‘This Is Me … Now: A Love Story’: Krukket Jennifer Lopez krænger sin kærlighed til Ben Affleck ud i nyt filmprojekt
På Valentine’s Day for knap to uger siden delte Jennifer Lopez et billede af hende og hendes nye husbond Ben Afflecks matchende kærlighedstatoveringer på Instagram.
Blot to dage senere landede så både albummet om deres kærlighedshistorie og det dertilhørende Gesamtkunstwerk, som det her skal handle om, og dernæst udkommer en dokumentar.
Efter 20 år hver for sig er Bennifer genforenet, hele verden skal vide det, og alle andres romantiske forhold skal visne til sammenligning! Selv kalder J.Lo denne fase i sit liv, hvor hun er meget opsat på at (be)vise deres ægte kærlighed, for sin »hjerte-, blomster-, kolibriæra«, og jeg må indrømme, at jeg er fan af den sexkulrede teenageenergi, der præger den, men mindre vild med værkerne, som forelskelsen i Ben kaster af sig, både dengang og i dag.
At kalde J.Los kitschede adidas x Gucci-reklame og kærlighedserklæring til sig selv og sin udkårne et Gesamtkunstwerk er nok at stramme den, ved jeg godt, men jeg beundrer hendes forsøg på at lave en ‘Lemonade’, der blander forskellige kunstarter og fremhæver hendes dansetalent (hvilket lykkes) og evner som sanger og skuespiller (hvilket ikke lykkes).
Særligt mindeværdigt, udover Ben Afflecks cameo og ’det astrologiske råd’ bestående af blandt andet Jane Fonda og Post Malone, er fortolkningen af nummeret ‘Hearts and Flowers’, som er det første nummer, vi støder på i filmen, og et af albummets bedste. Her hensætter J.Lo os til et steampunket sci-fi-univers, hvor et kæmpe mekanisk hjerte, der forsyner mennesker med tro på kærligheden, kommer faretruende tæt på at sætte ud, da det løber tør for blomsterblade …
Hele sekvensen, og filmen i sin helhed, lider under hæslig CGI, men koreografien i det her øjeblik er vild, beatet yderst dansabelt, og billederne af de smukke blodrøde blomster i de hårde, metalliske omgivelser – og af J.Lo i tanktop og albuevarmere, der krumper og vælter rytmisk rundt i mudder for at redde blomsterrester, fungerer overraskende godt.
Der er ingen tvivl om, at den filmiske bearbejdning af albummet løfter sangene fra ‘This is me…now’. Problemet er bare, at størstedelen af dem starter på et meget lavt niveau.
I Jennifer Lopez’ fantasi er en håbløs romantiker ikke den sarte digtertype, vi er vant til, men en fighter i kedeldragt, klar til at gå gennem ild og vand. Hendes intenst elskende slags, må vi forstå (blandt andet ud fra hendes sweatshirt, hvor der står »endangered species« med sort på hvidt hen over brystet) er en truet art – og en mangelvare ikke kun i en dystopisk, fiktiv nær-fremtid, men også i ’den virkelige verden’, hvor J.Lo har pandehår, og Fat Joe er hendes psykolog.
Personligt sætter jeg pris på Lopez’ forsvar og rebranding af den håbløse romantiker i ‘A Love Story’, men der også noget belejligt og lidt delulu over hendes heroiske selvfremstilling. Især set i lyset af de mange forliste ægteskaber, som hun refererer selvironisk til i fortolkningen af ‘Can’t Get Enough’, og af vennernes intervention i filmen, der ikke bare antyder et uhensigtsmæssigt tilknytningsmønster i nummeret ‘Rebound’, men en decideret afhængighed, der sender J.Lo i behandling hos LAA (Love Addicts Anonymous) i visualiseringen af sangen ‘Broken Like Me’.
J.Lo har op til premieren på sit tredelte, selvmytologiserende projekt kørt det op som »det mest personlige projekt nogensinde«. Men det er svært at se, hvori det personlige består, når det tætteste, vi kommer på selvransagelse, er, at hun ikke har elsket sig selv nok, at hun har, og altid har haft, »et rastløst hjerte«, og at hun simpelthen elsker for inderligt a la Streisands karakter i ‘Vores bedste år’. Hvilket er 1) præcis hvad en kærlighedsmisbruger ville sige og 2) cirka lige så sårbart som at indrømme til en jobsamtale, at man er for perfektionistisk.
Det forekommer mig ærligt talt underligt, og unødigt krukket, at være så undvigende i en skildring af ens egen datinghistorie og personlige udvikling, som ingen har bedt om.
Jeg lærte langt mere om Jennifer Lopez ved at se Netflix-dokumentaren ‘Halftime’, der følger forberedelserne op til hendes suveræne Super Bowl-performance med Shakira i 2020.
Kort sagt:
»Det er ikke hjerter og blomster det hele«, synger Jennifer Lopez på ‘Hearts and Flowers’ og understreger, at kærlighed også er hårdt arbejde, slid endda. Men den del mangler vi at se i ’This Is Me Now: A Love Story’. Forhåbentlig bliver arbejdet en del af fortællingen om Bennifer i den kommende dokumentar. I den her iteration er den det modsatte: forudbestemt og udødelig, og det er langt mindre interessant.