograffilmen ’Elsker dig for tiden’. Ud fra deres egne oplevelser har de kreative partnere haft succes med at fortælle relaterbare, hverdagseksistentielle fortællinger om (kærligheds)livet for københavnere omkring de 30 år.
Dette personlige islæt savner man i den nye serie, som ikke tager udgangspunkt i skabernes egne liv. ’Bag enhver mand’ er i stedet opstået ud fra en interesse i de køns- og magtkampe, som udspiller sig i samfundet, når tradition og nytænkning kolliderer med hinanden.
Den fiktive københavnske restaurant Værk er manegen, hvor kampen foregår. Her har kokken Michael (Jesper Zuschlag) kørt showet i en del år med en traditionsbunden kødmenu. Den temperamentsfulde kok har også stået for en hård tone, nepotisme og en lyssky sag vedrørende en tidligere souschef, som lugter lidt af #MeToo.
Da restaurantens ejer Vibeke (Ann Eleonora Jørgensen) hyrer Naja (Julie Rudbæk) ind som ny souschef, fnyser Michael af foragt. Hun kommer fra en vegetarisk og bæredygtig restaurant og går (ifølge chefkokken) alt for meget op i brand-identitet og medarbejderpleje. »For mig handler det ikke kun om mad«, siger Naja, mens Michael himler med øjnene.
Deres umage makkerskab resulterer i en række diskussioner og misforståelser, som risikerer at sætte både restauranten og deres egen professionelle overlevelse over styr. Sideløbende forsøger den brogede skare af mildt utilfredse tjenere og kokke at holde fast i servicesmilet, når gæsterne ankommer.
Faktisk har Jesper og Julie udtalt i førnævnte interview, at serien lige så godt kunne være sat på en anden arbejdsplads – og at karaktererne i grove træk var skrevet på forhånd, inden de lagde sig fast på fortællingen om en restaurant.
Det er måske grunden til, at ’Bag enhver mand’ føles konstrueret. Karaktererne repræsenterer hver deres tydelige plads i samfundet og i restaurantens hierarki, og ingen af dem er særligt spændende i egen ret.
’Bag enhver mand’ gør sig ellers umage for ikke at vælge side, men at vise fejl og blinde vinkler hos både Michael og Naja. Men de er begge to så stædige og barnlige, at det er svært at finde gejsten til at heppe på nogen af dem. Deres dynamik kører for meget i tomgang i de første fire af otte afsnit. Og selvom kortene bliver blandet bedre i seriens anden halvdel, hvor hovedpersonerne finder en fælles fjende, sluger man ikke ligefrem de sidste afsnit.
Vi har at gøre med et komediedrama, men både dramaet og humoren savner simpelthen den kant, energi og nerve, som, ja, ’The Bear’ eksempelvis bragte til bordet. En MasterChef-lignende intern stegningskonkurrence i køkkenet, som skal afgøre, hvem der fremadrettet står for kødet, føles særligt spændingsforladt.
Når det kommer til komikken, er bikaraktererne klart bedst til at fremkalde smil og grin. Jeg var eksempelvis fan af Anders Brink Madsens 50-årige og yderst akavede tjenerveteran Flemming, hvis største ønske er, at medarbejderne for en gangs skyld skal lege nissevenner i år. Alene den måde, Brink Madsen kan skrælle en mandarin på, er sjov.
I et enkelt afsnit får serien desuden besøg af Frederik Cilius i vanlig humoristisk topform som snobbet, magtsyg og ubehageligt sexistisk madanmelder. Sjovt nok var han også lyspunktet i en anden DR-serie om magtkampe på en traditionstung arbejdsplads: ’Orkestret’.
Desværre finder man også anderledes mislykkede forsøg på komik. Det mest usjove eksempel må være, da Naja forsøger at forklare de to engelsktalende opvaskere om MUS-samtaler, og den ene svarer: »No mouse in kitchen«.
Jeg ville ønske, at ’Bag enhver mand’ stak helt af og enten blev mere løssluppen i sin komik eller nervepirrende dramatisk. I stedet befinder serien sig et sted midt i det hele.
Kort sagt:
Man savner det personlige islæt fra ’29’ og ’Elsker dig for tiden’ i Julie Rudbæk og Jesper Zuschlags nye restaurantserie ’Bag enhver mand’.
Anmeldt på baggrund af hele serien.