Er der ét øjeblik, Golden Globe-uddelingen 2025 vil blive husket for, er det Demi Moores modtagelse af prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin præstation i body horror-satiren ‘The Substance’.
Utroligt nok var det den 62-årige filmstjernes første pris nogensinde efter en karriere på 45 år – som hun selv påpegede i sin både følelsesladede og bidende tale, hvor hun både gav en opsang til branchens sexisme og sit eget selvhad.
»For 30 år siden oplevede jeg, at en producer fortalte mig, at jeg var en popcorn-skuespiller«, fortalte hun fra talerstolen. »Jeg kunne lave film, der fik succes og tjente en masse penge, men jeg kunne ikke blive anerkendt. Det købte jeg ind på«.
Demi Moore har opnået mere kommerciel succes end de fleste i Hollywood. Med hits som ‘Kliken fra St. Elmo’, ‘Ghost’, ‘Et frækt tilbud’, ‘Et spørgsmål om ære’ og ‘Afsløring’ arbejdede hun sig gennem 1980’erne og 90’erne sig op til at være Hollywoods bedst betalte kvindelige skuespiller. Hendes ægteskab med Bruce Willis øgede kun mediernes interesse og højnede hendes status.
Men samtidig er hun gennem alle årene blevet kritiseret, nedgjort og hånet.
’Gimme Moore’
Da hun i 1996 tjente rekordhøje 12,5 millioner dollars på ‘Striptease’, blev hun kaldt grådig og fik øgenavnet ’Gimme Moore’. Hun er jævnligt blevet udskammet for sine nøgenscener, og det skabte ramaskrig, da hun som højgravid poserede nøgen på forsiden af Vanity Fair i 1991 på nogle ellers virkelig smukke og smagfulde fotos af mesterfotografen Anne Leibovitz.
Hun har den tvivlsomme ære af at være den mest nominerede kvinde til Razzie Awards (sammen med Madonna og Jennifer Lopez), mobbeprisen for årets dårligste præstation, som hun har vundet fire af, blandt andet for ‘Striptease’ og ‘G.I. Jane’.
I flere interviews siger Moore, at hun tolker kritikken af de to film som et forsøg på at underminere hendes evner som skuespiller som en smålig reaktion på, at hun bad om det samme som sine mandlige kolleger. Honoraret, fortæller hun i podcasten ‘Fresh Air’, var da også resultatet af en helt udramatisk forhandling med filmstudiet, der fandt hendes krav helt fair.
Da hun som 40-årig blev kæreste med sin 16 år yngre kollega Ashton Kutcher, blev hun udnævnt til cougar. Tabloidpressen granskede i stigende grad hendes udseende, påpegede hendes aldring og gættede på, hvilke operationer hun havde fået lavet. Det var også et emne i sladderpressen og på sociale medier så sent som i 2022 ved modeugen i Paris.
Mens Moore allerede i 90’erne skubbede til grænserne for, hvad kvinder kan “tillade sig”, begyndte de store roller at tynde ved udgangen af årtiet.
I podcasten Awards Chatter fortæller hun, at hun efter sin skilsmisse med Willis i 2000 var nødt til at fokusere på sine tre døtre. Men også, at det var, som om Hollywood ikke længere vidste, hvad de skulle gøre med hende, når hun hverken var ung nok til at spille ingenue eller gammel nok til morrollerne.
Metalaget giver ekstra pondus
Demi Moore har aldrig været “væk”, og hun har spillet gode roller i blandt andet seneste sæson af serien ‘Feud’ og indiefilmen ‘Please Baby Please’.
Men det er først med den franske instruktør Coralie Fargeats Hollywood-satire og bodyhorrorfilm ‘The Substance’, at hun er katapulteret tilbage til mainstreamopmærksomhed og nu tippes som favorit til at vinde en Oscar.
At ‘The Substance’ er filmen, der endelig giver 62-årige Moore den anerkendelse, hun fortjener, er både ironisk og forløsende. Hun spiller isoleret set røven ud af bukserne, men filmens metalag med sin fortælling om en “aldrende” skuespiller, der møder sin udløbsdato, giver præstationen en ekstra dimension.
Moore spiller skuespilleren Elisabeth Sparkle, der engang var et stort navn, men efterhånden er røget ud i glemslen. På sin 50-års fødselsdag bliver hun fyret fra sit job som tv-fitnessinstruktør af en tv-chef, der fortæller hende ligeud, at hun er færdig. I desperation køber hun en eliksir på det sorte marked, der lader hende indtage en yngre krop – dog kun i syv dage ad gangen.
Som den unge og smukke Sue (Margaret Qualley) får hun sit gamle job tilbage, opnår nye muligheder og bliver beundret fra alle kanter.
Det bliver stadig sværere for hende at vende tilbage til sin gamle krop, og efterhånden udspiller der sig en blodig kamp mellem hendes unge og ældre jeg.
Volden mod sig selv
Demi Moore beskriver i sin selvbiografi ‘Inside Out’ fra 2019, hvordan hun altid har været i krig med sin krop og har haft et usundt fokus på mad og motion.
Hun voksede op i et ustabilt hjem med unge forældre, der ikke var opgaven moden. De havde et stormfuldt forhold, drak for meget, flyttede hver gang der var problemer og overlod i vid udstrækning Demi til sig selv.
Omsorgssvigtet resulterede for Moore i et manglende selvværd, der har påvirket hende lang op i voksenlivet. Selv i 90’erne, da hun blev anset for en af tidens hotteste skuespillere og største sexsymboler, troede hun ikke selv på sit talent, ligesom hun ikke brød sig om sin krop.
Derfor kan hun i høj grad genkende det selvhad, Elisabeth gennemlever i ’The Substance’. Blandt andet i en hjerteskærende scene, som mange vil kunne identificere sig med, hvor hun gør sig klar til en date, men bliver ved med at være utilfreds med sit eget spejlbillede, uanset hvor mange gange hun skifter tøj og ændrer sin makeup. Hun ender med at blive hjemme.
Som Moore har sagt ved flere lejligheder, handler filmen for hende ikke så meget om en sexistisk og aldersdiskriminerende branche, selvom det selvfølgelig er en faktor. Men i højere grad om, hvordan mange kvinder internaliserer sexismen.
»Problemet er ikke, hvad der bliver gjort mod os – det er, hvad vi gør ved os selv. Volden, vi udsætter os selv for«, siger Moore i New York Times-podcasten ‘The Interview’.
I podcasten ‘WTF’ spørger værten Marc Maron, om hun ikke er gal over, at anerkendelsen først kommer nu.
Hertil svarer Moore, at hun aldrig har haft ondt af sig selv, men ser begivenhedernes gang som en erfaring, hun havde brug for at gøre for at opnå de erkendelser, hun har i dag.
»Jeg tænker ikke i, at jeg burde have fået dit og dat, for det var ikke sådan, det skete. Og måske skete det ikke, for at dette øjeblik kunne få større betydning. Det, der sker nu, er større end mig. Selvfølgelig er det en kæmpe anerkendelse, som jeg er ydmyg over for. Men jeg ved også, at alle mine strabadser og alle mine nedture har været med til at skabe den menneskelighed og sårbarhed, som folk ser i rollen. Alt det, jeg torturerede mig selv med i mine unge år, har givet mig et andet perspektiv, som jeg var i stand til at formidle fra et mere helbredt sted«.
Om en Oscar gør strabadserne endnu mere værd, må vi høre i Demi Moores (sandsynlige) takketale natten til mandag.
’The Substance’ kan ses på Blockbuster, Grand Hjemmebio, Viaplay og Apple TV.