’Daredevil: Born Again’: Marvels triumferende comebackserie er et brutalt smerteskrig
I den endeløse malstrøm af superheltefilm- og serier er der ofte ulideligt langt mellem den der umiddelbare wow-følelse, som genren for en håndfuld år tilbage var garant for, og som fans fortsat jagter.
Marvel skummede fløden med det altoverskyggende MCU, der i årevis leverede fuldgod underholdning, men post-’Avengers: Endgame’ har Disneys stolte superhelteflagskib – med et par undtagelser – som bekendt befundet sig på mere kuperet terræn.
Derfor var det også med lidt uro i maven, at jeg så frem til ’Daredevil: Born Again’, der fungerer som en revival af den mesterlige Netflix-serie ’Daredevil’ med Charlie Cox og Vincent D’Onofrio i hovedrollerne som Matthew Murdoch/Daredevil og Wilson Fisk/Kingpin. En intelligent, helstøbt serie, der stadig står tilbage som den måske bedste superhelteserie nogensinde.
Men siden licensen til Daredevil vendte tilbage i Disneys fold, har Marvel og Kevin Feige primært brugt Cox og D’Onofrio i små kødfattige biroller i blandt andet ’Spider-Man: No Way Home’, ’She Hulk: Attorney at Law’, ’Hawkeye’ og ’Echo’, mens ’Born Again’ har været gennem et omfattende produktionsforløb og en stor kreativ overhaling.
Spørgsmålet, der har presset alarmerende på i kulissen, har været, om serien så kunne levere en værdig opfølger til Netflix-originalen? Men fortvivl ej: Djævlen leverer en følelsesladet og brutal genopstandelse på Disney+.
I ’Daredevil: Born Again’ har Matthew lagt sit bloddryppende hverv som vigilante på hylden for i stedet at hellige sig sin civilkarriere som advokat. Men da hans gamle nemesis Wilson Fisk beslutter sig for at stille op som borgmester i New York – og tilmed vinder embedet – rører djævlen atter på sig i Matt. Han er nemlig ikke helt overbevist om den tidligere mafiaboss altruistiske hensigter.
Samtlige hovedkarakterer fra Netflix-serien vender tilbage, der foruden Cox og D’Onfrio tæller Deborah Ann Woll som Karen Page, Elden Henson som Foggy Nelson, Wilson Bethel som Ben Poindexter/Bullseye, Ayelet Zurer som Vanessa Fisk og altid seværdige Jon Bernthal som Frank Castle/The Punisher.
Og mens der angiveligt var andre tilgange til serien på tegnebrættet – såsom et mindre dunkelt reboot – er en fortsættelse i samme utilgivelige univers det eneste, der reelt giver mening. Derfor vil historien formentlig også ramme fans af Netflix-serien hårdere end de nytilkomne, men dermed ikke sagt, at der blot er tale om en fanpleasende reprise.
Showrunner Dario Scardapane (’The Punisher’) og holdet bag serien bygger flot videre på det etablerede univers med overbevisende karakterudvikling og en intens historie om sorg, vold, moral, skyld og identitet, hvoraf sidstnævnte tematik konstant spejles i parallellerne mellem Murdoch og Fisks personlighedsspaltninger.
Sæsonen åbner med en både hjerteskærende og actionmættet åbningsscene på omtrent 15 minutter, der involverer et imponerende one take mellem Daredevil og en fjende – som også Netflix-serien altid gjorde en dyd ud af.
Her er det den talentfulde duo Aaron Moorhead & Justin Benson, der sætter tonen som konceptuerende instruktører, og de står også bag sæsonens bombastiske to sidste afsnit, der lover godt for den kommende sæson 2. Det hjælper også, at Philip Silvera, stuntkoordinatoren fra de forrige sæsoner, er tilbage, hvorfor kampscenerne er lysår foran de andre Marvel-serier (»host«, ’Secret Invasion’).
Æstetisk adskiller ’Born Again’ sig også fra sin forgænger. Den kraftige colorgrading i særligt røde og gule noir-farver fra Netflix-serien er tonet en smule ned, men undervejs rammer forskellige nuancer stadig de forskellige følelser, karaktertransformationer og sindsstemninger.
Kameraarbejdet er også mere eksperimenterende, særligt i de afsnit Moorhead og Benson står bag, og det giver serien noget frækhed, så den undgår at ligne samtlige andre MCU-produktioner.
Det svageste led i serien er klart afsnit fem, der virker malplaceret i både tone og setting. Det er paradoksalt nok her, serien forsøger at italesætte sin forbindelse til resten af MCU med en kikset cameo, men heldigvis rettes fokus hurtigt mod Matt, Fisk og co. i de efterfølgende afsnit.
Serien gaber til tider også over lidt for mange karakterer og handlingstråde, men Charlie Cox og Vincent D’Onofrio er til gengæld atter forrygende som Murdoch og Fisk, og deres samspil er intenst og seværdigt.
Begge karakterer kæmper indædt mod en latent voldelig natur, og selvom de besidder et forskelligt moralsk kompas, er der en snert af gensidig forståelse – måske endda en slags venskab – mellem dem, som gestaltes troværdigt af skuespillerne.
Da volden endelig når kogepunktet for dem begge, og de giver efter for deres undertrykte natur, resulterer det i brutale smerteskrig.
Kort sagt:
Charlie Cox og Vincent D’Onofrio er fortsat fænomenale i rollerne som Matthew Murdoch og Wilson Fisk i en af Marvels mest brutale og tematisk modne Disney+-serier til dato.
Anmeldt på baggrund af hele sæsonen.