I en nylig artikel udvalgte britiske The Guardians filmanmeldere hver deres bud på det bedste år i filmhistorien – med klar reference til Oscar-feltet det pågældende år.
Anledningen var en udelt begejstring over dette års Oscar-felt. Vi har fat i en af de bedste årgange nogensinde, lød det: »Der er ikke en eneste svag film at få øje på i årets felt«.
Ved de sidste otte års Oscar-uddelinger har jeg her på Soundvenue kigget på de nominerede i kategorien for bedste film for objektivt at komme med et bud på, hvor stærk årgangen var.
Udgangspunkt er det anerkendte kritikeraggregatsite Metacritic, der samler anmeldelser af film fra cirka 60 toneangivende kritikere i den engelsksprogede verden. Jeg har sammenlignet data fra de nominerede film helt tilbage til 1993 for på den måde at vurdere den aktuelle Oscar-årgang.
Derfor står vi med en gunstig mulighed for at trykteste The Guardian-anmeldernes påstand. Er dette års Oscar-felt særligt godt?
Lad os begynde med at kigge på listen over årets 10 nominerede i kategorien bedste film – og den dertilhørende Metacritic-værdi.
Past Lives: 94
The Zone of Interest: 90
Killers of the Flower Moon: 89
Oppenheimer: 89
Poor Things: 87
Anatomy of a Fall: 86
American Fiction: 82
The Holdovers: 82
Barbie: 80
Maestro: 77
Har en film en score på over 80, har den fået ’universelt gode anmeldelser’. Mellem 70 og 80 er ’overvejende gode anmeldelser, mens en værdi lavere end 70 antyder en ’blandet’ modtagelse.
Næsten alle årets film ligger i topfeltet. Det er kun ’Maestro’, der placerer sig i mellemlaget, og der er ingen film i bundlaget.
Til sammenligning var der sidste år tre film i bundlaget: ’Avatar: The Way of Water’, ’Elvis’ og ’Triangle of Sadness’. Året før det var der to bundtitler (’Nightmare Alley’ og ’Don’t Look Up’) og fire mellemlagsfilm.
Vi har med andre ord en høj gennemsnitsscore på bedste film-feltet. Gennemsnitsscoren for de 10 film lyder på 85,6. De to sidste år lød gennemsnittet til sammenligning på 77,0 (2022-23) og 77,3 (2021-22). Gennemsnittet for alle Oscar-årgange siden 1993 lyder på 80,3.
Et stærkt felt – men ikke det stærkeste
85,6 er en høj score, men 2017-18-sæsonen er fortsat højdespringer i alle år siden 1993 med et gennemsnit på 87,4. Det var det år, ’The Shape of Water’ vandt Oscaren i konkurrence med kritikerroste titler som ’Call Me By Your Name’, ’Lady Bird’, ’Get Out’ og ’Phantom Thread’.
’Past Lives’ og ’The Zone of Interest’, der topper listen i år med 94 og 90, er ikke de største bejlere til bedste film-hæderen den 10. marts. I den forstand er der ikke en udpræget symmetri mellem kritikerstandens vurdering af Oscar-feltets kunstneriske meritter og favoritterne til bedste film-hæderen.
Dog står vi med en hovedfavorit, ’Oppenheimer’, som med en værdi på 89 placerer sig rigtigt lunt i feltet af bedste film-vindere i nyere Oscar-historie. Nolans film overgås dog af ’Moonlight’ (med en forrygende Metacriticværdi på 99), ’Spotlight’ (MC: 93), ’Parasite’ (MC: 96) og ’Nomadland’ (MC: 93).
Til gengæld lægger ’Oppenheimer’ klart afstand til de Oscar-vinderfilm, der er under middel (for en Oscar-vinder) målt på kritikermodtagelse (’Green Book’, MC: 69, ’CODA’, MC: 75).
Det er relativt almindeligt, at den bedst anmeldte film vinder Oscaren for bedste film (og særligt da i det seneste tiår), fx ’Moonlight’, ’Parasite’ og ’Nomadland’. Det er kun sket tre gange siden 1993, at filmen med den dårligste kritikermodtagelse af de nominerede har snuppet Oscaren: ’Braveheart’ (1995, MC: 68), ’Gladiator’ (2000, MC: 64) og ’Crash’ (2005, MC: 69).
Sidste år var to af de største biografsucceser i det forgangne år, ’Top Gun: Maverick’ og ’Avatar: The Way of Water’, nomineret for bedste film. Blockbuster-titler er også repræsenteret i årets felt med ’Barbie’ og ’Oppenheimer’. Måske ser vi en begyndende tendens til, at de brede mainstreamtitler har vundet fornyet gennemslagskraft i Oscar-regi? Hvis de helt brede titler omfavnes med større goodwill i en situation, hvor streamingrevolutionen udfordrer de klassiske branche-gatekeepers, er det nok ikke helt tilfældigt.
Akademiets Board of Governors samt tv-selskabet ABC, der betaler fyrstelige summer for rettighederne til at transmittere showet, håber selvfølgelig, at Barbenheimer-fænomenet også vil medføre bedre seertal end sidste år.
Hvad med de andre af årets felter?
En anden måde, vi kan vurdere bedste film-feltet på, er ved at sammenligne de nominerede i hovedkategorien med de nominerede film i kategorierne for bedste dokumentar, bedste animationsfilm og bedste internationale film.
Den sløve bedste film-årgang 2022-23 scorede lavere (77,0) end alle de tre nicher. Nu skal det retfærdigvis siges, at der er 10 titler i spil i bedste film-kategorien, mens de tre andre kategorier nøjes med fem nominerede. Var der blevet peget på 10 titler i animationskategorien, var gennemsnitsscoren nok dalet en kende.
2023-24-årgangen kan mønstre et noget andet billede:
Dokumentarfilm: 20 Days in Mariupol (83), Bobi Wine: The People’s President (71), The Eternal Memory (84), Four Daughters (80), To Kill a Tiger (88) = 81,2
Animationsfilm: The Boy and the Heron (91), Elemental (58), Nimona (75), Robot Dreams (81), Spider-Man: Across the Spider-Verse (86) = 78,2
Internationale film: The Zone of Interest (90), Society of the Snow (72), The Teachers’ Lounge (84), Io Capitano (81), Perfect Days (80) = 81,4
Det er alle under bedste film-kategoriens Metacritic-gennemsnit på 85,4. Billedet er med andre vendt på hovedet i forhold til sidste sæson.
De værste bedste film-titler i nyere tid
En gennemgang af de værste Oscar-film er en tradition, som vi da også skal holde i hævd i år, selvom feltet er stærkere end vanligt og helt uden stinkere.
Det værste år i nyere Oscar-historie så vi for seks år siden (2018-19). Her var der et klart skel mellem de fem film med den højeste værdi (herunder ’Roma’ og ’The Favourite’) og de tre film med den laveste score (’Green Book’, ’Vice’ og ’Bohemian Rhapsody’). Den samlede score for de otte nominerede film lød på 72,9.
I 2019-20-sæsonen var gennemsnitsscoren på den lune side af gennemsnittet (81,4), men den samlede score dækkede over et enormt spring mellem top og bund i kategorien: Således lå ’Parasite’, ’Little Women’, ’The Irishman’ og ’Marriage Story’ alle i top med en score på 90 eller derover, mens der samtidig blev plads til titler som ’JoJo Rabbit’ og ’Joker’ med en score på henholdsvis 59 og 57.
Forrige år var der hele 42 point mellem nummer 1, ’Drive My Car’ (MC: 91) og den absolutte bundskraber ’Don’t Look Up’ med en MC-score på 49.
Sidste år var der 29 point mellem nummer 1 (´Tár’) og nummer 10 (´Triangle of Sadness’). Vi ser ikke den samme kløft i år som tidligere. Der er således kun en afstand på 17 point mellem nummer 1 (’Past Lives’) og nummer 10 (’Maestro’).
Dermed har årets felt på ingen måde aktier i feltet over de dårligst anmeldte bedste film-kandidater i perioden 1993-2023:
1. Extremely Loud & Incredibly Close (2011): 46
2. Bohemian Rhapsody (2018): 49
3. Don’t Look Up (2021): 49
4. The Blind Side (2009): 53
5. JoJo Rabbit (2019): 57
6. The Reader (2008): 58
7. Life is Beautiful (1998): 58
8. Joker (2019): 59
9. The Green Mile (1999): 61
10. Vice (2018): 61
De internationale film markerer sig fortsat stærkt i bedste film-feltet
I de senere år er det – blandt andet takket være en øget internationalisering af Akademiets medlemsskare – blevet mere almindeligt, at ikkeengelsksprogede film er blevet lukket ind i bedste film-varmen.
Film som ’Amour’, ’Parasite’ og ’Drive My Car’ er eksempler på stærkt kritikerroste auteurværker. Sidste år blev der plads til tysksprogede ’All Quiet on the Western Front’ og den svenskproducerede ’Triangle of Sadness’, der scorede henholdsvis 76 og 63 hos Metacritic. To film, der altså ikke just bekræftede indtrykket af, at internationale films kandidatur er baseret på fremragende anmeldelser.
I år er både tysksprogede (men engelskproducerede) ’The Zone of Interest’ og franskproducerede (men delvist engelsksprogede) ’Anatomy of a Fall’ at finde i bedste film-kategorien. ’The Zone of Interest’ er desuden favorit til at vinde kategorien for bedste internationale film. Begge film er med til at trække gennemsnitsscoren i årets felt i vejret.
I den forstand bekræfter årets felt tendensen fra tidligere år, hvor kritikerdarlings (gerne med verdenspremiere i Cannes) tiltusker sig adgang til det gode selskab, fordi de simpelthen er så feterede på de internationale festivaler, at de – selv for Oscar – bliver umulige at overse.
I den forstand er Oscar i højere grad end tidligere blevet et verdensmesterskab i film snarere end et internt amerikansk anliggende. Om det bliver mest comme il faut med brede blockbustertitler eller internationale produktioner i Oscar-land, må fremtiden vise.
Men noget tyder på, at den klassiske Oscar-prestigefilm er en truet art. Kombinationen af ændringer i filmøkonomien (hvor det er færre titler, der har muskler til at hive pengene hjem i biograferne) og en internetbaseret filmdiskurs, der favoriserer anmelderroste og ’edgy’ film på bekostning af gængse prestigeproduktioner, er med til at skubbe til forestillingen om den typiske Oscar-film.
Årets Oscar-show finder sted natten til 11. marts dansk tid.