DE UNDERKENDTE. Det er fristende at åbne ballet på en artikel som denne med en utrolig ophavshistorie: Om en vordende ingenue, der endelig lander den afgørende castingprøve, hvor instruktøren trykker deres hånd og siger de magiske ord: »You got it, kid«.
Eller måske endda om den helt specielle talentspire, der bliver opdaget og udpeget i menneskemængden af en snarrådig castingagent efter at have serveret kaffe et halvt liv.
Det er historier, vi fortæller, fordi det er spændende læsning, og fordi de fordrer en forhøjet idé om et hverv, der fascinerer os så meget.
Den 48-årige skuespiller Judy Greer er som olie i vand til det narrativ. Hun gik på teaterskole i Chicago og landede ganske kort tid efter sine første roller både på tv og i større filmproduktioner. I et Buzzfeed-interview har hun udtalt, at instruktører i starten af hendes karriere konstant troede, at de havde opdaget hende, fordi hun gik så ubemærket hen.
Men hvis Judy Greer er gået i ét med tapetet, er det et fuldstændig bevidst valg. Hun er nemlig langt mere interesseret i at være en skuespiller end en stjerne. »Slow and steady, wins the race«, som hun kækt bemærker i det samme interview.
Det er præcis, hvad hun har gjort.
Op igennem 00’erne opbyggede hun et renommé som den urokkelige bedsteven eller nævenyttige søster i filmene ’13 Going On 30’, ’27 Bryllupper’ og ’Elizabethtown’. De seneste ti år er hun gået fra ven til moar eller kone – nu med en bekymret mine samt et godt råd på vejen – i de milliarddyre franchisefilm ’The Planet of the Apes’, ’Antman’, ’Jurassic World’ og ’Halloween’.
Hun har så bestemt en type – i begge de sidstnævnte tilfælde hedder hendes karakter vitterligt Karen!
Men selvom hun har set til fra sidelinjen det meste af sin karriere, er hendes birollepræstationer altid centrum i de film og serier, der er så heldige at dele hendes lattermilde selskab.
Det er netop hendes ordinære islæt, der gør hende så seværdig. Som Samuel L. Jackson lægger hun nykkerne og de overtænkte dialoglæsninger til side og præsterer i stedet karakterarbejde til UG. Hendes udskejende vittigheder leveres med aplomb og hendes følelsesladede kald til fornuft med patos.
Vi begynder dog listen over hendes bedste præstationer et sted, hvor hun skaber grin med sin blotte tilstedeværelse.
1. Gæsteoptræden på ’The Eric Andre Show’
Lidt over tre minutter. Så kort tid befinder Greer sig i selskab med den grænsesøgende antikomiker Eric Andre i femte sæson af hans parodiske latenight-talkshow ’The Eric Andre Show’.
Har man nogensinde set et afsnit af showet, ved man, at det er rigelig tid for hjulene til at ryge af sporene. Hvad der begyndte som obskur undergrundssatire, blev i løbet af 10’erne et internetfænomen, hvor kendisser kunne få chancen for at tage sig selv et par nykker ned ved at udsættes for Andres galestreger.
Et utal af de interviews går dog galt i byen, når gæsterne forgæves prøver at matche den rablende værts maniske energiniveau. Greer gør sig derimod straks så lille og usynlig som mulig, alt imens samtlige personer omkring hende eksploderer i en tornado af gal-geniale indslag.
Da Andre bemærker, at han filmer sin tante gå på toilettet, kommenterer hun blot tørt: »That’s definitely illegal«. Ved at give plads til Eric Andre fremstår Greers mindste reaktioner sjovt nok som de rene genistreger.
Alt, hun behøver gøre, da Andre afslutter interviewet med spørgsmålet »you ever punish yourself?«, er at sukke opgivende med en skuffet mine for at få latteren til at runge.
2. Kitty Sanchez i ‘Arrested Development’
Som så mange andre mindeværdige karakterer fra sitcom’en ’Arrested Development’ er kontorassistenten Kitty én lang punchline på bekostning af den evigt lidende Michael Bluth (Jason Bateman), der død og pine prøver at holde familiens kæntrende imperie oven vande, mens hans far rusker tremmer for svindel.
Kitty, som er farens gamle assistent, kumpan og elsker, spænder konstant ben for Michael og bliver mere og mere udspekuleret og vanvittig over seriens korte levetid (vi glemmer lykkeligt de sidste to Netflix-eskapader).
Greer hopper komplet ublu i med begge ben som en hylende morsom parodi på den arketypiske sexpot-sekretær. Kitty får lavet større bryster for at deltage i den årlige Spring Break-tradition ’Girls With Low Self-Esteem’, og da Michael fyrer hende for at negligere arbejdet, løfter hun rasende op i blusen og råber »SAY FAREWELL TO THESE«.
Hendes mange selvudleverende forsøg på at score Michaels ugidelige bror Gob er ligeledes ikoniske, som da hun laver en omvendt ’She’s All That’-transformation blot ved at krydse øjnene og ugle håret.
At Kitty ikke forfalder til brovtende, sexistiske onkelvittigheder om skingre, hysteriske kvinder, er således fuldkommen Greers fortjeneste. Hun sælger den diabolske sekretær ved at give karakteren en kant af giftig snilde og intentionel ondskab, som gør hende mere dragende end latterlig.
Rollen satte for alvor Greer på verdenskortet som én af Hollywoods sjoveste skuespillere. Og den er utvivlsomt grundpillen for hendes mest bedste rolle:
3. Cheryl Tunt i ‘Archer’
Det er de færreste Hollywood-stjerner, der for alvor kan begå sig som overbevisende stemmeskuespillere. Uden deres gestik og mimik til fri rådighed flagrer de fleste hjælpeløst i lydbåsen.
Men det er også et fåtal, som ejer Greers vidunderligt behagelige, nasale ASMR-røst. Og den har aldrig været brugt bedre end i agentkomedieserien ’Archer’.
’Archer’ føles i høj grad som et animeret barn af ’Arrested Development’. Ud over Greer spiller den uforlignelige Jessica Walter stringent matriark i begge sitcoms, og de to serier deler en lignende sensibilitet for ordspil og sardoniske karakterer.
Som i ’Arrested Development’ sidder Greers Cheryl (eller var det nu Carol?) bag sekretærpulten, men over ’Archer’s fjorten (!) sæsoner mister hun hurtigt grebet om virkeligheden sammen med serien.
Hvad end Cheryl er en grå kontormus, sexhungrende sadomasochist eller stenrig enearving, holder Greer karakterens originale naivitet og verdensfjerne arrogance i sin hule hånd. Som serien skrider frem, graver hun blot kløerne dybere ned i de udskejende scenarier, mens hun spinder kådt i ekstatisk, fjoget nydelse.
I Hollywood er Judy Greer måske alle andres bedsteven. Men som Cheryl er hun sin helt egen.